Elevskolen_1816-1912

54 Han fremsætter for Artillerigeneralen Forslag til Afholdelsen af Prø­ verne ved Skolen og til de herhenhørende Bekjendtgjørelser samt til Valget af Dommerne. Naar han efter de afholdte Prøver har modtaget Charakteerlisterne, lader han disse sammendrage og tilstiller Artillerigeneralen en Indberetning om Prøvernes* Udfald. — For Afgangsprøvens Vedkommende skal der i selve Indberetningen, der stiles til Krigsministeriet, optages et Forslag til Elevernes Afgang fra Skolen; for Opryknings- og Adgangsprøvernes Ved­ kommende ledsages Indberetningen af de nødvendige til Artillerigeneralen stilede Forslag henholdsviis om Elevernes Oprykning og Antagelse. Hvert Aar indsender Skolens Chef til Artillerigeneralen en til Krigs­ ministeriet stilet Indberetning om Skolens Virksomhed i Tidsrummet fra den 1 ste Mai det foregaaende Aar indtil Udgangen af April i det Aar, i hvilket Indberetningen indsendes. § 14. Ved Skolen føres de for et Compagni foreskrevne Bøger samt endvidere de Bøger, der ere nødvendige for Underviisningen. § 15. Hver Maaned tilstiller Chefen Artillerigeneralen: 1. En Protocol, indeholdende for hvert enkelt Underviisningsfag og for hver enkelt Elev en Hovedcharakteer, sammendragen af de i Maane- dens Løb givne daglige Charakterer, 2 . Straffebogen og 3. Dagbogen over, hvad der i hvert enkelt Fag er gjennemgaaet i Maane- dens Løb. § 16. Bliver en Lærer syg, drager Chefen Omsorg for, at derved intet Brud skeer paa Underviisningens jævne Gang. Han har derfor at fordele hans Tjeneste paa de øvrige Lærere og, hvis Sygdommen bliver langvarig, at andrage paa en ny Lærers midlertidige Ansættelse. § 17. Chefen kan lade den til Tjeneste ved Skolen beordrede Læge afgive Erklæring over de sygmeldte Elevers Tilstand og derefter bestemme, hvorvidt de skulle indlægges paa Garnisonssygehuset. III. Adgangen. § 18. Hvert Aar i Slutningen af April eller Begyndelsen af Mai af­ holdes der en Adgangsprøve, om hvilken Artillerigeneralen omtrent 2 Maa- neder forinden lader de fornødne Bekjendtgjørelser udgaae. Prøven finder i Reglen Sted ved Skolens eget Personale ifølge nærmere Bestemmelse af Artillerigeneralen, der forud indberetter til Krigsministeriet, hvormange Elever der i det paafølgende Underviisningsaar kan antages at ville være i Skolens forskjellige Classer, samt hvor stort et Antal nye Elever der kan optages. De unge Mennesker, som fremstille sig til Optagelse i Skolen, skulle for at antages være i en Alder af imellem 14 og 16 Aar og have en feilfri Legemsbygning. Forinden Prøven undersøges Aspiranternes Legemsbeskaffenhed, og der fremlægges: Aldersattest, Vaccinationsattest, Vidnesbyrd om Flid og Opførsel fra Skoletiden samt andre lignende Vidnesbyrd, som haves,

Made with