KomediehusetKongensNytorv_1748

38

CH RISTIAN ELLING

spillerne en Overgang ud til von Qvoten den yngres Theater i Store Kongens­ gade (hvor nu Ejendommen Nr. 75-77 er beliggende). Omsider kunde da de danske Aktører iværksætte deres Byggeplaner paa Kongens Nytorv. Det er lidet troligt, at de straks henvendte sig til Hofbyg­ mester Niels Eigtved for at overdrage ham at løse Opgaven. Komedianterne var fattige, Eigtved fornem. Rimeligvis har Selskabet først fremskaffet et Pro­ jekt fra en mindre exclusiv Bygmester, Udkast til en simpel og let overkommelig Bygning. Man var ingenlunde forvænt. Antagelig kan en saadan tidlig Tegning eftervises. Vi mener, at den ligger i Nationalmuseets Arkiv. Som Gengivelsen Side 37 viser, har den en ret slaaende Overensstemmelse i Proportioner og Maal med Eigtveds Hus. En Haandværksmester er nok ansvarlig for Tegningen. Var denne tilforladelige Bygning i Bindingsværk blevet opført, havde den givet baade Skuespillere og Publikum rigtig gode Vilkaar, en antagelig Scene og rummelig Tilskuerplads. Mange navnkundige Skuespilhuse ude i Europa stod ikke Maal med de danske Komedianters paatænkte Bygning. Men unægtelig savnede denne alle Ynder, baade ude og inde. Logegallerierne i »Salonen« hen­ leder smerteligt Tanken paa et Hønsehus, Bygningens upudsede Langmure, med Bindingsværkets Bjælker og Skraastivere synlige, mindede mest af alt om et Pakhus ved Kanalen. Kun den skalmurede korte Front ud mod Torvet er tækkelig og gør svage Tilløb til at figurere som Façade paa en offentlig Byg­ ning. Det projekterede Komediehus viser baade tilbage mod Grønnegade-The- atret - skønt væsentlig større end dette - og er en direkte Forløber for Eigtveds Theater. Man bemærker, at den paatænkte Bygning ved sin Beliggenhed paa Grunden korresponderer med Udkastet fra ca. 1690, med Lille Gæthus alias Tjærehuset, med det i 1748 byggede Theater - og med det nuværende. Imidlertid - vor ukendte Bygmesters Tegninger blev fundet for ringe, Byg­ ningen kunde umuligt zire Kongetorvet. Man sporer et Indgreb fra oven. Hof­ bygmester Eigtved traadte i Funktion. Hans Udkast blev approberet den 7. Juni 1748, og den 18. December samme Aar kunde det nye Theaterhus indvies. Det Theater, hvis 200-Aars Jubilæum fejres i disse Dage, finder Omtale fra specielt dramaturgisk Side andetsteds i dette Skrift. Der vil man fmde Kunsten og Livet bag dets Mure aftegnet. En indgaaende arkitekturhistorisk Analyse af Eigtveds Værk skal nu ikke gives paa disse Blade, ejheller en Redegørelse for Bygningshistorien, alene Pladshensyn forbyder sligt. Det er os kun om at gøre sluttelig at fremhæve to Ting. For det første, at Komediehuset af 1748 var et Mesterværk af Bygningskunst, af Stilkunst. Eigtveds mageløse Evne til at kom­ ponere en Façade igennem til Bunds, samstemme Part med Helhed og modellere Fladerne i et fint og knapt Relief, fremtræder her i lykkelig Modenhed. Den store Arkitekts Lisenestil opnaar ogsaa her sit fulde Gennembrud; Palæerne paa Amalienborg repræsenterer næste Stadium. Eigtveds Theater var et ædelt Hus.