KomediehusetKongensNytorv_1748

H V O R D A N DET GIK TIL A f Robert Neiiendam

D e r laa bag Komediehusets Rejsning en interessant Udvikling, som gen­ spejler Samfundsforholdene. Dette Nationalværk vilde ikke have været gennemførligt blot tre Aar tidligere, da Christian den Sjette regerede. Den besynderlige Blanding af pietistisk Strenghed og verdslig Pragtlyst, som udgik fra Hoffet, er ofte blevet dømt og er vel Grunden til, at det i nogen Grad er blevet overset, at Tiden 1730-46 ikke alene var Pietismens, men ogsaa Viden­ skabens, Kunstakademiets og »det musikalske Societet«s Periode. Dog, over for Teatret lod Kongen sig lede af Synspunkter, som hans Skriftefader, Hofpræst Bluhme, nærede mod Skuespil. Han var ikke, som saa mange i Tiden, en Tar­ tuffe, hvis hellige Maske en Dag vilde falde, men en gold, streng Fanatiker, for hvem Linedansere og Beridere, Fremvisere af vilde Dyr og mekaniske Kunst­ stykker, Taskenspillertricks og Holbergs Komedier var lige fordærvelige for Moralen, og Komedianterne til Hobe noget løst Pak, som drak Pengene op eller ødede dem »paa anden liderlig Vis«. Ingen Indremissionær har i senere Tider kunnet tage skarpere Afstand fra Teatret. Og allerværst var de, der for­ svarede Skuespil og overtalte andre til at spille Komedie. Efter Hofpræstens Mening burde Holberg have haft en Møllesten om sin Hals. I 1738, blot ti Aar før Teatret blev en Realitet, kom en kongelig Forordning, som rent ud forbød »Komediantspillere, Linedansere og Taskenspillere« at optræde i Hans Majestæts Lande, hvilket vilde sige fra Nordkap til Hamburg. Under disse for den dra­ matiske Kunst saa triste Aar døde Københavns første maître de plaisir, René Magnon de Montaigu, som en ludfattig Olding, ribbet for enhver Illusion. Han havde haft mange i sit bevægede Liv, der strakte sig helt tilbage til Moliéres Tid, men hans bedste Indfald var Grundlæggelsen af det danske Teater i Lille Grønnegade (Ny Adelgade) - den første nationale Scene i Norden og den, for hvilken Ludvig Holberg skrev sine Komedier. Virksomheden maatte standse efter seks Aars Forløb, men Montaigu anede Ideens Levekraft, siden han i sin Ansøgning kunde skrive: »Mere kyndige Folk vil fuldkomme det Forehavende, somjeg i min Nidkærhed i det mindste vil faa Æren af at have begyndt«. Hans Elever, de unge Studenter, han havde »dresseret« til at spille Komedie, var spredt for alle Vinde, og kun én af dem, Frederik de Pilloy, en élégantier med fransk Verve, fik nogen Betydning for Teatret paa Kongens Nytorv. Men foreløbig drog han som Aktør ud paa lange Rejser, om hvilke vi intet positivt ved, medens Holberg udgav sine Komedier under Titlen »Den danske Skueplads«. Tidligere havde de været pseudonyme, nu var de anonyme. Skæbnen vilde, at dette