Elevskolen_1816-1912

78 Chef og dens Lærere og Elever havde taget Opstilling paa tilsvarende Maade over for den. Efter at Hilsener var udvekslede, Skolerne gen­ sidig havde takket hinanden for det gode Naboskab gennem Aarene, og de bedste Ønsker var udtalte saavel for de bortdragende Elever som for de tilbageblivende Slotsbeboere, traadte en Del af Lærerne og Eleverne af og afgik umiddelbart efter til Afdelingerne. Dermed var Elevskolens Saga ude; tilbage var der egentlig kun Oprømningen, og denne skulde i Henhold til den ovenciterede Kundgørelse for Hæren, Pkt. 6 , under en Myndighed „Elevskolens Afvikling“, med Chefen som Leder, assisteret af Stabssergenten og 1 Sergent samt 2 Arbejdssoldater, foregaa saaledes, at et afsluttende Regnskab kunde indsendes den 16 A. Skolens Have blev stillet til Raadighed for Officerskolen. Skolens Chef og gifte Lærere havde dog faaet Tilladelse til at beholde de hidtidige Tjenesteboliger indtil April Flyttedag 1912. Skal der gives en Art Rekapitulation af det foran udviklede, kan dette sikkert ikke gøres bedre end gennem omstaaende grafiske Fremstilling. Man ser deraf, hvorledes Elevantallet efter Normen svinger gennem Aarene, og hvor Skolen i sin Levetid har haft Tilhold. Dens Glanstid falder i Aarene 1868— 1881, hvor Elevantallet er størst, og Skolen nærmest blev betragtet som en Uddannelsesskole for unge Mennesker, der havde valgt Officersstillingen som Livsbane, og i denne Periode rekruteres den da ogsaa særligt fra mange velstillede Hjem. Før og efter den nævnte Periode, for ikke at tale om de allerførste Aar, er Forskellen iøjnefaldende, og særlig da fandt Tilgang Sted fra Underofficersklassen, der ogsaa som tidligere omtalt blev favoriseret, eller fra Smaamandens Hjem; men ikke desto mindre er det lykkedes ikke faa, som blev i Militærtjenesten, at naa Officers­ graden, for de ældre Klassers Vedkommende i en mere fremrykket Alder, for de yngre Aargange noget senere, end den ellers vilde være naaet, fordi bl. a. Kapitulationsvilkaarene traadte hindrende i Vejen. Største Parten af de afgaaede Elever tjente dog i en kortere eller længere Aarrække i Hæren som Underofficerer, og selv om ogsaa for mange, hvad enkelte har ment, for tidligt gik over i civile Stillinger, maa det ikke glemmes, at Hæren gennem en Aarrække efter den almindelige Værnepligts Indførelse ved disse afgaaede Elever har haft en stor Stamme af Befalingsmænd, som i paakommende Tilfælde atter vilde træde i dens Tjeneste.

Made with