KomediehusetKongensNytorv_1748

83

D EK O R A TIO N ER , KOSTUM ER OG ISCENESÆTTELSE

Egentlige Balletter med sammenhængende Handling var der slet ikke Tale om. Det drejede sig i Virkeligheden kun om smaa ganske korte Divertisse­ menter, som i Regelen indeholdt en eller anden Situation, der affødte en Dans. De fire Balletter, de Larches satte op i den første Sæson paa Kongens Nytorv, havde følgende for den Slags Divertissementer saa karakteristiske Titler: »Møl­ lerne«, »Matroserne«, »Amagerne« og »Pygmalion«. Som de fleste Balletmestre dengang maatte ogsaa de Larches selv skaffe Musikken. I Sæsonen 1750-51 for­ langte han saaledes af Teaterkassen en Dukat for Musikken til følgende fem »Pantomimer«: »La Pantomime du Bouquet«, »la Coquette Italieime«, »Pygma­ lion Sculpteure«, »une Pantomime Italienne«, »les Echos Ballet« og »La Sabotiere«. Særlig interessant er den »italienske Pantomime«, fordi vi maaske her staar over­ for en pantomimisk Harlekinade af den Art, som vi kender fra den casortiske Pantomime, der jo endnu lever i Tivoli. Genren var netop begyndt at blive populær paa denne Tid. Den var umiddelbart i Forvejen indført her i Landet af den italienske Balletmester Angelo Pompeati, som virkede ved Mingotti’s Opera­ trup, der jo netop i denne Periode gav Forestillinger i København. I Modsætning til, hvad senere var Tilfældet, synes Balletterne i denne tidlige Tid ikke at have krævet noget særligt dekorativt Udstyr. Man kunde saaledes udmærket godt nøjes med enkelte Rekvisitter, som ikke satte Teaterkassen i større Udgifter. I den ældste Inventarfortegnelse er der saaledes opført »3 smaa Stiger til Have Balletten«, og muligt har ogsaa »2 Træ Øxer« og »2 Pleyler« været benyttet i denne eller maaske i en lignende Forestilling. Man yndede nemlig dengang i Balletterne at vise Haandværkere, Bønder o. lign. i Arbejde, hvad der skabte Liv i Scenebilledet og gav en kærkommen Lejlighed til ryt­ miske Bevægelser. Blandt de til Stadighed tilbagevendende Udgifter var der først og fremmest Indkøb af Harpix til at »strøe paa Theatrum«, for de dansende maatte jo ikke saa gerne glide paa Gulvet. At man dog ogsaa gjorde andet Brug af dette nyttige Stof, kan ses af følgende Udgiftspost: »4 Pd. Harpix til Lynild og til Danse Mesteren«. Ligesom Tilfældet var med Skuespillerne, blev der ogsaa til hver enkelt af Balletkræfterne til at begynde med forfærdiget et specielt Kostyme, som atter og atter blev benyttet. Der tales saaledes baade om »Jfr. Hieronimis Dantzedragt« og de Larches »hvide Dandsedragt«. Der var nu aabenbart nogle blandt Publikum, der ikke var helt tilfredse med Balletkostymernes Udseende, og en af disse var Justitsraadinde Pauli, der »til Tieneste og Grace for det Danske Skuespil« i Oktober 1750 lod forfærdige »3de Dandse Klædninger til Actricerne«: »En rød i Bunden til Jfr. Hieronimi«, »en hviid til Jfr. Materna« og »en do. til Jfr. Thielo«. Den balletinteresserede Justitsraadindes Venlighed kostede nu imid­ lertid den langtfra velhavende Teaterkasse 112 Rdl. og 8 Skilling, og saa forlangte hun endda 3 Rdlr. 4 Mark for sin Ulejlighed. 6*