Elevskolen_1816-1912

66

skjønnelse af den Virksomhed, som Skolen i dette lange Tidsrum har udfoldet til Gavn for Vaabnet. Artilleriet haaber, at ogsaa Skolens fortsatte Virksomhed maa krones med Held, saa at det vedblivende maa lykkes den at uddanne Elever, besjælede af samme gode Aand, som til Held for Fædrelandet stedse har udmærket de Befalingsmænd, der hidtil ere udgaaede fra Skolen. Linnemann“, og Krigsministeriet havde stillet 100 Kr. til Raadighed til et Middags- maaltid paa Jubilæumsdagen. I Tilslutning til denne Festlighed paa Slottet afholdtes om Aftenen en privat Fest i Odd-Fellow-Palæet, dengang Koncertpalæet, i hvilken foruden Chefen og Lærerne ved Skolen, Klassernes 3 Dukse deltog, en Belønning for deres Flid. Men Dønningerne fra Festlighederne havde daarligt lagt sig, før Eksamen stod for Døren, og der blev atter taget fat paa Skolens alvor­ lige' Gerning. Muligvis har Hensynet til Elevernes Arbejde i det Hele taget under disse Forhold været bestemmende for Skolen til i Februar at udstede en Befaling saalydende: „Uden Skolens særlige Tilladelse maa der fremtidig ikke paalægges Eleverne skriftlige Arbejder til Udførelse udenfor Undervisningstiden — matematiske Opgaver dog undtagne“. Et Forsøg fra Skolens Side i Marts paa at faa Billetter til det kgl. Teater overladt til Brug for Eleverne strandede. I Maj mildnes Bestemmelserne for Morskabslæsning, for saa vidt som det menes, at denne i Forvejen ganske var forbudt. Der udstedes da en Skolebefaling saalydende: „Alle Bøger og anden Læsning, der ikke udleveres igennem Skolen samt Bøger fra Skolens Bogsamling, maa kun være i Elevernes Værge paa Fridage. Faa Eleverne Bøger eller anden Læsning ad anden Vej end igennem Skolen, vil saadant ufortøvet være at aflevere til den Vagthavende, hos hvem det hver Fridag kan afhentes efter Morgen­ paraden for igen at afleveres sammesteds inden Kl. 10 Eftm.“. Igennem denne Befaling erfarer vi ogsaa, at Skolen har faaet en Bogsamling, noget vi ikke tidligere har hørt Tale om. Den samme Befaling indeholder i øvrigt en Bestemmelse af en noget anden Karakter. Det forbydes nemlig derved Eleverne i ældste og mellemste Klasse at modtage Gaver af Fødevarer og lignende fra Kammerater af en yngre Klasse. I 1892 søges enkelte Forhold forbedrede og andre forbedres. Skolens Læge arbejder saaledes for at skaffe Uldtrøjer til Eleverne, men det lykkes ham sikkert ikke, thi da der Aaret efter er Tale om at gaa til

1892

Made with