S_FørOgNu_1918

rende Gotersgade, helt ud til Enden at Sortedamssø ug mellem Øster-Farimagsgade og Stranden Nord for nuværende St. Anne Plads. Foreløbig agtede han kun at benytte en smal Bræmme af Jorden, nærmest Stadsgraven, til at give baade den og Østervold inden for den en højst nødvendig Forstærkelse. Hele den øvrige Del af T errainet vilde han foreløbig tage i Brug som Avlsjord. Den Ladegaard, der dreves under Slottet og som leverede Mælk, Smør, Æg o. s. v. til Kongens Husholdning, laa helt ude ad nuværende Frederiksberg til. Det vilde være ganske anderledes praktisk at have Ladegaarden liggende um iddelbart uden for Byens Vold. Og her kunde han tillige anlægge sig en større Have, som han ogsaa træ ngte til, og opføre sig et Lysthus, som andre Fyrster og høje Herrer gjorde rundt omkring i Europa, — et Lysthus, hvor­ til han om Sommeren kunde søge ud fra den lumre, stinkende

endnu, var foretaget med den oprindelige Hovedbygning, „Det blaa Hus“, som Hovedpunkt. Havens eneste store Allee, den endnu bestaaende Kavalérgang, førte i lige Linie op til Graven foran Huset, lodret paa dettes Facade og paa Havens Begrænsning bag det, den lange Fiskepark. Sydøst for Alleen, mellem denne og Køkkenhaven, laa „Bomhaverne“, tre med Træer beplantede Kvar­ terer, af hvilke „Krumspringet“ var det vestlige. Den nuværende anden Allee, Damegangen, der fra Porten ved Landemærket fører hen til H. C. Andersens Monument, er først anlagt langt senere. Hvor den nu løber, var Grænsen for Køkken­ haven, som oprindelig indtog Havens sydlige Del og i sin længste Udstrækning naaede over paa den anden Side af nuværende Kron­ prinsessegade, til Adelgades Baghuse. I Terrainet Nordvest for Hovedalleen laa Blomsterkvartererne

R aadliusbibliotlieket. H er ses A ntoniestræ de ligeled es fra K risteiibernikovstræ de i 1880erne, i Baggrund« til den af O verretssagfører A x el V olm er nyopførte Oarré (Anfoniestræde, Pilestiæ C itygade. T ilvenstre og tilhøjre ses de to Ejendomme paa By, være i det grønne, nyde Naturen, den friske Luft og Ud­ sigten ud over Sundet — og dog være i sin Hovedstads umiddel­ bare Nærhed, om noget skulde komme paa. Moden fordrede, at saadanne fyrstelige Lysthuse skulde være ganske smaa, — saa smaa, at al Hofholden og Ceremonivæsen af sig selv m aatte falde bort. Her skulde en Konge have Lov til alene a t være Menneske. Nogle af de paa T errainet staaende Bygninger, som var op­ ført af de tidligere Ejere, blev taget i Brug som Avlsbygninger. Men en ny Hovedbygning blev opført 1606—08, den nuværende Herkules-Pavillon i Kongens Have, der endda blev en Del ud­ videt under Opførelsen. Dengang hed Bygningen „Det blaa Lyst­ hus“ efter Skifertagets Farve; det var paa to Stokværk med et Taarn paa Vestsiden, omgivet af Grave og med en Skanse ellei Bastion paa hvert Hjørne. Kongens Haves oprindelige Anlæg, der væsentlig er bevaret

ni ses Pilestræ de. H ele den venstre H usrække nedrevcs i 1807 for ;it give Plads e Østergade og K risteiibernikovstræ de), som blev gennem skauret af en ny Gade, Hjørnerne af K risteiibernikovstræde, som beskrives Side 138. mellem denne og en med den parallel, men mindre Allee, der se­ nere, da Rosenborg blev bygget, kom til at gaa langs Slotsgraven og førte op til et andet Lysthus, som maa formodes at være det saakaldte „Prinsens Hus“. Paa den senere Parterrehaves, den nu­ værende Excercerplads’ Grund, laa „Krydderihaven“ eller den botaniske Have. Mellem „Det blaa Hus“ og Staldene, der laa paa den nordlige Del af Driverihavens Grund, op mod de senere Gartnerboliger, maa sandsynligvis Ridebanen have haft sin Plads; Avlsbygningerne maa uden Tvivl ligeledes søges paa Driveriha­ vens Grund, uden for den lange Fiskepark, der dannede Havens Grænse mod Nordøst. Herfra strakte Ladegaardens Jorder sig ud ad Stranden til. Først i 1630, efter at Ladegaarden i Haven var nedlagt, anlagde Christian IV Nyboder paa en Del af dens Jor­ der og gjorde dermed Begyndelsen til Bebyggelsen af Ny-Køben- havn. Mod Sydvest, ind mod Byen, dannede den gamle Stadsgrav