KomediehusetKongensNytorv_1748

28

C H R ISTIAN ELLING

Hvorfor ikke søge vort ældste kongelige Theaterhus paa Kongens Nytorv? Vi kender Vejen. Lad os da følge den, ogsaa ind i Forhistorien. Kongens Nytorv blev anlagt i 1670’erne. Den skulde være en fin Plads, et Kongetorv, omgivet af Palæer og med en Statue af Monarken i Midten; og det blev den ogsaa. To Kanaler førte ind til Torvet, en ny og en gammel. Den første er Nyhavn, den anden Holmens Kanal. Der var Planer fremme om at forlænge sidstnævnte, føre den tværs over Torvet og sætte den i Forbindelse med Nyhavn. Dog, disse Planer blev opgivet, Holmens Kanal kom til at ende med en Linie, der flugtede med Gæthusets Gavl, idet man, vistnok mellem 1684 og 1687, opfyldte det inderste Stykke af Kanalen, nærmest Kongetorvet. Hvorfor skete mon dette? Næppe for at udvide Bremerholms Terrain, det ind­ vundne Areal var en ringe Vinding. Maaske kan vi pege paa en anden Aarsag, den egentlige. Der findes en gammel Tegning - desværre ikke dateret -, der viser en Theaterbygning projekteret paa nævnte opfyldte Grund. Da vi nu véd med fuldstændig Sikkerhed, at der i 1698 blev opført en Støberibygning her som Annex til Gæthuset, nemlig det saakaldte »Lille Gæthus«, saa maa altsaa nævnte Theaterprojekt stamme fra Tiden mellem senest 1687 og 1698. Det er jo rart for os at faa det solidt dateret. Men det er endnu vigtigere at faa sand- synliggjort, at den lille Grund for Enden af Holmens Kanal er blevet opfyldt just med det Formaal at afgive Byggeplads til et Theater. Thi netop paa denne Grund opførtes i 1748 det Komediehus, hvis Jubilæum vi nu fejrer, og paa samme Sted, saa nogenledes, ligger Det kgl. Theater den Dag i Dag. Perspek­ tivet er baade overraskende og morsomt. Siden Christian V ’s Dage har man tænkt Byens største Theater paa hint Hjørne. Grunden, vi betræder, naar vi gaar ind i Det kgl. Theater i Morgen, er saaledes ikke blot indviet af Muserne og af Historien, den er delvis opfyldt til Thalias Tjeneste. Desværre - Christian V ’s kongelige Theater, vel overvejende bestemt til Brug for den franske Hoftrup, blev ikke bygget. Men Grunden var en Realitet. Og vi kender Projektet særdeles godt, kan saaledes vurdere vort theaterarki- tektoniske Niveau i hine fjerne Dage. Bygningens Udseende var vederheftigt, men prunkløst, en svær rektangulær Blok, dækket af et Mansarttag (dengang en Nyhed herhjemme). Huset var placeret med den ene Kortside til Kongens Nytorv, dets Situation blev altsaa bestemmende for de senere Theatre paa dette Sted. I Modsætning til nu var dog Publikums Indgang til Theatret midt for Langsiden mod Charlottenborg (omtrent svarende til den nuværende særlige Indgang for Kongefamilien), medens Suverænen og Hoffet dengang tænktes at anstige fra Bagsiden mod Kanalen, med direkte Adgang til Kongelogen i Theatrets Midtaxe. Christian V ’s Theater paa Papiret var intet Kunstværk af høj Rang, men det var i sit Princip et meget moderne Arbejde, et Logetheater efter nymodens