Elevskolen_1816-1912

187

af den et U h y r e af en K akk e lovn , rød af Rust og graa af Støv og Sp in d e lvæ v ; i den en e E nd e stod tillige de forskellige Rekvisitter o p ­ stillede: B a r r e , „D e lir ium s b jæ lk e “, S p rin gm a s k in e r og Voltigerheste, af hvilke den m ind ste, d e r v ar s te n h a a rd , kaldtes „ G r i s e n “ og h o v e d ­ sagelig a n v e n d te s af „R e je r n e “ ; paa en S id evæg hæn g te Ry ttersablerne, d e r dog ku n b rug tes af æ ld ste Klasse, og n e d e n u n d e r dem laa H a a n d - væ g te n e , alle S o ld ate rs S k ræ k . Hertil kom saa de to R æ k k e r H u g ­ g e r te r me d H a n d s k e r og M asker, d e r d e n n e Dag var lagt frem fra Re k v isitrumm et. I fo rreste R æ k k e de af æ ld ste Klasse udsøgte lette og sm idige Klinger, bagved til yngste de g am le , tunge S lag svæ rd , d er aldrig vilde gaa i S ty k k e r, og som d e rfo r gik igen Aar efter Aar. S aa sn a rt H o ld e n e efter en k o rt In struk tion e r m a rc h e re t ud, b r y d e r d e r en sand H e lv e d e s la rm løs af K omm a n d e r e n ; h v e r af de 16— 18 E le v er af æ ld ste K lasse brøler, som e r det i det m indste en Bataillon, h a n k omm a n d e r e r , og de enkelte K omm a n d o e r: „Fald ud e t ! “ — „D æ k tilbage!“ — T o App eller e t ! “ — „To S k rid t tilbage e t ! “ , i Fo rb in d e lse me d L a rm e n fra Appellerne, bliver tilsammen et bu ld rend e S p ek ta k el, d e r kan h ø r e s v idenom . Natu rligvis k u n d e æ ld ste Klasse ved d e n n e ugentlige Lektion sæ tte adskillige H u g ind paa „R e je r n e “, sæ rligt n a a r de paa G r u n d af T ræ th e d k om for se n t med P a r a d e r n e , me n G ym n a s tik læ re rn e gav Lek tion er til æ ld ste K lasse, og hvis den in sp e k tio n sh a v en d e opdagede en af æ ldste, d e r v a r a l t f o r h a a rd mod sin Elev, blev han kaldt til Lektion og fik som Regel selv Kæ rlig h e d en at føle, og n a a r han sv e d d ry p p e n d e og med „ F æ h a a r e n e “ fra M a sk e n d ry sse n d e efter sig kom tilbage, var han som oftest m in d re v o ld som ; me n „R e je r n e “ v ar i Almindelighed meget medgørlige, n a a r de stod i Dækstilling; og hvis d e re s I n stru k tø r k om med et g an sk e n eu tra lt Spø rg sm aal som f. Eks., om „R e je n “ havde for meget S m ø r eller h avd e god Tid om Aftenen (saa han ku n d e „ s v a n g e “ sin P lag e aa nd s „ G o k k e r “), blev det som Regel strak s eller i h v e rt T ilfælde, n a a r det blev gentaget, b esvaret bek ræ ftende. Dette med Sm ø r r e t v a r nem lig stadig et b ræ n d e n d e Spørgsmaal. H v e r Elev fik h v e r 5. Dag ud le v eret 70 Kvint Sm ø r; for et no rmalt F o rb r u g sk u ld e det jo egentlig væ r e nok, men E le v ern e v ar i den Alder, h v o r alle h a r en u dm æ r k e t Appetit, og den blev ho s d em ikke m in d re paa G r u n d af de mange p rak tisk e Øv elser. D e , d e r ikke h a r set d e t, gø r sig intet Begreb om, med hvilken F art B r ø d b a k k e r n e paa E le v e rn e s F ro k o s tb o rd tømtes. Det hæ n d te derfor, det kan ikke nægtes, at æ ld ste Klasse, n a a r „R e je n “ u n d e r Hugn ing en h avde betroet ham , at han ligefrem h avde for meget Smø r, a n n e k te re d e en Del af det. Og i S lutningen af „ L ø n n in g s p e r io d e n “ var det d erfo r ingenlunde s jæ l­ dent, at E le v e rn e spiste bart Rugb rød med S e n n e p og Salt paa.

Made with