S_FørOgNu_1918

overvære de akademiske Øvelser. I denne med panelede Vægge og tavlet Loft udstyrede Sal stod et højt grønt Skab, „hvilket oplades og staar aabent, naar Medici disputere, eller der er Phomotion- derudi erab se for Alleog Enhver et Skeleton, som er et gan­ ske Menneske med sine Lemmer og Ben (uden Kjød og Hud) alle Benene med Messingtraad sammennettet og fastgjort, staaen- des ret over Enden med en Spade udi Haanden“. Dette Skelet blev senere flyttet til det anatomiske Theater. I et tilstødende Rum var Tyge Brahes Himmelglobus en Tidlang op­ stillet, inden den flyttedes til Rundetaarn. I nederste Etage var ligeledes et Auditorium med to Kathedre og Bænke, og i et Væ­ relse ved Siden det kunstige „Automaton“ eller Sejrværk fra Chr. III’s‘Tid, som den russiskeCzar havde havde afvist som Hekseri og i 1608 blev skænketUniversitetet af Kongen. Det blev en Tidlang passet og vedligeholdt omhyggeligt, men længe

varme Beundrere af Videnskaberne. Det er ikke her Stedet at komme ind paa de Forandringer, der indførtes i det akademiske Studium, Oprettelsen af nye Peofessorater, Indførelse af Eksa­ miner o. 1.; her skal kun mindes om de omfattende Byggefore­ tagender, der foretoges til Fremme for Universitetsstudierne eller til Gavn for Studenterne. Allerede under Kongens Mindreaarighed havde Regeringsraaderne gjort Skridt til at realisere et af Fre­ derik den anden paa Universitetets Grund paabegyndt Byggefore­ tagende, nemlig en Bopæl for de hundrede Studenter, der under­ holdtes af Kommunitetet, men skønt der blev indsamlet ret betydelige Pengesummer og Materialer, havde Sagen ingen Frem­ gang. Først i Aaret 1600 tog man fat for Alvor: Kirkerne i Sjæl­ land, Skanne, Lolland, Falster og Møen maatte afgive en Del af deres Pengebeholdninger til Byggearbejdet, og den 26de Juni 1601 kunde Universitetets Rektor, Dr. Niels Krag, indvi det saakaldte

ny Kollegium i Kongens og en Del af Rigs- raadets Nær­ værelse. Kolle­ giet, der laa paa den Plads, som nu indta­ ges af Univer­ sitetets Sani­ tetssal,fik imid­ lertid en gan­ ske anden An­ vendelse, end man fra først af havde tænkt; istedetfor at blive en Stu­ denterbolig, indrettedes det til Forelæs­ ningssale eller Auditorier, for hvilke der var stor Trang. IModsætning til de øvrige gamle og til­ dels forfaldne Bygninger, hvoraf Studie* gaarden be­ stod, var det nye Kollegium et anseligt Stenhus paa to Etager, opført i nederlandsk Renaissance­ stil som saa mange andre af Christian den Fjerdes Bygninger og prydet med et Trappetaarn med Spir midt for Gaardfaca- den. Foroven var et stort Auditorium, med to Kathe- dre, Bænk for Tilhørere og i hver Ende af Salen en af­ lukket Stol med Vinduer, bestemte for Kongen og Kantslerne, naar de vilde

før dets ende­ lige Undergang i 1728, var det ved Vanrøgt blevet aldeles ubrugeligt. Al­ lerede i 1646 siger Kongen, at Sejrværket var yderst for­ sømt. „Jeg er vis paa — skri­ ver han — at det ikke haver været opdra­ gen, siden jeg gav det til Uni­ versitetet, som er langt over tredive Aar si­ den, uanset samme Værk kan gaa Aar og Dag. Det samme kan og- saa lege Psal- mer, som mu­ ligt de godt Folk intet skjetter meget om at høre“. Det nye Kol­ legium danne­ de Universite­ tets østlige Længe, den nordlige bestod af den gamle Konsistorie- bygning og en tilstødende Professorbolig. I Konsistorii- Hus afholdt det akademiske Senat sine re­ gelmæssige Forsamlinger og drøftede al­ le de forskel­ lige Sager, der henlaa under Konstitoriets Kompetence,og her holdtes fra Juni 1681 den saakaldte Tam- perret, i hvil­ ken alle sjæl­ landske Ægte­ skabssager blev undersøgte og

e,LLe,n,

Det k gl. B ib lioth ek . St. Peders Kirke (Petri K irke), Hj. ai N ørregade o g St. Pederstræ de, BSBvues første Gang 1304, m en er v istn o k en D el ældre; den var i B egyndelsen en lille , nan selig K irke, m aaske A nneks til Frue K irke, K irken ødelagdes ved Branden 1386, blev snart genopbygget og tik m aaske ved denne L ejlighed et Taarn. V ed D eform ationen tilfa ld t K irken K ongen og stod ubenyttet in d til den m idt i det 16. A arhundrede blev om dannet til G jetkus o: K anon- og K lokkestøberi (i h vilk en T id Taarnet ram tes af L ynet 1567). I 1586 skænkedo K ongen K irken til Sognekirke for B yens tyske M enighed. K irken, som herefter kaldtes S t. P e t r i K ir k e , blev istan d sat 1585—89 a f H a n s b t e e n w m k e l d. ældre. Chr. IV lod Taarnet om bygge og forhøje m ed et 120 F od højt Spir, fuld ført 1609. D a den tvske M enighed var vokset stæ rkt ved Indvandringen under Trediveaarskrigen, udvidede Chr. IV K irken i 1625 m ed to K ors­ fløje, en m od Syd og en m od N ord; 1630 fik K irken sin første K lokke og snart efter kom der tre til. I1630erne fandt store O m bygninger Sted, og et Orgel fra K ronborg opsattes i K irken; 1655 Bkæukede Frederik I II denen P ræ stebolig paa Nørregade, nuvæ rende N r. 21. For E nden af Nordfløjen var der 1648 opført et G ravkapel m ed 36 G ravkældere, som i 1658—59 forlæ ngedes m od V est til den nuvæ rende sydlige Indgangsdør (det nye K apel) og i 1681— 83 fortsattes endnu læ n­ gere m od V est m ed to Sidekapeller m od N ord, som indeslutter den saakaldte U rtegaard. K irken fik en nv U dvidelse 1691. V ed Branden i 1728 ødelagåes ogsaa denne K irke; M urene blev dog stnaende, og i 1730 var K irken atter under Tag T aarnet, som skulde forhøjes 28 F od , var dog ikke færdigt., da K irken i 1731 blev ind viet, og i Stedet for Spir opsattes n« paa H elIlS aands'Klrkel1 (®om B illed et viser). Sit nuvæ rende høje Spir fik K irken 1756—57, det kostede 20,000 K d l., hvoraf K ongen gav de 12,000; det tæ kkedes m ed K obber. Ved Bom bardem entet 1807 led K irken og K apel­ lerne m eget, kun Taarn og Spir blev uskadte. Først 1815 toges der fat paa Istandsæ ttelsen, som kostede 54,000 K dl. K irken indviedes 14. Ju li 1816, den m aatte i 1864 repareres (32,564 Kdl). Præ steboligen paa Nørregade brændte 1807, og M enigheden opførte paa K irkepladsen paa H j. af St. Pederstræ de og Larsleistræ de en ny Præ stebolig, som tilhører M enig­ heden. K irken ejer sig selv og staar under et af K ongen udnæ vnt Patronat. 216