Elevskolen_1816-1912

185

moden tlig fordi de ogsaa sk u ld e væ r e blanke u n d e r Svang en ; men U d tr y k k e t „ s v a n g e “ b rugtes for øvrigt om al Slags P u d sn in g og R e n ­ gøring i A lm indelighed ; ma n „ s v a n g e d e “ F ra k k e , L ivrem eller Sabel, man „ s v a n g e d e “ H a n d s k e r, Æ rm e f o e r eller Negle, og E le v ern e i æ ldste Klasse ho ld t af at h av e en „S v a n g e re je “ til Disposition. Et af de hypp igst a n v e n d te U d tr y k v ar „ B ik s “ eller „ B e k s “ og F o rb in d e ls e r h e rm e d . E n h v e r B e h o ld e r eller Kasse v ar en „ B ik s “ ; ma n h a v d e en „ P u d s e b ik s “ , en „K la sse b ik s“, en „ Sm ø r b ik s “ og en „M a d b ik s “ ; man v a r i „K r id tb ik s “ eller „K u lb ik s“ ho s L æ re rn e . „ B ik s “ b rug tes ogsaa om H ellig d ag sarre st og Omp u d sn in g , d e r blev til „Hellig­ d a g s b ik s “ og „O m b i k s “ ; „m ø rk B i k s “ k u n d e i sæ rlig g ra v e re n d e T il­ fæ lde etab le re s i et lille dertil ind rettet Rum paa Slottet. I det hele taget b rug tes B e næ v n e ls e n „ B i k s “ om alt, hvad man ellers ikke rigtig h a v d e N a v n til. At læ se hed at „ k r a s s e “ ; d et T id spunk t, d e r om F o ra a re t u d e lu k ­ k e n d e a n v e n d te s til E k sam e n sfo rb e re d e ls e , hed „K r a s s e d a g e n e “. H a v d e ma n sæ rlige A n læg for en bestem t Ting, var man et „ D y r “ deri; man h av d e „ K r a s s e d y r “ i A lm indelighed om L æ s e h e s te n e ; men det ku n d e yd erlig ere specificeres; saaledes v a r d e r „M a tem a tik d y r“ eller „T y s k ­ d y r “ . V a r en Elev sæ rlig flink til at gaa paa H æ n d e r eller udføre Ba la n ceøv e lse r, v ar han et „B a la n c e d y r “ . Ved Sv ømn in g en k e n d te man en „ T r e e r t “ ( „ T r æ d e r t “), d e r bestod i, at en a n d e n Elev først me d H æ n d e r n e og d erefter med F ø d d e rn e paa S k u ld re n e satte en til Bund s. De n e d e rste i K lassen v ar „ S jo k k e r n e “ ; den allersidste v ar „ S jo k “ i K lassen , og ved Afgangen fra Sko len v ar det „ S jo k k e n “ , d e r skulde „lu k k e P o r t e n “ . Man h av d e i d e n n e Fo rb ind e lse ogsaa U d try k k e t „at blive s jo k k e t“ til et a nd e t V aaben end det, man efter Afgangseksamen h a v d e ø n s k e t at k omm e til. K ø d s u p p e kaldtes „ B o l v æ r k “ ; n aa r P ro f e s s o r Karl Larsen i sin Bog „D a n s k S o ld a te r s p ro g “ mener, at d e n n e B e næ v n e lse kan afledes af Bo lle rn e paa S u p p e n , d e r for øvrigt altid op traa d te i et meget b e s k e d e n t Antal, e r dette s ik k e rt ikke rigtigt; det kaldtes ogsaa til T id e r „A tla n te rh a v s v a n d “ for at an ty d e , at det dog v ar noget kraftigere end alm indeligt Vand, men Vand, som det sky ller op ad Bo lvæ rk et, v a r og blev d et væ sen tlig ste deri, h e r a f N av n e t „ B o lv æ r k “, d e r ogsaa udtaltes med lu k k e t O og ikke som i Boller. R a b a rb e rg rø d , d e r oftest v ar af en sæ rlig „ la n g “ Kon sisten s, hed „A b e sn o t“ . E n d e sk iv e rn e af Rug­ b r ø d e n e hed „ S je js e r “ og v a r s tæ rk t efterspurgte. I d e n n e Forb indelse bør d et n æ v n e s , at en Ru n d te n om med Sm ø r i S kolen s æ ld ste Tid kald tes „en R a p p o r t“, en B e næ v n e ls e , d e r e r foreviget i N av n e t paa