KomediehusetKongensNytorv_1748

78

TOMBEN KROGH

om, at de SifUøac, d:er .afsluttede Aftenen, rigtig kunde sætte Folks Lattermuskler i Bevægelse.. Mange af dem Tar da ogsaa Farcer a f drøj este Art, £ Eks. højst barokke og 'Icisslnpne, ikke altid lige anstændige Harlekinader. Det skete nu imidlertid ogsaa, at man paa .anden Maade søgte at tiltrække Tilskuernes Op­ mærksombed, £ Eks, ved Opførelsen af smaa Hyrdespil, der dengang var en yndet Madegenre. Endelig gjorde Aktørerne alt for at udstyre deres Forestil­ linger «ned Musik, Sang, Dans, Optog og lignende, ligesom de lagde den største Vægt paa overraskende Dekorationseffekter og smukke Kostymer. Det ååste Punkt f a r ikke det m indst vigtige, for Datidens københavnske Publikum forlangte nemlig., at Dragterne skulde tage sig ud. Skuespillerne havde den gang Ret til selv at vælge deres Kostymer, hvad Regnskaberne tydeligt vidner -om. Det er £ Eks,. typisk, naar der engang blev udbetalt Penge til Londe- m-amm.-, Rose og Ak »for at forskaffe sig self sine Dragter«. De mere fremtrædende blandt Personalet fik da ogsaa Lov til at vælge det Skræderetablissement, som de 'Stolede anest paa», enten det nn var hos Erhardt, Chr. Wulf eller Dinesens Enke.. Teatret havde ganske vist i Lars. Knudsen en fast Skræder, til hvem det var betroet at holde Kostymcxne i Orden, sy dem om o. s. v. ; men det mere krævende Arbejde vilde man aabenbait nødigt lægge i hans Hænder. Den O tm t aendtgh ed, at Aktorerne selv maatte bestemme deres Kostymer, havde mt imidlertid sin betydelige Skyggeside, for saa snart det var muligt, udstyrede de sig nenalig saa. fornemt, som de overhovedet var i Stand til, selvom dette nok saa meget stred imod de Karakterer, de skulde levendegøre. I denne Henseende dfierlgnair 'die aaboalait de franske Aktører, der netop i denne Periode gav Foresrilltiger i København,, forst paa et Teater i Nørregade, senere paa Chariottenborg. Flere a f deres Forestillinger var ligefrem Opvisninger i de sidste Parisermoder,. hvad der resulterede i, at Aktrioeme »saa ud som tobenede Oidenbcmar dier Capncmermanktv, som Holberg udtrykker det. Den aldrende Kometfitedigter var i 'det hele taget meget imod, at de nye danske Aktører i for .høj Grad gjorde sig til Slaver ai Moden og stadsede sig for meget ud, en Tendens der navnlig blev støttet af den Del af Publikum, som sværmede for fransk Komedie.. Ofre mmdedes han med et Suk det gode gamle Gronnegade- teatcr.,, hvor man ikke vragede «en Acteur» fordi hans Handsker ikke vare gandske nye». eEer hans Haar ikke var vel pudret eller sat udi kunstige Pukler. Man saae ikkun efter, om han finotdledb sin Person naturligen«. Men desværre havde Tiderne forandret åg. Der var til Holbergs Ærgrelse adskillige, der nu fandt Ubehag £ at se Henrik i »Den politiske Kandestøber« vise sig paa Scenen »med ukjemmet Hiar og blotte Hænder«, og Î Virkeligheden burde dog1 »skiønsomme Folk« støde sig »over at see ea Tieneste-pige opskiørtet som en Princesse, en Haandverks- eller Kcambodsdreng cøåfferet som en H o f Juncker og en Død­ ning reise sig af Gavent med meehvide Handsker og pudret Haar«,