KjøbenhavnsBrandforsikring_1885-1931

50

BRANDFORSIKRINGENS TERRITORIALE OMRAADE

»at der er samme Grund for, at Land bygningernes B rand ­ forsikring, der fra Foren ingens Oprettelse kun havde taget Sigte paa Landbygninger, nu udvidedes til nogen Del af Kjø­ benhavns Brandforsikrings Omraade, som de r va r for, at Kjøbenhavns Brandforsikring i sin Tid fik Tilladelse til at forsikre Bygninger, der hø re r til selve Staden, og som kun af rent tilfældige og nu bortfaldne Aarsager vare ude lukkede fra Kjøbenhavns Brandforsikring«. Skulde Ministeriet alligevel anse det for hensigtsmæssigt at gennemføre den ønskede Fo r ­ andring , maatte det være en Forudsæ tn ing , at der i de to Selskaber tilvejebragtes tælles Begler for Assurancevu rderin ­ gerne. I hve rt Fald maatte Direktionen gøre det til en Be­ tingelse for dens Tilslutning, at Landbygn ingernes Brandfor­ sikring indenfor det paagældende Omraade anvendte Begler, de r var i Overensstemmelse med det københavnske Selskabs. Ved Skrivelse af 24. Maj 1893 meddelte derefter Justitsm i­ n isterie t1), at det maatte »anse det for rettest, at enhver af de af Justitsministerie t godkendte Brandforsikringer ind sk ræn ­ ker sin Virksomhed til det Omraade, til hvilket den efter sin oprindelige Virksomhedskreds er henvist«. Denne Sag fik et lille Eftersp il2). Knapt et Aar efter, i 1894, ønskede Ejerne af den nybyg­ gede Karré mellem Vester Voldgade, Studiestrædes Forlængelse og Vestre Boulevard (»Ny Bosenborg«) at faa E jendommene forsikret i Landbygningernes Brandforsikring. Til Støtte for deres Anmodn ing kunde de henvise til et Kort, vedhæftet Brandforsikringens egen Vedtægt af 8 . August 1885, hvora f fremgik, at det paagældende Omraade laa udenfor Selskabets Te rritorium. Brandforsikringen kunde ikke benægte Forho ldet — den mente dog at have »Føje« til at tro, »at man paa de Steder, hvor Møllerne den Gang laa . . . ha r foretaget Knæk efter Voldlinjen, uden at der er tillagt dette Fo rho ld nogen Betydning« — men henviste til, at Kortet ikke havde været forelagt Ministeriet, heller ikke udgiorde en Del af Vedtægten og derfor heller ikke kunde være forpligtende for Selskabet. Justitsministerie t godkendte Betragtningen, men aabnede den