KomediehusetKongensNytorv_1748

70

ROBERT NEIIENDAM

men mellem hans nuancerede Iscenesættelser og den yderst beskedne Opsætning med faa Prøver i Digterens egen Levetid kan ingen Sammenligning drages. Det lille Personale maatte dengang dublere i det uendelige, Herrerne maatte spille Dameroller, ikke af Anstændighedshensyn, men fordi der var for faa Aktricer. Men under Blochs Ledelse blev hver Figur et nyt Menneske, og den virtuose Enkeltpræstation stod ikke længere alene, men føjedes ind i Ensemblet. De »frie Ekspressioner«, alle Djærvhederne, som man af Hensyn til Pietismens Snerperi udelod paa Holbergs gamle Dage og længere ned i Romantikens Tid, lød atter frit og friskt. End ikke Rahbek forstod i sin Ungdom, at Komedierne ved Udeladelsen tabte meget af deres komiske Fylde og Naivitet. Han følte da ganske som Tyskerne i »Sturm und Drang«-Perioden, da Schiller skrev: »In welchen Schlamm zieht uns nicht Holberg hinab!« Rahbek burde have kendt sin Besøgelsestid og optegnet alt, hvad han havde kunnet faa at vide om Hol­ berg, men i Stedet gik han saa vidt i sit Krav om »Dyd«, at han vilde nægte Komedierne Adgang til Skuepladsen, saafremt de Grovheder, »over hvilke en­ hver, som ikke er fordærvet, maa rødme, og over hvilke dog Mængden ler«, ikke blev fjernet. Det var ikke en teologisk Professor, der forlangte denne Amputation, men Holbergforskeren K. L. Rahbek, som siden - da de mundt­ lige Kilder var gaaet i Graven - blev en af Holbergs ivrigste Forkæmpere, og som i sit tre Binds Værk »Om Holberg som Lystspildigter« grundlagde Holberg- forskningen i Danmark. Alt dette havde Mesteren forudset. Han kendte Historien og vidste, at »det, som nu skurrer, kan inden tyve Aars Forløb igen harmonere«. Han turde vove at skrive, at hans Komedier »havde omstøbt disse Rigers Almue«. Det er i hvert Fald sandt, at det var hans Arbejder, der gjorde Skuepladsen til et nationalt Teater. Et helt Danmarksbillede laa gemt deri. Adam Oehlenschlager kunde med Rette hævde, at dersom København sank i Jorden, og man om nogle Aar- hundreder kun udgravede Holbergs Komedier, saa vilde man af dem kende Digterens Tidsalder lige saa godt, som vi nu kender den romerske Tid af Ud­ gravningerne i Pompeji og Herculanum. Kildehenvisninger: Holbergs Epistler. Chr. Bruuns Udgave, I-V. 1865 - 75 . - Holbergs Levnedsbreve. - Just Justesens Betænkning. - Komediehusets Regnskaber 1749-54 (Rigs­ arkivet). - Tli. Overskou: Den danske Skueplads II. 1856 . - Torben Krogh: Studier over de sceniske Opførelser af Holbergs Komedier i de første Aar paa den genoprettede Skue­ plads. 1929 . - Julius Martensen: Om Holberg og den efter Kong Frederik den Femtes Tron­ bestigelse genoprettede danske Skueplads (Museum 1894 , U- ~ Robert Neiiendam: Breve fra danske Skuespillere I. 1 9 1 1 . - Samme: Komediehuset paa Kongens Nytorv. Fra Holberg til Heiberg (Danmark i Fest og Glæde. III. 1935 ). - Frederik Schyberg: Dansk Teaterkritik. 1937 . - H. G. Topsøe-Jensen: Holberg og den eftermoliéreske Komedie. (Holberg Aarbog II. 19 2 1 ). - Kiøbenhavns Post-Rytter 1747 - 48 . -K iøbenhavns Maanetlig Post-Rytter. 1748 .