KomediehusetKongensNytorv_1748

52

ROBERT N EIIEN D AM

Huse, men med Tiden kunde det blive Hofsproget. Prologus erkendte, at Skue­ spillerne endnu var ufuldkomne, men under Dronningens Beskyttelse vilde de udvikle sig, thi de kendte hendes Interesse for Teatret. Han følte det som en stor Ære at faa Lov at ønske »Landets Moder« et langt, lykkeligt Liv og at ud­ tale Haabet om, at hun snart maatte føde Danmark og Norge en Kronprins. Disse Ønsker gik kun delvis i Opfyldelse; vel fødtes seks Uger senere Christian den Syvende, men Dronningen døde allerede i 1751, kun 27 Aar gammel. Teatret var i den Anledning lukket i et halvt Aar. Da Prologen var til Ende, opførtes - ikke en Komedie af Holberg, men to nu længst forglemte Skuespil, der straks markerede Teatrets franske Afstamning, og som begge nylig var spillet paa Teatret i St. Kongensgade. Sandsynligvis havde Direktionen ladet forespørge, hvad Kongen ønskede at se, og Valget var da faldet paa Regnards femakts Komedie »Dobleren« samt Lafonds Enakter »De tre Rivaler«; det første, der i Tidens Teatersprog kaldtes en »Hoved-Komedie«, indeholdt et Angreb paa den herskende Spillelidenskab ; det andet var en versificeret »Efter-Komedie« eller »Nachspiel«, som undertiden var det »artigste«, d. v. s. det morsomste, men i Reglen ogsaa det mest ubetydelige. Derfor var Holberg en Modstander af Genren. Især foragtede han »Vulcani Kjæp« afRegnard, som brugtes til pièce de rideau, da »Mascarade«, hans første Komedie i det nye Hus, stod paa Plakaten Lille Nytaarsaften 1748. En anden Pen vil i nærværende Skrift skildre Scenens Indretning og Belys­ ning, Dekorationerne, Kostumerne og Orkestret. I Teatrets første Tid gaves to Forestillinger om Ugen, men aldrig om Søndagen; Spilletiden var Kl. 5, og efter fransk Skik annoncerede Hovedpersonen den næste Forestilling, naar Komedien Kl. 7 var til Ende. Folk skulde hjem i god Tid, saa at alt kunde være roligt og Vægterne sove i Fred, naar Byportene var lukket Kl. 10. Holberg paatalte i en af sine Epistler, at Publikum lod sig regere af Moden, som bød Godtfolk at leje Vogn til Komediehuset i Stedet for at gaa derhen; man vilde nok anvende en halv Daler til at divertere sig med et Skuespil, men »saa som Vognlejen koster lige saa meget, maa man slaa den Tand ud«, og dette skadede Besøget. Undertiden gaves for Indtægtens Skyld Bal paa Komediehuset, og saadanne Aftener serverede Aktricerne Kaffe og The. Saa gik det nok muntert til. En Restauration fandtes endnu ikke i Huset, men nede i Kælderen indret­ tedes en Vinstue, som ikke var ufarlig for Aktørerne. Den blev drevet af Direk­ tøren, Vinhandler de Pilloy, der ikke alene satte i Scene, men ogsaa leverede den Mad, som blev fortæret i Komedierne, og man faar af Regningerne det Indtryk, at de smaatlønnede Skuespillere gerne spiste sig mæt paa Teaterkassens Bekostning. En anden Skik var, at de havde Lov til at beholde Stumperne af de Talglys, som resterede efter Aftenens Forestilling. Dette Emolument varede helt ned til 1857, da Gassen afløste Olien og Lysene. 40 Rdlr. var den almindelige