Elevskolen_1816-1912

191

De første Dage op fø res h e r en lille Komed ie, d e r gentages Aar efter Aar. 2. K lasse, d e r nu sn a rt skal væ r e æ ld ste , m e n e r det er bed st at øve sig lidt i Tide, og hele Klassen fo rsam le r sig d erfo r i god Tid den første „K r a s s e d a g “ inden for Fæ lle sk la ssen s D ø r; lidt efter k om m e r den første „R e je “ s p a d s e r e n d e med sine B øg e r og gaar intet­ a n e n d e ind ad D ø re n ; me n n æ p p e h a r han o v e rs k re d e t Tæ r s k e le n , før d e r ly d e r et tistemm igt B rø l: „Kan han ikke b ank e p aa , „R e je “ !“ — Æ ld s te Klasse h a r nem lig streng t h a a n d hæ v e t, at „R e je r n e “ altid bank e r re g lem e n te re t p a a , n a a r de skal ind , h v o r de — E le v ern e — e r til S te d e , og nu vil 2. K lasse forsøge det samme . E r det nu en lille og svag „R e je “ , saa e r d e r jo ikke a nd e t for end at gaa tilbage til Dø ren og b a n k e p a a , men e r det en sto r og kraftig, udv ik le r d e r sig vold­ s omm e K am p e mellem 2. Klasse, d e r vil trum fe F o rd ring en om B a n k ­ ningen ig e n n em , og yng ste K las se, d e r me n er, at det er nok at væ re „R e je “ for ældste. Man sam le r sig i H o b u d en for D ø re n og b ry d e r ind i en tæ t K lump, n a a r den in sp e k tio n sh a v e n d e h ø re s paa T ra p p e r n e ; eller man s e n d e r de fire-fem s tæ rk e s te som B læ n k e r e i F o rv e jen , og i F o rv irrin g e n u n d e r den Kamp, de indvikles i, slipp er de m ind re ig e n n em ; og for h v e r Dag, d e r gaar, ud en at man „ h a r b a n k e t“, „ g a s s e r “ ma n sig saare. Den hele Krig e n d e r som oftest efter g amm e l, no rd isk Heltesk ik med en r e g u læ r T v e k am p i G rø n n e g a a rd e n mellem den stæ rk e ste fra h v e r K lasse, og i F rem tid e n maa F o rh o ld e t mellem de to Klasser k a r a k te r is e re s som „ væ b n e t N e u tra lite t“ . F o r yng ste K lasse h a r E k s am e n naturligvis ikk e den Betydn ing som A fg a ng sek same n , me n da K a r a k te r e r n e for de enkelte Fag ikke m e d d ele s før ved hele E k s am e n s S lutning, g e n n em le v e r dog de fleste E le v er T im e r fulde af Æng stelse og S pæ n d in g ; man kan jo nemlig meget godt „ d u m p e “ og d e rm e d væ r e færdig paa S k o le n , og det sk e r da ogsaa regelmæssig t, at en eller flere af „R e je r n e “, d e r ikke h a r vist sig „egnede til B e fa lin g smæ n d “ , maa forlade Skolen efter E k sam en. E r E k s am e n saa forbi, og Re su ltaterne u n d e r sto r Højtidelighed o p læ ste foran F r o n te n , ja, saa kan man om sid er øjne den snarlige Afslutning paa dette det første Aar paa Skolen. Æ ld ste Klasse, d er om et P a r Dage skal afgaa, bliver med et omgængelige og e ls k væ r ­ dige. H a r man v æ r e t „S v a n g e re je “ for en af d em , skal man som Regel „ a r v e “ h am ; man bytter og faar h an s gode L ivrem med det sæ rlig sm u k k e S pæ n d e , og hvad man ellers, kan bruge af h an s U d r u s t­ n ing sg e n sta nd e — „ S ta b e n “ b em æ r k e r maask e nok den daarlige Kvalitet af alt det, d e r afleveres; men han ved vel B e sk ed og siger intet — ; man faar h a n s O p g a v e b ø g e r og specielle Sko lenotitser eller en lille personlig Souv en ir, k o rt sagt, man s e r de H e r r e r fra en hel ny S ide, og man

Made with