KjøbenhavnsBrandforsikring_1885-1931

74

VEDTÆGTSBESTEMMELSER

Overvejelser. Den ringe Tilslutning vidnede paa den ene Side om, at Husejerne ikke nærede Frygt for »Dynamitskaderne«. Paa den anden Side fremkom der fra Grundejerforeningen og fra Medlemmer af Rep ræsen tan tskabe t stadige Henvendelser, som viste, at i hvert Fald nogle Interessen ter — dog kun for en billig Pris —nærede Ønske om at sikre sig. Unde r Direk­ tionens Drøftelser meldte der sig adskillige Mu ligheder1). Først og fremmest var det en nærliggende Tanke ved en P ræm ie ­ nedsættelse — i Paris forsikrede man Dynamitskade r mod en Præmie paa Vio °/oo —at opnaa større Tilslutning. F o r s am t l i g e Interessenter vilde man endogsaa kunne komme ned paa V 20 °/oo* Gjorde man Dynamitforsikringen obligatorisk, blev man i Stand til at opspare et særligt Fond. Til at begynde med var Direktionen tilbøjelig til uden videre at lade Selskabet indbefatte disse Skader unde r dets almindelige Risiko; efter- haanden foretrak den at fordele Tabene direkte paa samtlige Interessenter. Da Reassu randø re rne sikkert vilde betragte even­ tuelle Skader som dem uvedkommende , vilde Rrandforsikrin- gen i første Fald komme til at bære hele Risikoen. Saafremt Ersta tn ingen ikke kunde dækkes af Aarsindtægten, bu rde det overskydende fortrinsvis udredes af Ekstrafonden , som de r­ efter skulde holdes skadesløs ved en halvaarlig Repartition paa ikke over 1/2 °/oo- Ingen Enkeltrisiko bu rde overstige 400.000 Kr. I Virkeligheden var Direktionen endnu ikke komme t til Klarhed over sit S tandpunkt. Følgen blev en Række Svingninger. Paa et Møde i det faste Udvalg d. 26. August 18962) var den mest tilbøjelig til at foreslaa, at Dynamitforsikringen uden særlig P ræm ie skulde optages som en Del af Selskabets Ri­ siko. Fo r saa vidt Skaderne ikke kunde afholdes af Aarets Indtægter, bu rde de paalignes Interessenterne. Udvalgets Flertal begyndte med at godkende denne Løsning. Enkelte Medlemmer ansaa det dog for uheldigt, at Rrandforsikringen overhovedet havde optaget Dynamitforsikringen og foretrak at ophæve de gældende Restemmelser. Da stadig flere Medlemmer —og efter-