KomediehusetKongensNytorv_1748

H VO R D AN DET GIK TIL 45 nytte Privilegiet til at udnytte dem økonomisk og til at faa sine egne umulige Skuespil opført. Denne Ærgerrighed fældede ham som Direktør. Da han begik den Dumhed at udgive sine Dilettanterier som en Art Fortsættelse afKomedierne i Lille Grønnegade, blev han Baronen for nærgaaende; han kaldte Thielos Pro­ dukter »vanskabte og ublu«; »alle fornuftige Folk harmedes over dem«. Thielo fik Latteren over sig, da Skuespillerne offentligt tog Afstand fra hans Forfatter­ skab, og en Aften nægtede de at optræde, hvis ikke Ledelsen, Indtægten og Ud­ giften, blev fælles for dem alle. Det var den første alvorlige Skuespilleropposition i vor Teaterhistorie, og den endte med et Forlig, der brød Thielos Magt. Selv om Holberg holdt sig i Baggrunden, kan der ikke være Tvivl om, at han støttede deres berettigede Krav. Han maa ogsaa have kendt deres Avertissement efter Oversættelser af »smukke Comoedier«, som vilde blive antaget »med Ærbødig­ hed og Taksigelse«. I den samme Annonce fortæller de, at »endeel fornemme Personer allerede har haft den Godhed at giøre Begyndelsen til nye Stykker«. Man hørte dog ikke noget om Fortsættelsen. Et bedre Lokale og en større Scene var Skuespillernes Maal, thi Konkurrenter, der logrede for Publikums Trang til Bekvemmelighed, begyndte nu at spøge. Rygtet fortalte, at Holberg vilde skænke en Byggegrund paa Nørregade ved Volden; det lignede godt nok den gamle Herre at købe Jord og sætte i Værk, men Betingelsen var, at Aktørerne selv skulde skaffe Midler til Opførelsen af Teatret, og det kunde de ikke. Men de havde vundet formaaende Venner, og blandt dem var den litterært interesserede Greve Otto Rantzau, en af Holbergs Bekendte, som 24. Aug. 1747 i Holtegaards Have arrangerede en straalende Kongefest, som han indledede med en bombastisk Hyldestprolog til Monarken, hvorefter Aktørerne spillede »Mascarade« og »Diderich Menschenskræk« under aaben Himmel. Kongens Bevaagenhed gav dem Vind i Sejlene. Han lod dem udbetale et Gratiale, og de smedede, medens Jernet var varmt, da de en Uge senere ansøgte Majestæten om en Grund ved det »lille Gjethus« (ogsaa kaldet Tjærehuset) paa Kongens Nytorv for der at ville rejse et passende Teater. Op­ rindelig var Huset et Jernstøberi, men det var ogsaa blevet benyttet som Mate­ rialehus for Søetaten og som Byens Forlystelsescentrum for tysk Komedie, Baller, Maskerader og ekvilibristiske Kunststykker. De unge danske Skuespillere genoplivede med andre Ord en Tradition, da de bad om at faa Grunden med Huset overladt. Men Maalet var paa dette »allerbeqvemmeste Sted i heele Hoved­ staden« at faa rejst en ny Bygning »til Sprogets Ziir, Bandens Vedligeholdelse og Publici Fornøjelse«, og for at skaffe Midlerne hertil agtede de at pantsætte Privilegiet, som de ansaa for at være »et trygt og sikkert Pant efter Loven«. Den Mening var de vist ene om, men Kongen skænkede dem Grunden og over­ lod Magistraten at være Kreditor for det kommende »retskafne Comoediehus« gennem Ydelse af et Laan af Brandkassens Midler. Privilegiet blev tildelt Skue