NyhavnNyhavn

Saa gik Mølleren sin Vej, og ingen saa ham mere i Live. Næste Morgen fandt Ane ham oppe paa sit Loft, da hun skulde gaa i Gang med Rullen. Han havde hængt sig lige over den, og det skal have set fælt uhyggeligt ud med hans stirrende Øjne og den tykke blaa Tunge, som stak ud af Munden paa ham. Ane løb skrigende ned og fortalte Værten derom. Saa blev Mølleren skaaret ned, ført bort og begravet. Men hans Ord til de to gik paa en uhyggelig Maade i Opfyldelse. Thi allerede et Par Nætter derefter begyndte det i Midnatstimen at rumstere paa det frygteligste oppe paa Loftet, og det blev ved, lige til Ane selv gik derop og satte sig. Saa blev der pludselig mærkeligt stille. Men lige med det samme, naar hun fjernede sig, begyndte det uhyggelige Spektakel igen, og det var ikke til at være i hele Huset, saa længe det stod paa. Snart viste det sig, at der kun var Ro paa Loftet, sa 4 længe Ane opholdt sig deroppe, og den stakkels Pige maatte nu tage Tørnen hver Nat. — Det skal Du ikke gøre gratis, Ane, sagde Værten. Du skal komme til at bo her husfrit. De 16 Rigsdaler, som Du ellers skulde betale, skænker jeg Digi Og da han var en Mand med Orden i Sagerne, saa fik han denne Bestemmelse tinglæst, og den gælder den Dag i Dag. Alle senere Ejere af Nr. 15 i Nyhavn maa engang om Aaret i Henhold til Skødet betale 16 Rigsdaler — nu 32 Kroner — til Overformynderiet paa Kontoen: »Til gamle Ane«. Hvis man ikke tror paa det, saa kan man selv gaa ned hos Frøken West, den nuværende Ejer af Huset, en værdig Arv­ tagerske af Traditionen efter gamle »Mutter«, afdøde Fru Ottesen, og faa Skødet at se! Men Mølleren har aabenbart ikke fundet Fred i sin Grav endnu. For enhver, som har prøvet at tilbringe Midnatstimen oppe paa Loftet, kommer stadigvæk underlig bleg ned derfra den følgende Morgen og taler ikke gerne om det, som er foregaaet deroppe, og engang imellem rumsterer det saa kraftigt paa Loftet, at man kan høre de mærkelige Lyde helt ovre i »Duskely«, det lille, lave Baghus i Nr. 15’s Gaard. Er der stadig nogen, som tvivler paa Historien om Spøgeriet paa Møllerens Loft, saa kan de jo bare prøve en Aften at gaa ned i Café West og se, om gamle August er oplagt til at fortælle, mens den kønne, mørkøjede, sønderjydske Serveringsjomfru Henny, kaldet »Jeppe«, skænker i Glassene, for da kan de faa alt at vide, hvad der staar skrevet om Mølleren og Ane og Slavedriveren fra Hollandsk Indien og den gyldne Elefant over Indgangsdøren — og meget mere til. 63