KomediehusetKongensNytorv_1748

85

D EK O RA TIO N ER, K OSTUM ER OG ISCENESÆTTELSE

med Rette kunnet sige til Publikum i Epilogen, at man i dette Stykke har set »i Luften gloen Drage«. Det samme frygtelige Udyr blev ogsaa brugt i Le Sages morsomme Harlekinade »Den forkerte Verden«, i hvilken der berettes om Harlekin og Pierrot, som har tjent den mægtige Troldmand Merlin, der til Tak for den Troskab, de har vist imod ham, lader dem bringe til »et fedt og skiønne Land, hvor de kan leve i Herlighed og Glæde, æde og drikke hver Dag, uden at bruge deres Hænder til nogen Gerning«. De to Komedieklovner viser sig ved Stykkets Begyndelse højt oppe i Luften paa en Drage, »som flyver to­ tre Gange over Theatrum og gaar nu op, nu ned igien«. Dyret er da ogsaa ifølge deres Konversation meget sprælsk, saa Maskinpersonalet har aabenbart haft travlt. Mod Slutningen af »Den forkerte Verden« var der atter Brug for Flyve­ maskinen. Man saa her Landets Hersker, den ædle Merlin, »komme ned af Luften paa en Vogn«, som blev trukket af »2 Gripper«. Det vrimlede i det hele taget med de saa yndede Maskinmesterkunststykker i de fransk-italienske Harlekinader. I »Vulcani Kiæp« bestrider Harlekin til at begynde med en frygtelig Kæmpe »ved Pauker og Trompeters Lyd«. Harlekin »hugger Hovedet og Lemmerne af ham, og naar han nu mener, at han har gandske overvundet ham, kommer hans Lemmer og Hoved igien og foreener sig med Kroppen, dog i en anden Skikkelse, hvilket giver Harlequin Anledning til en ny Kamp«. Til denne Scene blev der konstrueret »en Kæmpe, som kand skilles ad, Hoved, Krop, Arme og Been fra hinanden«. Hele dette komplicerede Apparat blev aabenbart regeret af en Person, der var placeret i dets »Hoved«, thi af Regnskaberne fremgaar det, at hver Gang »Vulcani Kiæp« opførtes, blev der betalt Penge for »Drengen i Kiempe-Hovedet«. løvrigt har den tapre Kæmpe, der i Tekstbogen karakteriseres som »overmaade stor«, sikkert set meget af­ skrækkende ud. Den var i hvert Fald forsynet med et vældigt Skæg, og man maatte da ogsaa undertiden anskaffe »et nyt Skiæk til Kiempen«. I Thielos »mu­ sikalske« Komedie »Det ubekiendte Land« viser der sig et Sted et frygteligt Uhyre. Aktørerne gjorde aabenbart alt, for at dette Monstrum kunde fremtræde paa en virkningsfuld Maade. De lod nemlig forfærdige en »Machine«, som fore­ stillede »en Minotaurus«. Til dette frygtindgydende Apparat blev der anskaffet »10 Alen Lærred«, »spanske Rør og Tøndebaand«, »6 Alen Multum«, »en Koe- Hale«, »Traad og Segel-Garn« og »2 Alen fiin Lærred«, og hver Gang Stykket blev opført, betalte man en Person for »at gaae i Minotaurus«. Undertiden maatte man ogsaa forfærdige en og anden mindre Rekvisit af særlig kunst­ færdig Art, f. eks. til La Fontaines drøje Farce Den forhexede Skaal, hvori Kon­ flikten løses ved Hjælp af et Bæger, der har den ejendommelige Egenskab, at naar en Ægtemand drikker af det, sprøjter det Vinen i Hovedet paa ham, hvis hans Kone har været ham utro. Inventarfortegnelsen viser, at dette af Publikum meget beundrede Tryllebæger var forsynet med en speciel Mekanik. Typisk