KomediehusetKongensNytorv_1748

75

D EK O RA TIO N ER. KOSTUM ER OG ISCENESÆTTELSE

anden overnaturlig Maade skulde aabenbares, blev opstillet. Naar Bagtæppet blot hævedes i Vejret, blev den ny Dekoration synlig for Publikum. I dette Tilfælde er Changementet ikke fuldstændigt, men kun partielt. Sidekulisserne bliver ikke skiftede, det er kun Baggrunden, der »forvandles«. Paa flere Teatre, hvor Maskineriet var mindre udviklet, blev det partielle Changement benyttet i saa udstrakt Grad* at det gik ud over Sandsynligheden, thi helt illuderende har det næppe set ud, naar Mellemgrundstæppet blev hævet op for en ny Deko­ ration paa Bagscenen, og de oprindelige Forgrundskulisser ganske simpelt blev staaende. Da de danske Aktører begyndte i Bergs Hus, var de paa Grund af den svigtende Teknik tvungne til næsten udelukkende at benytte partielle Scene­ forandringer, hvad man iøvrigt ogsaa i høj Grad havde gjort paa Grønnegade­ teatret. Ja Holberg syntes ligefrem at have taget dette Virkemiddel i Betragtning ved flere af sine Komedier. Man behøver blot at læse den scenariske Bemærk­ ning til Intermediet i »Kilderejsen« for at faa dette bekræftet. I Komediehuset paa Kongens Nytorv gjorde man naturligvis ogsaa Brug af partielle Scene­ forandringer; men paa Grund af det mere indviklede Maskineri var man i Stand til at begrænse dem ikke saa lidt. En vigtig Person paa et Teater i Datiden var Maskinmesteren. I denne tidlige Periode dirigeredes Maskinvæsenet af en Snedker ved Navn Peder Landsberg, som havde en fortræffelig Hjælper i Christoffer Nielsen, der senere med stor Dyg­ tighed rykkede ind paa den ansvarsfulde Post. Landsberg havde ikke - som Ak­ tørerne - en fast ugenthg Gage; han blev betalt pr. Forestilling og fik i Regelen hver Gang fire Mark. Alt det øvrige Arbejde, han udførte - og det var ikke saa lidt - blev betalt særskilt. Landsberg maatte sørge for alt Snedkerarbejdet, forfærdige de Rammer, paa hvilke det færdigmalede Lærred blev udspændt, konstruere og udføre, hvad der kom for af mekaniske Apparater o. s. v. Der­ næst var det hans Pligt at holde Maskineriet i Orden, et betydeligt og meget ansvarsfuldt Arbejde. Undertiden maatte han efterse alt, for at de mange Tove, Vinder og Hjul kunde fungere upaaklageligt. I Marts 1750, inden den nye Sæsons Begyndelse, benyttede han 3-5 Matroser hver Dag i 16 Dage for at efterse »alle Skiver og Ruller«, gøre rent og »sætte Machinerne om«. Til Hjælp ved Forestillingerne havde han 8-10 og undertiden endnu flere Mand, vistnok ligeledes Matroser. Inden en Forestilling tog sin Begyndelse, maatte Arbejds- folkene stille »Præsentationen« op og gøre alt i Orden, saaledes at Maskineriet kunde virke paa den rette Maade, naar det skulde benyttes. At det dog langtfra altid var i Orden, vidner det attende Aarhundredes Teaterkritik tydeligt om. Et centralt Punkt i hin Tids Teaterpraksis var Belysningen, der dels bestod af Sidekulisselysene, dels af Lamperækken, hvis Skær ikke sjældent blev for­ stærket af Lysekroner i Tilskuerpladsens Loft eller i Proscenieaabningen. I Ko­ mediehuset paa Kongens Nytorv betjente man sig til Rampe- og Sidekulisse-