S_FørOgNu_1918

videlse af Byen i en nær Frem tid vilde blive en Nødvendighed. Men en saadan kunde ikke foretages, uden at man først og frem­ mest m aatte være k lar over Byens frem tidige Grænser. Ti disse kunde kun drages under Hensyn til de Fordringer, der maatte stilles fra befæstningskyndig Side for at skaffe Byen det sikreste og kraftigste Værn.

havn som et befæstet Værk foran Slottet og Indsejlingen til Havnen. Men Værfterne paa Holmen og selve Orlogsflaaden, der — naar Skibene ikke var under Kommando — laa aftak let og fortøjet mellem Pælene fra Krabbelykke (omtrent nuværende Nyhavns Hoved) Nord efter, var ikke dækket af Kanonerne paa Christianshavns Vold.

F o t. „Før og Nu" ved E lfelt (191S).

mod Grønnegade af den paa B illedet ligeoverfor viste B ygning.

M an ser her G rønnegade, Hj. af G amm elm ønt, med Facaden

Baade Havnen og Byen trængte til en Udvidelse, — der var for lidt Plads til Skibene og for trang t for Menneskerne. Havnens Udvidelse tog Kongen sig først af. Allerede 1622 lod han sænke et Par gamle Skibe; det ene paa Landgrunden, der lidt Nord for St. Anne Bro skød ud i Sundet, det andet lige over for, en hun­ drede Alen længere ude, paa den vestlige Arm af Rævshalen. Og paa hvert af Skibene byggede han et Blokhus. Det er de to

Efter sin Deltagelse i Trediveaarskrigen, og sandsynligvis med de under den indvundne Erfaringer i frisk Minde, har ( Kristian IV ikke ment det forsvarligt at lade sin Hovedstad ligge længei hen med sin væsentlig fra Middelalderen stammende, ganske utilstrækkelige Befæstning. Navnlig mod Søsiden var København nærmest at regne for en aaben By. Her havde han allerede før Krigen anlagt Ghristians-