KjøbenhavnsBrandforsikring_1885-1931

42

BRANDFORSIKRINGENS TERRITORIALE OMRAADE

ring et Aktiv, som Landbygn inge rnes Brandforsikring nødig gav Afkald paa. I 1888 blev Sagen paany ført f r em 1). Allerede forinden havde Grunde jerne udenfor Grænselinjen henvend t sig til Justitsmin isterie t og fremhævet deres Util­ fredshed med en Bestemmelse, som henviste dem til en B rand ­ forsikring, hvor deres gensidige Bisiko formentlig var større. Da Justitsmin isterie t fastholdt sit tidligere S tandpunk t —kun at ville gaa med til en Udvidelse, saafremt Brandforsikringen i de nye Distrikter, ligesom Landbygningernes, krævede even­ tuelle Er s ta tn ings summe r anvend t til Genopførelsen af de skade­ lidte Bygninger — blev det den eneste Mulighed for en Fo r ­ andring , at Brandforsikringen opgav sin Modstand mod en saadan Vedtægtsændring. Paa Generalforsamlingen den 30. November 1888 rejstes Spørgsmaalet af A. Hein, Direktør for Kreditforeningen for København og Omegn. Til en Begyndelse viste Direktionen ringe Iver for en Afgø­ relse, som imødekom Grundejernes Ønske. Den lovede at tage Sagen unde r Overvejelse, men udtalte samtidig —gennem sin Ordfører Chr. Bimestad — at de r for Brandforsikringen ikke synes at være nogen særlig Grund til at ønske, dog heller ikke til at nære Frygt for Optagelsen af de udenbys E jen ­ domme. I og for sig —ind rømmede han i en offentlig Artikel — var det et urimeligt Forhold , at deres Ejere kunde forsikre overalt i Ind- og Udland, blot ikke i deres egen Bys Selskab. Paa den anden Side, tilføjede han, havde dette kun ringe Interesse i en Forandring . Gennemgaaende var de udenbys Ejendomme siettere bygget end Hovedstadens gamle Bygnin­ ger. Beassurancese lskaberne vilde derfor kræve større Præmie. Kunde man desuden, spurgte han, uden videre give de nye Interessenter Part i Brandforsikringens Formue , særlig dens Eks tra fond? Rimeligvis var det Frygten for, at Jus titsm in i­ steriet for sin Godkendelse af en eventuel Fo rand r ing skulde fremtvinge Vedtægtændringer til Skade for de gamle In te r­ essenter, som bestemte Direktionens Udtalelser. Med tydelig