NyhavnNyhavn

SPØGERIET PAA MØLLERENS LOFT Hvem i Nyhavn kender ikke til Spøgeriet paa Møllerens Loft, og hvem har ikke hørt den tragiske Kærlighedshistorie, som ligger til Grund derfor? Vandringsmand i Nyhavn, stands op i det klare Dagslys foran Nr. 15, den gamle Bygning, hvor tidligere det velbekendte Værts­ hus Karl den Femtende laa, og hvor nu Annie W est har sin hygge­ lige lille Café, der er et søgt Hjemsted for helbefarne Søfolk uden Hyrel Vend Blikket opad og se paa den pragtfulde, gyldne Elefant, som danner Frontispicen over Indgangsdøren til den gamle Trappegang ved Siden af Cafeen 1 Man siger jo nok, at Elefanter glemmer aldrig, og tænk om denne Elefant kunde tale og fortælle om alle de mærk­ værdige og utrolige Ting, som er sket i det gamle Hus, lige siden det i Midten af det attende Aarhundrede blev bygget, og Elefanten selv af Husets Bygmester og Ejer blev muret ind paa den Plads over Døren, hvor den siden troligt har løftet sin gyldne Snabel. Da vilde vi ogsaa faa den sande Historie at høre om Mølleren og Ane, da vilde vi forstaa, hvorfor det spøger deroppe paa Loftet i Nyhavn Nr. 15, saa at det kræver mere end almindeligt Sømandsmod at til­ bringe Natten i et af de smaa, snævre Loftskamre. Mølleren var en glad Sjæl og en driftig Mand. Han drev en af de gamle, historiske Stubmøller udenfor Voldene, og Forretningen gik strygende for ham, for han kunde sit Kram, og han passede sin Mølle. Naar han en Gang om Ugen kom til Bys, saa spurgtes det viden om, at nu var Mølleren her. Han kunde spille et Slag Kort og svinge sit Bæger som en lystig og fri Mand, hvem det var godt at være i Selskab med. Til Pigerne havde han et godt Øje, endskønt han slet ikke behøvede at tage til Staden for at finde en Glut med rosenrød Mund og en Krop, der var drejet paa den rigtige Maade. Han havde sin Ane derhjemme paa Møllen, og selvom Præsten nok ikke havde givet sin Velsignelse til deres Kærlighed, saa følte han dog, at hun hørte ham til som hans egen, og naar han rundelig havde betalt sin Regning i Gæstgiveriet, saa satte han sig paa Bukken af sin Vogn og slog Smæld med Pisken over den brunes Hovede, for nu gik det hjem til Møllen og Ane. 60