KomediehusetKongensNytorv_1748

O M K R I N G T H E A T R E T PAA K O N G E T O R V E T A f Christian Elling

V i har haft dramatisk Kunst og Theaterscener i Danmark siden Middelalderen. Men det faste Theater, Komediehuset og Operahuset som arkitektonisk Monument, stammer først fra Enevældens Periode. Netop ved den Tid, da Barokkens Kunst kom over vore Grænser fra Italien, fra Frankrig og Neder­ landene, blev det danske Theaterhus grundlagt. Hvilket skete i Slutningen af det 17. Aarhundrede. Ligesom paa andre kunstneriske Omraader var det Hoffet, der stillede de nye Opgaver. Heltetragedie, Opera og Ballet blev i første Række fyrstelige Foretagender, Led i Hoflivets Mekanik, Attributer til Kongemagten, Elementer til dens Forherligelse. Theatersalen rangeres ind paa Linie med Ridehuset. De dramatiske Genrer og Hoffets Festapparat laaner vi overvejende fra Frankrig (ofte med Tyskland som forsimplende Mellemled). Men Theatrenes Arkitektur, deres moderne Form og Indretning, baade af Scene og Tilskuerplads, overtager vi fortrinsvis fra Italien. Logetheatret som Type stammer herfra. Det kgl. Theater er vort Emne. E t saadant fandtes i Frederik III’s Tid paa Københavns Slot, vi véd ganske god Besked med dets Udseende. Men da det kun var indrettet i en Sal, altsaa helt indkapslet som Led i en vidtløftig Bygning, lader vi det ude af Betragtning. Vi vil se paa et Theater, der har sin egen Krop.

Foroven: Ikke udført Projekt til Kom ediehuset a f 1748 paa Kgs. N ytorv. (Nationalmuseet).

I

Made with