KomediehusetKongensNytorv_1748

80

TORBEN KROGH

sig saa en »blaae indsprængt Kiol med emaillerte Knapper« og en sort Vest, medens hans Hoved med det uredte Haar blev prydet med en »rund Paryk«. Dette Kostyme maatte imidlertid i sidste Akt vige for en mere embedsmæssig »sort Klædning« samt en kæmpemæssig »Quarré-Paryk«, om Halsen bar han en Halsklud med broderede Ender, en saakaldt »Daske-Klud«. En ganske lig­ nende frodig Kostymefantasi ejede Clementins geniale Medspiller, Londemann, der i flere af sine Roller maatte vise sig i de mærkeligste Forklædninger, hvilket f. Eks. var Tilfældet, naar han med overstadigt Lune spillede Oldfux i »Den Stundesløse«, eller Tjeneren Crispin i Regnards »Det gavmilde Testamente«. I det sidstnævnte Stykke maatte han blandt andet forklæde sig som en sørgende Enke med »sort Silke-Skiørt«, sort »Salop«, »Sørge-Sæt« og »sort Vifte«. Selvfølgelig fandtes alle den Slags vigtige Kostymer i Teatrets Garderobe; men særlig velforsynet var den nu imidlertid ikke, og manglede der en eller anden Dragt af almindelig borgerlig Karakter, lejede man den ganske simpelt ude i Byen. Den fattige Teaterkasse maatte nemlig ikke saa gerne bebyrdes med alt for mange Anskaffelser af denne Art. Til »Barselstuen« lejede man saa- ledes »4 Fruentimmerdragter« eller, som det ogsaa hedder, »4 Dragter til borger­ lige Koner«, hvilket vil sige til Barselkonen, Anne Kandestøbers, Ingeborg B ly­ tækkers og Gedske Klokkers, Roller, der alle dengang blev spillet af Mænd. Det er derfor sandsynligt, at man har laant disse Kostymer i en eller anden Maskeradegarderobe, maaske endogsaa hos Aktørernes tidligere Konkurrent, den forhenværende Teaterdirektør von Qvoten, der efter at han var holdt op med sin korte Teatervirksomhed blandt andet levede af at udleje Maskeradeklæ­ der. Det var egenthg slet ikke saa faa Dragter, Aktørerne i disse tidlige Aar maatte hente ude i Byen. Man lejede saaledes blandt andet en »borgerlig Dragt« til Antonius i »Den politiske Kandestøber«, »6 Klædninger til Borgerne i Collegium Politicum« i samme Stykke, »sorte Klædninger« til Leander og Per Erichsen i »Den Stundesløse«, Dragter til Birkedommeren og Crispin i Hauteroches Farce »Crispin Lakaj og Doctor«, en Kudskedragt til Londemann i Moliéres »Gnieren«, en »sort Klædning« til en »Clister-Sætter« i »Den indbildt Syge«, og til Slut kan nævnes »5 røde Kapper« til Musikanterne og Sangerne i Regnards »Serenaden«. Medens man slap forholdsvis nemt til Dragterne i de Komedier, hvor Hand­ lingen udspilledes i et dagligdags borgerligt Niveau, blev der til Gengæld ofret ganske betydelige Summer paa de mere stiliserede og fantasiprægede Kostymer. I de yndede Hyrdespil maatte Skuespillerne helst tage sig ud som sirlige Por­ celænsdukker, og man havde da ogsaa allerede tidligt anskaffet flere virkelig smukke »Schäfer Dragter«. Som en fast Rekvisit medførte de uskyldige Hyrder en Stav, prydet med Sløjfer og Baand. Til Opførelsen af den tyske Forfatter K. Chr. Gärtners Hyrdespil: »Den forsøgte Troskab« fik Jomfru Thielo saaledes Betaling for 2 Alen Baand til en »Schefer Stok«. Det er ogsaa ganske typisk,