KomediehusetKongensNytorv_1748

14

HANS BRIX

Skam faa alle de henfarne Teatermennesker dog, at ikke eet af dem har taget sig for at føre Dagbog, ingen ført Blyant til nogen Skitse, ingen efterladt et eneste Miniature-Skilderi engang. Om det saa er selve Bygningen, der maatte falde i 1738, har vi ingen Anelse om dens Udseende og Indretning, og dog, hvorfor klage? Aanden derover, Duften deraf stiger endnu fuldt kendelig fra Komedierne selv. Ved Slutningen af »Den Vægelsindede« har Tjeneren Christoffer to Gange Ordet for at indprente os dette: »Her er en Komedie spillet, og alle Komedier maa endes med Giftermaal,« og i Lucretias Monolog siger den intelligente Frue, som ganske vist her miskender sin egen Psyke, at hun i Moliéres Komedier, som hun flittigt studerer, ikke har fundet nogen gennemgribende Udførelse af kvindeligt Vægelsind. En tilsvarende Disposition af Indledning og Slutning findes i »Den Stundesløse«, skrevet henad Efteraaret 1722. I det hele danner denne fornemme, forstyrrede Bourgeois en villet Pendant og et Modstykke til den Vægelsindede som to Kobberstik paa samme Væg. To flimrende Insekter farende sanseløst op og ned ad en Rude, som de tager for Friluft. Lad det siges - det tjener til intet at ville identificere Holberg enten med Vielgeschrey eller Lucretia. Han beskrev ikke de to psykologiske Luftsyn for at afmale sig selv, der netop altid havde ubrydeligt Hold og urokkelig Grund i det væsentlige af sit Liv og Virke. Naar han i Levnedsbrevet fem Aar senere tillægger sig Træk stemmende med de nævnte Scenefigurer, da efterfølger han heri blot dem, der ved at studere Bulletiner om Sygdommen gradvis opdager Symptomerne hos sig selv. Dramatikeren er en født objektiv Kunstner. I »Den Stundesløse« lægger Holbergs Pernille for med Ordene: »Der skrives nu saa mange Komedier i Verden, og ingen skriver om en Stundesløs«. Dette er en aabenbar Reprise af Lucretias Udsigelse om de Vægelsindede. Og da Spillet er fuldført, slutter Leonard af med den usædvanligste af Epilogerne:

A f dette korte Skue-Spil see til, at du kan lære, at der vil meer end Støien til for flittig at passere. Thi som det stundom farligt er at være alt for vittig, saa Mangen ødelagt man seer, for han er alt for flittig, for han af lutter Hurtighed1) frem og tilbage løber,

*) Ivrighed.