KjøbenhavnsBrandforsikring_1885-1931

122

ØKONOMISKE FORHOLD

Naar Risikoen for Eksp losionsskader h a r holdt sig nogen­ lunde uforandre t paa omk ring 10 Mill. Kr. —og saaledes i Vir­ keligheden er bleven formindske t —hænger det sammen med, at man i stigende Grad anvende r Elektricitet i industrielle Virksomheder. Svingningerne i Risikoen for Bygninger unde r Opførelse følger Op- og Nedgangen i Byggevirksomheden, me­ dens Risikoen paa Huslejeforsikring er bleven jævn t forøget. Indtil Verdenskrigens P r isomvæ ltn ing er Udviklingen fore- gaaet ad jævne og tilvante Baner, og Forho ldet mellem Præmie- og Renteindtægter forblev nogen lunde uforandret. 1 1916/17 var de to Ind tæg tsgruppe r næsten lige store; først fra det føl­ gende Aar bev irke r Assurancesummernes Forhøjelse, at P ræ ­ mieindtægten springer Ren teudby tte t forbi. I ældre Tider havde Brandforsikringen ude lukkende anbragt sin Formue som Priorite te r i københavnske Ejendomme . Fra det 19. Aarhundredes sidste Halvdel ha r den i stigende Grad erhvervet Obliga tioner1). Store Beløb er dog vedblivende ud- laant mod Pan t i Byens Huse. I den he r behand lede Periode ha r det aldrig medført Tab. I Løbet af 19092) undersøgte Re­ præsentantskabe ts Fo rmand en større Del af Brand fo rs ik rin ­ gens Prioritetslaan og henledede Direktionens Opmærksomhed paa enkelte Anbringelser, som efter hans Skøn rumm ede Mu­ ligheder for, at Selskabet eventuelt kunde komme til at lade sig Pan terne udlægge. Resultatet blev en Beslutning om ved fremtidige Ejerskifter at und lade Fornyelse af Laanene; kun i enkelte Tilfælde vilde man straks søge dem nedbragt. Rente­ foden ha r — i Overensstemmelse med Pengemarkede ts a lm in ­ delige Bevægelse — ligget mellem 4 og 5 °/0. Jævnlig ha r man dog søgt at skaane tidligere Laantagere og ofte kun ladet Forhøjelserne ramme ny tilkomne Deb ito re r3). Staten og Kjøbenhavns Brandforsikring h a r i Aarenes Løb ydet h inanden adskillig Hjælp og Bistand. I de gode Tider, i det 18. Aa rhundredes Slutning, gav Selskabet betydelige Til­ skud til Bygningen af Krud ttaarne og til Genopførelsen af Christiansborg Slot. Efter Hovedstadens Brand i 1795 og Bom­ bardemen te t i 1807 var det til Gengæld ved Statsmyndighe-