KomediehusetKongensNytorv_1748

17

HOLBERG OG TEATRET

I Følge af »Uden Hoved og Hale«, der angriber Heksetroen, forfatter han dernæst her i Foraaret 1723 Skuespillerskuespillet »Hexeri eller Blind Allarm«, hvori han digter om sine Aktørers udsatte Stilling og usikre Lod. Han beskriver her ikke direkte Grønnegadeteatret og dets Trup specielt, men Standens alminde­ lige Forhold i en Krisetid. Nogen Vaklen i Placeringen af Truppens Standard spores. Repertoiret er i 1. Akt Ridder Polidorus’ Tragedie, et tysk Rabalder­ stykke, i 4. Akt Moliéres »Mariage forcé«, Holbergs Kandestøber, Jean de France og, foregribende Stykkets Opførelse, Ulysses v. Ithacia, der lige nys var skrevet som Satire over Entreprenøren Salomon v. Qvotens uklassiske tyske Teater i Smag med »Polidorus«. Stykket foregaar i en ikke-jysk Købstad; i 5. Akt gives der den Navnet Thisted, der var Hekseriets sidste klassiske Hjemsted i Danmark. Skuespillet har to Emner - dramatisk behandler det med Genialitet en Panikstemnings Tilblivelse og Vækst afsluttet med den allerfikseste Udgang som Holberg nogen­ sinde har digtet. Ved Siden heraf udføres det særlige Emne om Kunstens Lod: dansk Teaters Vilkaar og Kulturstade. Ialt optræder her seks Skuespillere Par om Par: fire Aktører, to Aktricer. De første kaldes Leander og Henrich. Leander er Selskabets Direktør og Første­ spiller; han siger Du til sin Kollega, der svarer med »I« - og har altsaa sit Stade et Trin højere. A f Montaigu har han intet uden Gældsbyrden, der fører ham gennem Fristelser og Fare. I et brillant Scenemaleri gaar Hekseskrækken som en Hedebrand over Byen, fremkaldt af en kuriøs Misforstaaelse. Leander prøver for aaben Dør en Eifekt-Akt, hvori han maner den fule Aand Mephistopheles frem - Holberg har her sine Tanker ved det nylig forfattede »Uden Hoved og Hale«, hvori Fanden ligeledes besværges. Han forestiller sig nu i Fantasien, hvad et vankundigt Folk vilde kunne faa ud af Prøverne. Saa anlægger han sin beundringsværdige Karton - udført med Kridt og Kul - af en Hvirvelvind mellem Tagene, ind i Huskroge og uden om Gade­ hjørner; flygtigt, skødesløst, inspireret; Teaterfigurer, set med en Digters Øje smutter forbi. Akse, Tap og Motor er den lille Solaveksel uden Dækning. Gældsfængsel truer, man ser Leanders lidt uvisse Smil, nu sætter jeg et Par Gysere op, saa er den klaret maaske —for ham og den unge Skuespil-Elev hans Fæstemø, lille Terentia, som venter sig: naar Vanheld først er ude! I Pengesager er han som saa mange Artister et sorgløst Barn. Han. vægrer sig, da man kreerer ham til Troldmand, i første Omgang ved at tjene Penge derpaa, men der gaar hurtigt Hul, og et uformodet Perspektiv aabner sig, der er flere Penge i de forbudne Kunster end i de skønne. Det begynder at summe op, han tager ubekymret de fattige og lettroende Pigetyenders smaa Mark og Skilling med, paa samme Tid, som han lader et blodigt Vid smælde om Ørerne paa sine bigotte Kunder.