Elevskolen_1816-1912

61

derved overskrides; dog kan ingen Elev blive længere end 4 Aar i Skolen. § 27. Charaklererne for de enkelte Fag meddeles ikke Eleverne, førend den hele Prøve er endelig afsluttet. Prøvens Udfald bekjendtgjøres da for den samlede Skole i Artillerigeneralens Overværelse, og de afgaaende Elever præsenteres for ham. § 28. De Elever, som have bestaaet Afgangsprøven, kunne i den Orden, i hvilken de have bestaaet, vælge imellem de to Vaaben, efterat Krigsministeriet har fastsat det Antal,der kan antages ved hvert. Ændringerne fra før til nu er iøjnefaldende. Medens Eleverne tidligere uddannedes til Befalingsmænd i Hæren, skal de nu uddannes til Underofficerer ved Artilleriet og Ingeniørkorpset, og medens de forhen kun skulde tjene 2 Aar som Befalingsmand, fastsættes nu en Tjenestetid som Underofficer paa 4 Aar. For at kunne antages som Elev fordres derhos fremtidig d an sk I n d fø d s r e t. I den hernævnte Plan ses der ikke gennem Aarene at være ændret en Tøddel, og paa Basis af den henlevede Skolen saaledes sit senere Liv, i de to sidste Aar dog med de Modifikationer, som Formindskelsen af Elevantallet efterhaanden nødvendiggjorde. Skolen ligger i øvrigt ikke paa den lade Side med Hensyn til at søge Forholdene forbedrede for Eleverne, noget uden for den For­ bedring, som er en naturlig Følge af, at Pladsforholdene ændres i en gunstig Retning. Der tænkes saaledes i 1880 paa at faa den Hoved­ ulempe, der klæber ved de daarlige Forhold i Kælderen, hvor Elevernes Vask og Pudsning foregaar, fjernet. Disse Forhold er under al Kritik, „som Vaskekælder er den om Vinteren saa kold og fugtig, at det maa kaldes en barbarisk Fordring, at Eleverne skulle klæde sig delvis af for at vaske deres Legeme, og som Pudsekælder er den saa mørk og fugtig . . .“ Det Vaabenskjold, som bares i Huen som Fællesmærke for Skolens Elever, blev indført i Slutningen af 1880, og Prisen for et saadant fast­ sattes Aaret efter til 16 Øre. Efter at Skolen har korresponderet med Inspektøren for Frede­ riksberg Have, ses det, at der i 1881 i November Maaned erholdes Tilladelse til at bruge et Stykke af Kanalen i Haven til Skøjteløbning. Medens Betalingen for en Elevs fulde Forplejning i det sidstnævnte Aar beregnes til 49 Øre daglig, er den Aaret efter forhøjet til 51 Øre (deraf 33 Øre til Middagsmad). Ved Indgangen til 1882 beder Skolen om som Lærere helst at faa tidligere Elever (Underofficerer), men den kan ogsaa godt se Vanskelighederne i den Retning, fordi, som den udtrykker sig: „det 1882

Made with