S_FørOgNu_1918

og særlig for Nr. 14 i Gotersgade. Men Pladsen paa Nr. 14 i Bor gergade minder endnu om Landgreven von Hessen. Af ejendommelige Bygninger skal endnu nævnes Adelgade Nr. 77, Huset lige for Prinsensgade, Skuespillerinden Fru Sødrings Barndomshjem, som hun skildrer saa levende i sine „Erindringer“, og Tømmersvendenes Kro, Adelgade Nr. 27. Huset, som under Navnet „Den forkerte W elt“ havde væ ret en bekendt Gæstgiversted i København, havde som saa mange andre Ejendomme herude i Ny København, ikke blot Have, men Haver, med Lysthuse og Keglebane. Det blev købt af Tømmersvendene i 1771 og d. 23. Maj fandt med sædvanlig Lystighed og prægtigt Optog Skilteflytningen Sted fra den tidligere Tømmersvendekro i Tornebuskegade til den nye Selvejendom i Adelgade. At der har væ ret baade Fægtere og Dansere, Fanesvinger og Harlekin, Ma­ sker og Musikanter, Bondekone med Æg og Jæger, Tømmersvende til bl. a. a t bære de fem forskelligo Søjler og Musikanter er en Selvfølge. Men noget af det for K varterets Ungdom mest til­ talende ved det hele, har dog sikkert den gamle Skik været, at de der kunde gribe Glassene, som efter Skaaldrikningen inde i

Del af det gamle Præg, hvilket dog navnlig, viser sig i Gaard- interiørerne, men enkelte Huse staar dog endnu med deres op­ rindelige uanselige Facade med de smaa højtsiddende Vinduer, Facade-Gavl paa Midten og i Reglen en Sten med en eller anden plastisk Frem stilling af et eller andet Dyr, et Lam, en Svane eller lignende. Huset Nr. 14 i Borgergade lige over for Helsingørsgade, som Christian V vilde have revet ned, bæ rer en Tavle med Indskrif­ ten „Landgreven — Nr. 93 og Nr. 94 — 1789“. Dette Navn bar Huset allerede mere end hundrede Aar i For­ vejen. Det blev bygget (hvad Professor Weitemeyer, fra hvem vi laaner disse Meddelelser), har oplyst af Kaptain i Borgerskabet, Jens Pedersen Graahede, der her havde „en Spil- og Frugthave“, d. v. s. paa københavnsk en Have med Keglebane, Lysthuse og Beværtning, under Navn af Landgreve von Hessen. Men snart var det — i al Fald for nogen Tid — Slut med Lystigheden, ti i 1711 i Anledning af Pesten, som rasede med uhyggelig Heftig­ hed i Nyboder, købte N ikolai Kirke Lysthaven til Assistenskirke- gaard for 2600 Rdl. Danske, ti K irkegaarden ved Kirken var alt

N yboder m ed Christian den IVs M onum ent, som rejstes i A aret 1900 (m odelleret af Y. B issen) i en afsides K rog af N yboder, og som vi lier i T idsskriftets 3die A argang (1917) Side 260 og 261 foreslog flyttet til Am agertorv, hvor „Storkespringvandet“ staar, hvilk et A rrangem ent vi gengav i B illeder for at v ise, hvorledes det vild e tage sig ud. H ans M ajestæt K ong C hristian den X og ved hans Side Indenrigsm inister Ove Rode og L ehnsgreve R aben-L evetzau sam t bagved H ofm arskal, K amm erherre W . R othe og M ajestætens Adjudant passerer M onum entet.

saa overfyldt, a t der ikke kunde være Tale om at jorde flere Lig der. Det var ikke noget hyggeligt Naboskab for de mange Fam ilier, hvis Gaardvinduer vendte ud mod K irkegaarden. Men alt sligt bliver en Vane, og da den første Forskrækkelse havde sat sig, og Dødens Høst efterhaanden blev reguleret og bragt ned til det normale, begyndte de omboende at benytte K irkegaarden ikke blot som Tørreplads, men tillige som Losseplads og Oplagsplads og endelig som Lysthave, selv om der dog ikke blev sat nogen Keglebane op derinde. Stor Opsigt lavede det i Byen, da det i 1748 rygtedes, at der var stjaalet et Lig fra „Landgreven“, som K irkegaarden stadig kaldtes. Man undredes over, a t der kunde begaas Gravrøveri fra en F attigkirkegaard som denne, hvor Ligene ikke kunde formodes at have megen Rigdom med sig i Jorden. Det viste sig da og- saa, at det var en Barbersvend, der, dreven af videnskabelig Iver, havde faaet en gammel Soldat til at hjælpe sig med at grave et Lig, for at „exercere sin Profession“. I 1760 blev K irkegaarden nedlagt og efterhaanden bebygget eller brugt som Gaardsplads og Tømmerplads for flere Huse

Lavssalen blev k astet ud af Vinduerne, inden det gik mod Sten­ broen og knustes, fik 1 $ pr. Stk I 1794 var der mægtigt Røre uden for .„Tømmerkroen“ i Adel­ gade. Tømmersvendene havde nedlagt Arbejdet, gjort Strike som det vilde hedde senere. En Tømmersvend var bleven uenig med sin Mester om Lønnens Størrelse og gik til sine Kammerater, hos hvem han kunde vente at faa Støtte. Der havde længe i Svende­ laget væ ret Misfornøjelse med Lønnen i Tømmerfaget. En Mur­ svend fik 2 $ 8 p i Dagløn, — var en Tømmersvend kanske ikke at agte for lige saa god som en Mursvend, siden han kun fik 2 Alle Tømmersvende mente, a t nu var Ø jeblikket kommet til at føre deres Krig igennem og stod i slu ttet Kreds om deres Kam­ merat. Og 9. Juli indfandt Oldgesellen og fire andre Svende sig højtidelig paa Raadhuset og overgav M agistraten et ærbødigst Andragende om, at Mestrene m aatte blive beordret til frem tidig at give dem 2 $ 8 /! i Lighed med Murerne. Medens Lønspørgsmaalet drøftedes af Magistraten, der havde Tilsyn med Lavene og Tømmermestrene, hændte det, at tre tyske Tømmersvende, der havde h aft Arbejde hos Mester Hallander,

190