S_FørOgNu_1918

K aadhusbibli otli eket. K ronprinsessegade paa Strækningen im ellem Dronningens Tværgade og Sølvgade, som ses i Baggrunden, til venstre Kongens Have.

af Trommer og Piber, der skulde dæmpe de Jammerskrig, der kom fra Mennesker, . . . hvis blotte Rygge

■Banderne lien og agere Voksne, n aar de havde væ ret paa Runde- Taarn. Der stimlede Læredrenge, Soldater og Matrosdrenge sam­ men og gjorde Sjov, og der trillede Ammer og Barnepiger deres Barnevogne, altid med en Mængde Soldater som opvartende Kavallerer. Og at Selskabet derinde ikke altid var behageligt, faar man et Indtryk af ved a t læse Klager i Datidens Blade over fulde Folk i Kongens Have, Tiggere, Lommetyve, lurvede P er­ soner, som sidder paa Bænkene og piller Utøj af sig og uhøviske Indskrifter paa Plankevæ rker og Bænke.

ej for a t svales søgte Skygge i en Alle gevorbne Venner, som bleve Bøddeler af Tvang, og under spiilte Huders Klang dem vifte Ild med smidig Gren paa nys afklædte Ryggeben.

Det var lang tfra nogen beha­ gelig LTdsigt for mig. Det fore­ kom mig, som stod man paa et Galleri i Paradis og saa ned i Helvede. Jeg skyndte mig der­ for bort for ikke a t se V irknin­ gerne af en Straffemaade, som jeg fra min første Ungdom af aldrig har kunnet høre nævne uden a t gyse derved“. Det er altsaa Spidsrodsstraft'en inde i Eksercerhuset og de arme Ofres Skrig, der trods Piber og Trommer kunde høres ud gennem de aabne Vinduer, der bringer Indsenderen til a t mindes Ha­ vens fordums Idyl og N atter­ galens ømme Toner. „Jeg gik nu hen til Samsons Støtte. Men som det er gaaet hele Haven, saaledes synes det ogsaa a.t være gaaet ham. Han ligner snarere en Martyr, der er bleven hudflettet, end den stærke Samson. Tre Smaadrenge red paa Løven. Det stakkels Dyr har, uden at have begaaet mind­ ste Brøde, m istet Tungen. 1ste- det for denne rækker den et Stykke Jæ rn frem, ret som det vilde sige: Det er en Jærnalder, som behandler mig saaledes! Jeg gik nu videre for at se de tolv romerske Kejsere og det

Havens forskellige Beskærin­ ger, Naboskabet med Eksercer­ pladsen og -huset og den store Tilstrømning af Spaserende havde berøvet den meget af dens tid ­ ligere Skønhed og Ro. Misfor­ nøjelsen kom til Orde i Pressen og i Nyeste Skilderi af Køben­ havn Nr. 56 for 1806 giver en Ven af Haven sine Følelser Luft i Anledning af en Artikel, der nylig havde staaet i Bladet, og hvor Havens paradisiske Egen­ skaber var bleven fremhævet. „Vi gik nu ind I Kongens Have for — efter Deres Skildring — at beundre dens paradiske Egen­ skaber. Men Herre Jenimi! hvad den ser ud! Den er i eet og alt et talende Sindbillede paa det nuværende tyske Rige. De ældgamle, stolte Træer, under hvis Skygge jeg saa ofte fordum havde fundet Ly, var tildels borte; den skønne Blomsterhave, hvor man fordum, m idt i Kø­ benhavn, kunde finde en sand Himmel paa Jorden, var for­ svunden. Selv N attergalen har forladt denne forstyrrede Plads; i Stedet for dens T rylletoner hørte jeg den skurrende Lyd

Sølvgade Nr. 38, som i flere G enerationer har været i F am ilien H olm blads Eje. 162