292550219

Mansen fik sit Privilegium, som dog ikke kom til at spille nogen Rolle i Udviklingen. Det Synspunkt, Lavet her antog er det gamle Lavsvæsens. I sin inder­ ste Kærne var dette anlagt paa, at det Arbejde, der fandtes i Byen, med Rette tilkom de forhaandenværende Mestre. Den moderne Økonomis frie Konkurrence var for denne Betragtning omtrent det værste, man kunde tænke sig. Arbejdet og Fortjenesten derved burde være fordelt saaledes, a t enhver fik, hvad han behøvede. Man arbejdede for en fast og for de fleste Mestre afsluttet Kundekreds. Om at gaa ud og skaffe sig Arbejde, at søge Chancen, kunde der ikke være Tale. Derfor var alle nye Indret­ ninger af det onde og alle de Ønsker, der efterhaanden kom frem i den offentlige Mening om fri Næring og Ophævelse af Lavene a t anse som Haandværkets Ruin. Man foretrak at blive i de en Gang afstukne Baner, og der var efter Snedkernes Mening ingen Tvivl om, a t Haandarbejde, saaledes som man var vant til det fra Arilds Tid, var det bedste. Der var nu heller ikke to Meninger om, at de gamle Snedkere var fremragende dygtige til deres Arbejde. Der havde indenfor dem udviklet sig en Overlevering om, hvorledes godt Snedkerarbejde skulde udføres. Mærkværdigt er det for vor Maskintid a t se, hvad man kunde naa at lave med det gamle Haandværkstøj, og hvor kunstfærdige Profiler paa Døre og Karme, man forstod at frembringe. Det er en hel Fryd at se den Følsom­ hed for Træets Behandling og den Forstaaelse af, hvor langt man kunde naa med det givne Værktøj, naar man nu betragter Bygningssnedker- arbejde fra ældre Tid. Det staar i Karakterfuldhed uendelig højt over det meste af det moderne Maskinarbejde. Se f. Eks. de fortrinlige gamle Dør­ karme med »Forkrøbninger« i Admiral Geddes Gaard og Trappegelænder­ ne i »Danmarks« Gaard i Stormgade. Men det var naturlivis umuligt a t blive staaende paa det gamle Stade. Og den Tid kom da ogsaa for de kjøbenhavnske Snedkeres Vedkommende, da man maatte bekvemme sig til a t skifte Taktik. Den ydre Foranledning hertil var Hovedstadens Udvidelse. Af afgø­ rende Betydning i saa Henseende var Indskrækningen af Fæstningens Demarkationslinje, som ved Lov af 6. Januar 1852 rykkedes tilbage til Søerne. Dette gav det ønskede Spillerum for Udvidelse af Byen og for en Nybebyggelse, man længe havde trængt til. I Aarene 1850—57 opførtes der 296 nye Bygninger udenfor Portene, gennemsnitlig 37 Nybygninger aarlig. Hvor stærk Befolkningens Stigning i de ydre Distrikter derved 6

Made with FlippingBook - Online catalogs