KomediehusetKongensNytorv_1748

48

ROBERT N EIIEN D AM

tre Talenter, Clementin, Hortulan og Madame Lenkiewitz, som skulde faa stor Betydning for Komediehuset paa Kongens Nytorv. I Juni Maaned oplevede Entreprenøren den Tort, at de danske Skuespillere lejede hans Lokale, fordi det lille Gjethus maatte nedrives for at give Plads for Eigtveds Bygning, v. Qvotens forladte Tempel var altsaa Aktørernes tredie og sidste Interimsscene før Aab- ningsforestillingen. De tre Teatre havde det til fælles, at de ikke efterlod os nogen Plakat. Vi maa for at rekonstruere deres Tilværelse stole paa Avertisse­ menterne i Datidens primitive Aviser. Deres Levetid strakte sig over ca. tyve Maaneder, og Holbergs Komedier var, flankeret af Moliéres Lystspil, Reper­ toirets Hovedbestanddel. Annoncerne giver nu og da smaa Oplysninger af In­ teresse, for Eks., at v. Qvoten, der boede i Antonistræde hos »Brændeviins- Manden«, nedsatte Billetpriserne til Teatret i St. Kongensgade af Hensyn til »den lange Vej«, og at kun et begrænset Antal Tilskuere blev indladt i Bergs Hus i Læderstræde »for Varmens og Mageligheds Skyld«. En ulige værre Konkurrence end v. Qvotens Forsøg var den italienske Opera paa Charlottenborg og et fransk Selskab, som spillede Værker af Molière, Reg­ nard og Destouches i et Lokale paa Nørregade, begge med kgl. Understøttelse. Holberg havde kun været der én Gang, skriver han, og det var nok; thi paa denne ene Aften hørte han flere Eder, end han gennem hele Vinteren havde hørt paa den danske Skueplads. Han forundredes over, at Tilskuerne ikke blev forargede, da de dog taalte saa faa Friheder i hans egne Komedier: »De tænkte maaske, at Gud ikke regner det saa nøje, om man bander paa Fransk«. Han kritiserede ogsaa Dragterne, men tvivlede dog ikke paa, at de snart vilde blive Mode, blot fordi de var franske. Det unge Kongepar fulgte Smagen fra det toneangivende Hof i Versailles. Paa sin Brudefærd til Danmark havde Dron­ ningen i Hamburg overværet Forestillinger af Italieneren Pietro Mingottis Sel­ skab, som nu blev kaldt til København. Maleren Jacopo Fabris, en Venetianer med fortrinlig teaterteknisk Viden, indrettede et Teater paa Charlottenborg, hvor Dørene sloges op paa Dronningens Fødselsdag i 1747, altsaa samtidig med, at Gjethuset (eller »Tjærehuset«) blev aabnet. Men medens Borgerskabet, den Middelstand, hvis sunde Fornuft Holberg (ligesom siden H. C. Andersen) satte mest Pris paa, gik i Gjethuset, var Italienernes Premiere en celeber Begivenhed for Adelen og Aristokratiet, og man maatte mindst have Justitsraads Rang for at slippe ind. Sangerne var tekniske Dygtigheder, der i Mestastasios Operaer med Emner fra den klassiske Oldtid stak deres Arier ud med Brillant. Sinds­ svage Tekstgentagelser gav rig Anledning til flotte Sortier. Efter højeste Mode var Heltene Kastrater, hvilket blev meddelt som en Anbefaling af Hensyn til Tonebevægelsen op til det høje C. Primadonnaen lignede en »uhyre Kød­ masse«, skrev den franske Redaktør de la Beaumelle, og hun ledsagede »hver Stavelse med en Grimace eller en tour de force«. Genren lignede den opstyltede