Elevskolen_1816-1912

74 Som bekendt blev der ikke noget af Forsvarslovene denne Gang; der blev udskrevet nye Valg, og efter at Rigsdagen atter var traadt sammen i den overordentlige Samling 1909, fremsatte Forsvarsminister N. Neergaard den 12 A> s. A. paa ny Forslag til Lov om Hærens Ord­ ning. I dette nævnes „Elevskolen“ heller ikke. Forslaget kom efter 1. Behandling i Folketinget til Behandling i Udvalg, og i den af dette i Juli Maaned afgivne Betænkning foreslaar Dinesen m. fl. indsat en ny Paragraf saalydende: „Elevskolen. Elevskolen vedbliver som Forberedelsesskole for Underofficerselever til Artilleriet og Ingeniørkorpset, indtil disse Vaabens Forsyning med Underofficerer paa anden Maade er tilstrækkelig sikret. Antallet af Elever afpasses, efterhaanden som de nuværende Elever afgaa fra Skolen, efter den tilstedeværende Trang, dog saaledes, at det for hele Skolen ikke kan overstige 60. De 3 civile Lærere entlediges, efter­ haanden som deres Tjeneste kan undværes. De fra Skolen afgaaede Elever kunne ikke forlange at hjemsendes, førend de have gjort 4 Aars Tjeneste som Underofficerer“. Forinden udtaler i Betænkningen det samme Mindretal (Dinesen, Hammerich, Parkov) vedrørende Underofficersuddannelsen bl. a.: „Vi have ønsket foretaget en Undersøgelse af, hvor stor Omkostningen ved Indretningen og Driften af en toaarig Fællesskole til Uddannelse af samtlige Hærens Befalinggmænd af de lavere Grader vil blive. Men vi indrømmer, at Tiden ikke tillader, at Spørgsmaalet nu bliver undersøgt til Bunds, og derfor slutte vi os til Forslaget om dets Udsættelse senest til 1914. Dog finde vi, at der under disse Omstæn­ digheder er endnu mindre Grund end ellers til nu at ophæve Elev­ skolen, da det dog maa anses for rimeligt og naturligt, at denne Skole fortsætter sin Virksomhed, indtil endelig Bestemmelse om disse Befa- lingsmænds Uddannelse fastsættes ved Lov“. • Disse Udtalelser i Betænkningen uddybedes senere af Parkov ved Lovens 2. Behandling. Da Afstemningen om Ændringsforslagene var for, tog Mindretallet efter Forsvarsministerens Henstilling og af mange andre Hensyn, men med det for Øje eventuelt at fremsætte dem — foruden andre af det stillede Ændringsforslag — ved Lovforslagenes 3. Behandling, Forslaget vedrørende Skolen tilbage for ikke at risikere Forkastelse, og dermed var Spørgsmaalet om Skolens Bibeholdelse skrinlagt. Der var ingen Sangbund for dens Eksistens. Ved Lovens Behandling i Landstinget blev der lagt et godt Ord ind’ for Skolen af Gehejmekonferensraad, Baron Reedtz-Thott, men den nævnes ikke i den Betænkning, som den 15/ø 1909 afgives af det her nedsatte Udvalg.