KomediehusetKongensNytorv_1748

34

CH RISTIAN ELLING

Qvoten. Huset skulde helst ligge paa et godt Strøg; man saa ej gerne et Fjæle- bodstheater opslaaet. Imidlertid var Lille Gæthus blevet ledigt. Dets Opførelse skyldtes, at man i Bygningen vilde prøve en ny Metode til Støbning af Kanoner. Den viste sig hurtigt at være forfejlet, Lille Gæthus blev opgivet og demonteret Aar 1700. Denne Omstændighed er Forudsætningen for Frederik IV’s Plan i 1708 om et nyt Theater paa Grunden. Kort efter 1700 var der givet nogle Komedier i den kasserede Støberibygning. Et nogenledes anstændigt Theaterrum maa ad interim være blevet indrettet i den store Sal, thi Kongen selv var lejlighedsvis til Stede. Men da det nye Salstheater paa Slottet var kommet i Stand ca. 1710, stod Lille Gæthus ledigt paa Torvet. Mars opgav det, nu fik Thalia det til Raadighed igen. Det blev overladt Capion og von Qvoten, som installerede en Skueplads, endogsaa med Gallerier for Tilskuerne, og gav saavel tyske Komedier som Marionetspil her til 1721 (fra 1720 kun Capion). Tillige afholdtes der stundom Baller, Maskerader og Assembléer. Endelig var der da blevet rigtigt Theater paa Christian V’s Grund, det klassiske Hjørne! Lille Gæthus kom til at indtage en central Position i Københavns Forlyst­ elsesliv ved denne Tid. Det blev Rammen omkring Forspillet til vor nationale Skuepladses Historie. Omend Folk af Stand ogsaa indfandt sig, var det nok over­ vejende Borgerskabet, der søgte dette Tempel i Støberiet. Der var ganske god Plads i Capions Komediehus, paa et Par Alen nær havde det samme Længde som det Eigtved’ske Theater paa samme Sted. Men det var smalt, Scenens Bredde naaede ikke 14 Alen. I Marts 1721 opsagde imidlertid Søetaten Capions Lejemaal, Gæthuset skulde løse andre Opgaver i Marinens Tjeneste. Det blev Magasin. Flere Kræfter virkede nu sammen for at hjælpe den betrængte og husvilde Direktør. Man vilde ikke savne et Theater i Byens Hjerte. Kongen var Capion naadig, kultiverede Stor- mænd ligeledes. Den danske Komedies Fødselstime var nær. Saa købte da Capion i Sommeren 1721 en Grund i Lille Grønnegade og opførte her det navnkundige Theater, indviet den 19. Januar 1722. Efter en kort, uheldig Spilletid med franske Hofkomedianter maatte Capion give op. En anden Fransos, men nu en for­ faren og kløgtig Theatermand ved Navn Montaigu, traadte til og opnaaede l.Juli 1722 kgl. Privilegium paa at opføre Skuespil i det danske Sprog. Det var en Revolution. Den affødte Holbergs geniale dramatiske Forfatterskab. Huset, Capions nye Hus, fik Holberg til at avle Komedier i svimlende Hast. Onsdag den 23. September 1722 aabnedes Skuepladsen med Moliére’s »Gnieren«, Fredag den 25. gav man »Den politiske Kandestøber«. Det var første Gang, at et originalt dansk Stykke gik over Scenen. Grønnegade-Komediens kortvarige Historie var, som jo alle ved, et epoke­ gørende Kapitel i dansk Theaters Aarbøger. Men hvis vi betragter vor National