Elevskolen_1816-1912

73 fundet en 37 mm Granat, som han havde taget med sig hjem. Ved at eksperimentere med dens Brandrør skete der en Eksplosion, som voldte en Del Ravage paa en Sovestue, men ingen af de tilstedeværende kom egentlig til Skade. Ved Udtalelsen om, at Aaret endte daarligt for Skolen, er der hentydet til, at det henimod Slutningen besluttedes at nedlægge den. I Lov om Hærens Ordning af 3% 1909 findes den nemlig ikke nævnt mellem Hærens fremtidige Skoler. Vi maa nu her komme lidt ind paa de Forhandlinger o. 1., som gik forud for Lovens Vedtagelse, og vi skal da først berøre, at man i den af „Forsvarskommissionen af 1902“ til Regering og Rigsdag i 1908 afgivne Betænkning ser, at Meningerne om Skolens Bibeholdelse allerede da var noget delte. Et Flertal blandt denne Kommissions Medlemmer ligesom et Mindretal og de Tilforordnede af Hæren fore- slaar, at Skolen bibeholdes, medens et andet Mindretal foreslaar den hævet ved Udgangen af indeværende Skoleaar; derved blev maaske Spiren lagt til den Tanke, at Skolen kunde undværes, og de til dens Opretholdelse anvendte Beløb spares eller benyttes paa anden Maade, thi den nævnes ikke i det Hærlovsforslag, der af Forsvarsminister N. Neergaard den 12/s 1909 blev fremsat i Folketinget, og som ellers i Hovedsagen sluttede sig til Forsvarskommissionens Flertalsindstilling. I de til Forslaget knyttede Bemærkninger hedder det til § 97, der om­ handler Hærens Skoler: „Elevskolen, der ifølge den nugældende Hærlovs § 76 nærmest er at betragte som en midlertidig Foranstalt­ ning, er foreslaaet at bortfalde, da den ikke er nødvendig til at skaffe brugelige Underofficerer, og de Beløb, den kræver, bedre ville kunne anvendes paa anden Maade til Bedste for Uddannelsen af Underoffi­ cererne i det hele taget“. Under Behandlingerne i Tinget blev Skolens Interesser meget varmt varetagne fra en enkelt Side (Oberstløjtnant Parkov), der end- ogsaa vilde have Skolen gjort 4-aarig og Antallet af Eleverne forøget til 200 og med Korporalsgrad ved Afgangen. Nogle af disse Udtalelser støttede sig til det i den foreløbige Be­ tænkning, der i Marts Maaned blev afgiven af det nedsatte Udvalg, fremsatte Forslag fra Oberstløjtnanten til Ændring af ovennævnte § 97 saalydende: „Efter Linie 3 indføres i ny Linie „Elevskolen““, og endvidere foreslog det samme Medlem indsat en ny Paragraf med Overskrift „Elevskolen“ og i øvrigt med samme Indhold som § 12 i Lov om Tillæg til Lov om Hærens Ordning af 6A 1867, stadfæstet 25A 1880 (her nævnt Side 51). Dette Ændringsforslag blev senere sammen med andre af det samme Medlem stillede Ændringsforslag taget tilbage før Afstemningen.

Made with