S_FørOgNu_1918

trets produktive Husdigter, Og endelig viste Lange i Sammensæt­ ningen af Personalet, at han forstod at finde .Talenter blandt uøvede og ukendte Skuespilleie, hvoraf kun tre havde været med ved Casinos Start i 1848 uden dog at trænge ind i Publikums Bevidsthed. Blandt disse var Stigaard, som i Mellemtiden havde vundet Navn ved Teatret i Odense. Lange bevægede ham til at bryde sin Kontrakt mod at betale hans Mulkt, 700 Rdlr. Selvom Fremstillingen af „En lille Hex“ ikke blev særlig ro­ sende omtalt i Pressen, der nærmest stillede sig afventende overfor Personalet, kom dog i Aarenes Løb ikke mindre end seks af Teatrets Unge — Knobelauch, Kolling, Stigaard, Fru Holst, Fru Nyrop og Fru Lumbye-Lange-Hansen — ind i det snev- reste Udvalg af Kjøbenhavns populære Skuespillere. Stykket gav kun grove, via tyske Scener importerede Omrids af George Sands berømte Roman „La petite Fadette“, men Teatrets jævne Publi­ kum lod sig let besejre af grelle Modsætninger og stærke Over­ gange og af den uvant luksuriøse Udstyrelse med dansende Lygte- mænd og korrekte Zouavkostymer. I Tidens Løb blev „En lille Hex“ til Nytte for Kassen, og ældre Teatergængere vil endnu huske det gamle Melodrama, fra dengang det med Fru B e tty B o r ch sen iu s i Agnes Langes Rolle atter blev op-

Hun mærked vor Latter var sand og sund. Vor Graad var Hjertets, hun mærked, at hun

var kommen til Nordens Athenen. Og Aarene gik og Aarene kom, Men inden kort fløj saa viden om Et Ry om den danske Comedie. Alt tvende Templer er rejste til At dyrke Musen. — I Aften vil Vi indvie hende det tredje.

Thi er vor Bøn, at De træder ind I Hallen her med velvilligt Sind, Med kærlig Imødekommen. Kun faa af os var Dem før bekendt: Vi har Lyst og Flid — om vi har Talent, Ja, derom skal De fælde Dommen. Naar da vor Aand mod Ideens Hjem Med kække Vingeslag haster frem, Jeg ved, De stækker ej Vingen.

T ilskuerpladsen set fra Scenen (1876).

Thi bedre Kræfter vel finde De vil, Men De maa tro mig, i Kærlighed til Vor Kunst — vi vige for ingen! Saa tag vort Tempel i Varetægt, At det maa stande fra Slægt til Slægt For Musen et Højtids Sæde. Det vorde et Kunstens Kildevæld, Det vorde sin Stifter til Hæder og Held Og Folket til Gavn og Glæde!

ført i Anledning af Teatrets 20aarige Bestaaen, ligesom det ogsaa gjorde Honnør i 40 Aarsdagene, ved hvilken Lejlighed Frøken M a rg reth e Nyrop forsøgte at lø fte. Arven efter sin Moder. Den 1. Oktober 1897 afsluttede „En lille Hex“ for 86. og sidste Gang sin Tilværelse paa Folketeatret. Det første Personale bestod af følgende Damer og Herrer:

Mad. N icoline Bloch, f. Sichlau. Jfr. Louise Carpentier (Fru Holst). Mad. Frida Hougaard, f. Birch. Jfr. Agnes Lange (Fru Nyrop). Jfr. Louise Lange (Fru Frederik Madsen). Jfr. Dido Larsen (Fru Julius P e­ tersen). Jfr. Julie Lumbye (Fru Direktør Lange).

Jens Larsen Cronborg. Emilius Hoppensach. Jens Andreas Hougaard. Jensen. Fritz Ferdinand Knobelauch. Harald Kolling. P eter Larsen Koop. Paulsen.

Efter Prologen opførtes Melodramaet „En l i l l e H eks“, hvori Publikum blev præsenteret for et nyt scenisk Elskerpar, Agnes Lange og Lau rid s S tig a a rd , og da de begge gjorde Lykke, fortolkede de i syv Sæsoner den alvorlige Erotik i mange effektrige Folkekomedier, indtil hun i 1864, først af alle Teatrets Skuespillere, gjorde Springet op til Nationalscenen. Aabningsfore- stillingen røbede Kammerraad Langes Talent og Indsigt som Di­ rektør. Han famlede ikke i sin Ledelse, men anslog straks den sentimentale Tone, som han vidste vilde finde Genklang, naar den hovedsagelig blev baaret frem af hans smukke Datter, hvis sceniske Uddannelse skyldtes Professor Høedt. Dernæst knyttede Lange allerede fra den første Aften en frugtbar Forbindelse med Forfatteren Adolph v. d. R ecke, der foruden Prologen havde Stykkets Oversættelse paa sin Samvittighed og snart blev Tea-

Laurids Stigaard. D iderot Zuberlein. Censor: O versæ tteren, Justitssekretæ r A. L. C. de Coninck. Musikdirektør: C. C. Møller. Sufflør: Bech.

R egissør: Aabjørnsen. Maskinmester: Hansen.

De fleste af disse Pionerer havde spillet Komedie i Provinserne, nogle paa Casino, eller optraadt som Dilettanter i „Thalia“ og

226