S_FørOgNu_1918

B ispegaarden paa N ørregade var opført som B yens andet R aadhus (se B illed et forneden) paa H jørnet af Studiestræ de inden Slutningen af det 14. A arhundrede; den var den G ang en m indre B yg­ nin g, hvoraf en D el i 1479 laantes paa 10 A ar til det lig e over for oprettede U n iversitet; ved M ageskifte 1492 blev R aadhuset dog overgivet til K ap itlet til fortsat Brug for U niversitetet, som forlæ ngede F løjen ud til Nørregade og vedblev at benytte det in d til sin O pløsning 1531; da det paany oprettedes 1537, benyttede det atter B ygningen in d til det 1539 fik til Læ rebygning den gam le katolske B isperesidens p a a den nuvæ rende U n iversitetsfirkant, m edens det gam le B aadhus blev Bispe- gaard, hvad det er endnu. Aar 1583 lod Christoffer W alkendorf B ygningen udvide og forbedre, bl. a. m ed et nyt G avlbus, og saaledes stod den om trent in d til den brændte 1728. B ygn ingen genopførtes 1731—32 tild els paa de gam le Fundam enter, saaledes som den staar nu. E fter den sid ste R estauration i 1896 (A rkitekt M artin N vrop) frem træder den sm ukt m ed sine røde Sten, G avlparti og K arnap til Studiestræ de og K vist til N ørregade; paa M uren staar i en Sandstensplade fire Vers med H entydn inger til dens H istorie. P aa Trappegangen og i Porten har B iskop M unter ladet indm ure nogle æ gyptiske O ldsager (Trap).

Lidt efter lidt forsvandt disse, —endnu ved Slutningen af 1500-Tallet stod der et Taarn med et Spir. Og paa de gamle Bygningers Grund rej­ ste sig nye Ejendomme, — saaledes paa Grunden af den vestlige Fløj Bryggernes Lavs­ hus, der laa med Gavlen ud i Skindergade, ligesom tid­ ligere Kirkefløjens Hjørne, og som langt ned i Tiden var bekendt som Byens fornem­ ste Musiklokale. I 1637 købte Corfits Ul- feld af Johan Braem en Grund paa den tidligere Abildhave og opførte herpaa sin præg­ tige Gaard, der 1663 blev revet ned paa Kongens Bud, hvorefter den berømte Skam­ støtte blev rejst, vistnok paa det Sted, hvor Indkørslen til Gaarden havde været. Den Ulfeld til ævig Skam, Spot

ikke saa evig endda. I 1841 blev den taget ned, og selve Navnet Ulfelds Plads gik hurtigt i Glemme for det om Stedets Karakter bedre min­ dende Navn: Graabrødre Torv. I Tilslutning til vor Om­ tale af Universitetet anføre vi her, hvad Karl Bruun skri­ ver i sit Værk „Kjøbenhavn“: „Ihvorvel Christian den Fjerdes personlige Interesse hovedsagelig gik i praktisk Retning, og han uden Tvivl vilde have vist Universitetet større Opmærksomhed, hvis det havde været et teknisk In­ stitut, blev dog hans Tidsalder overordentlig betydningsfuld for Universitetets Historie. Dette skyldtes i første Række

B ispegaarden Hj. af N ørregade o g Studiestræ de m ed L evninger af det andet Raadhus. skulde staa Landsforræderen Corfits og Skændsel. Men Evigheden blev

Kanslerne Niels Kaas, de to Christian Friis'er til Boneby og Kragerup samt Christian Thomsen Sehested, som alle var lærde Mænd eller 214.