KomediehusetKongensNytorv_1748

TO RBEN KROGH

8 8

indledende Scener, der foregik i en Skov, hævedes Bagtæppet, og man saa nu Kommandanten trone paa sin Marmorhest, et pompøst Gravmæle, der var flankeret af to Statuer, fremstillet af Statister i hvide Klæder. »De forestiller Marmor«, hedder det i Regieprotokollen, og det kan tilføjes, at disse »Støtte- Dragter« ofte maatte vaskes. Selvfølgelig var det vanskeligt for Kommandantens Fremstiller gennem den temmelig lange Scene at holde Kommandostaven i Ro; men dette Problem løste man paa den Maade, at den blev bundet til en Line, der hængte ned fra Loftet. Hovedeffekten gemte man dog klogeligt til Stykkets Slutning, hvor man overværede Don Juans Nedfart til Helvede, der fremstil­ ledes ved et ildsprudende Dragegab, som »udfyldte hele Theatret og var fuld af Dj ævle«. Det faldt i Als’ Lod at skabe de første Iscenesættelser i den virkelig store Stil. Det skete i Sæsonen 1752-53 med Gottscheds Tragedie »Cato«, og det gribende Drama »Livet er en Drøm«, den franske Forfatter Boissy’s Bearbejdelse af Calde- rons berømte Skuespil. Hvor omhyggeligt man gik til Værks kan ses deraf, at man lod flere af Dragterne og Rekvisitterne udføre efter specielle Tegninger. I »Livet er en Drøm« blev der særlig lagt Vægt paa, at Handlingen foregaar i Polen. For at Rose kunde faa det rette »polske« Udseende som Prins Sigis— mundus, Stykkets Hovedrolle, anskaffede man en »Rensdyrs-Peltz« og »2de Caninskind« til hans Hue. Da Prinsen til sidst viser sig i al sin Herlighed, op- traadte han med Støvler, der var prydede med »100 Christalstene i Messing indfattede«. Det pragtfulde »romanske« Kostyme, som Jomfru Thielo bar i »Cato«, er allerede omtalt, og de øvrige Dragter, som blev anskaffet til denne Pragtforestilling, stod paa ingen Maade tilbage. De »romanske Skiørter« var rigt prydede med hvide og gyldne Galoner, og Skoene var besat med Knip­ linger. Tragedien ender med, at Cato »stikker sig«, hvad der dog meget taktfuldt sker bag et Forhæng, hvorfra han i døende Tilstand bliver baaret frem paa Scenen. For at dette Optrin skulde virke særligt effektfuldt, anskaffede man »1 Flaske Blod Tinctur« og »1 skattered Vunde«. Der er ingen Tvivl om, at Aktørerne forstod at skabe en smuk og festlig Ramme omkring den Slags Forestillinger. Men for Dekorationer, Optog og Maskinmestertricks glemte de ikke Menneskefremstillingens Kunst, som de ikke mindst fik Brug for, naar de skulde give de holbergske Figurer scenisk Liv. Og netop her laa deres store nationale Betydning, for det var jo nemlig disse Skuespillere, blandt hvilke der fandtes et Par Genier, der lagde Grunden til den Holbergtradition, som Efterkommere byggede videre paa. Vi skylder dem den Dag i Dag Tak for, at vi nu 200 Aar efter med Stolthed kan kalde Det kgl. Teater for Holbergs Hus.