S_FørOgNu_1918

„Julestuen“ vakte Marius B e rg g r een s natursande Fremstilling af Arv saa betydelig Opmærksomhed, at Røster i Pressen søgte at vække Kammerherre Fallesens Interesse for den unge Komiker, som i tyve Aar. (indtil Cajus Bruun og Henrik Malberg fremstod) var Hovedstadens bedste Dialektskuespiller. Og Hallander Helle- manns sagtmodige og lune Humør som Theuropides i „Spøgelset“ anviste ham en Fremtid som Jeronimus-Fortolker. Justitsminister Simonys Forbud fra 1858 mod at opføre Hol­ bergs Komedier var altsaa endelig sat ud af Kraft. Det havde varet 26 Aar at naa saa vidt. Langsomt men sikkert nedbrødes gamle Skranker. Dog kan det ikke siges, at Teaterloven af 12. April 1889 fik nogen øjeblikkelig Betydning. Naar den Dato alligevel er en Mærkedag i dansk Teaterhistorie, er Grunden ikke den, at Loven ophævede det kgl. Teaters Eneret til Opførelse af Skuespil i Kjøbenhavn, thi dette Privilegium af 11. Septbr. 1750 var siden 1848 ophævet i Praksis, men s k y ld e s den Om stæ nd ig ­ hed, at M ynd ighederne ik k e i F rem tid en kund e kræve nogen Ind sk ræ n kn in g i de K u n sta r te r, P r iv a tte a tr e n e a g ted e at op føre. Dagmarteatret fik altsaa Ret til at spille Trage­ dier, og Folketeatrets Direktør behøvede ikke længer at afvise — eller at bede Kammerherre Fallesen omLov til at opføre —et alvorligt Skuespil. Denne Rettighed var naturligvis af stor Vigtighed overfor nye Arbejder i Fremtiden, men i Øjeblikket lagde Lovens Paragraf 2 fremdeles en Art Servitut paa det kgl. Teaters ældre Repertoire, idet den bestemte, „at intet privat Teater maatte opføre noget til det kgl. Teaters Repertoire henhørende Stykke, med mindre Direktionen ikke havde bragt Stykket til Opførelse efter denne Lovs Udstedelse i Løbet af 10 paa hinanden følgende Aar. Denne Tidsfrist kunde Bestyrelsen dog forkorte overfor Værker, som den ikke agtede at lade opføre“. Omtrent samtidig med Lovens Ikrafttræden udsendte Kultusministeriet en Fortegnelse over 111 originale og 49 oversatte Skuespil, som i de næste ti Aar kun maatte spilles paa Nationalscenen, „naar ikke ganske særlige Omstændigheder maatte tale for en anden Bestemmelse, og da kun for en enkelt eller et Par enkelte Gange og kun med Mini­ steriets Tilladelse“. Listen omfattede bl. a. Grundstammen i vor nationale dramatiske Litteratur, som dermed atter blev baandlagt. Dog var det, allerede før Loven blev vedtaget, lykkedes Abra­ hams at erhverve Fallesens Tilladelse til at opføre „Jeppe paa B je r g e t“, og den 23. Marts 1888 blev Zinck den første Jeppe i Kjøbenhavn efter Phister, og da Forsøget lykkedes, spilledes næste Sæson „H exeri e lle r B lind Al la rm “ med Elith Reumert i Hovedrollen, Skuespilleren Leander. 1886 var af H enrik H ertz’ Arbejder „ F ly tte d a g e n “ blevet overført fra den kgl. Scene, og dette elskværdige Lystspil efterfulgtes endnu samme Aar af „A rv in g ern e“ og „ F r iste lse n “ ; senere tilkom „De F a ttig e s D y r e h a v e “ (1887), „A ud ien sen “ (1889), „De D e p o r te r e d e “ (1896), og da Digterens 100 Aarsdag skulde fejres i Septbr. 1897, greb Abrahams Anledningen til at arrangere en Festforestilling, ved hvilken bl. a. „Skriftem a a le t “ og det dramatiske Ordsprog „11—18—35“ opførtes. Blandt andre danske borgerlig-klassiske Komedier spilledes H. C. A nd ersen s „Den nye B a r s e ls tu e “ (1886) og „Ole L ukø je“ (1897), M. G o ld schm id ts „I den anden V erd en “ (1889), Chr. R ich a rd ts „D e k la r a tio n e n “ (-1889), Fru H e ib e rg s „A b ek a tten “ (1889) og C. N. R o sen ­ k ild e s „Den d ram a tisk e Skrædder“ (1894), hvori Johs. R ing, Teatrets sympatiske Elsker, aabenbarede komiske Evner i sin pudsige Fremstilling af den teatergale Skrædderdreng. C. Hostrup var af det ældre Slægtleds Digtere den, som først gav Folketeatret dets Præg, og det var derfor en pietetsfuld Hand­ ling, da Abrahams i Anledning af Digterens Død foranstaltede en Mindefest (3. Decbr. 1892), ved hvilken Lejlighed Hostrups Søn, Højskoleforstander H e lg e H ostrup , afslørede sit Forfatterskab til Aftenens Hovedstykke „En Storm i et G las Vand“. For Teatrets ikke forvænte Skuespillere var det udviklende at be­ skæftige sig med Roller i Komedier, som var skrevet af Digtere, og længe varede det ikke, førend Kammerherre Fallesen havde Bud efter Marius Berggreen og Hallander Hellemann — den sid­ ste, da han havde spillet Mathias Knap i „Flyttedagen“ —, men det kgl. Teaters Gagetilbud var dengang ringere end nu, og man kan som bekendt ikke leve af Æren. Derimod vendte Elith Reumert i 1890 efter en otteaarig kunstnerisk Udvikling til­ bage til sit Udgangspunkt paa Kongens Nytorv. Men det var desværre ikke Opførelsen af de nationale, klassiske Komedier, som økonomisk holdt Driften i Gang, og et Forsøg paa at spille nogle af det kgl. Teaters gamle oversatte „Kassestykker“, f. Eks. „M ichel P e r r in “ (1888) og Moliéres „Don Juan“ (1890) faldt uheldigt ud. Ligesom under de tidligere Direktører var det nødvendigt at opføre illitterære Folkekomedier og Farcer. Den allerede under M. V. Brun heldige Bearbejder, senere Teater­ direktør R icard S ch rø d er, bragte i Abrahams’ anden Sæson Teatret „En B ørsbaron“, som med Hallander Hellemann i Ho­ vedrollen blev en stor Sukcés og naaede sin 188. Opførelse i 1914. I den tredie Sæson fulgte Zincks 31. og sidste Bearbejdelse for Folketeatret, Farcen „Mefistofeles“. En anden af Skuespillerne, Elith Reumert, var ogsaa Teatret nyttig som Forfatter. I dets Historie er hans Navn i denne Egenskab navnlig knyttet til den i Julen 1917 for 298. Gang opførte Dramatisering af H. Schar- lin g s Roman „Nøddebo P ræ steg a a rd “, hvori han selv 2. Jule­ dag 1888 var den første Fremstiller af Nikolaj, samt til Lokaliserin­ gen af Mosers Lystspil „Alt fo r D am ern e!“, der opførtes den 28. Januar 1888 og fik sin egen, Skuespilkunsten uvedkommende Historie. I tredie Akt af dette ligesaa harmløse som ubetydelige Stykke forekom en Scene, som vakte adskillige Underofficerers Harme. Handlingen var henlagt til Eksercerpladsen i Kastellet. En Rekrut, spillet med det rette ubehjælpsomme Væsen af Charles 248

til 32,000 Kr., for hvilket Beløb Aktieselskabet garanterede. 1 1888 opskræmmedes han af Frygt for en ny Konkurrence, mod hvilken hans Protest vandt Autoriteternes Medhold. Det var, da Direktør Ferd. S chm id t agtede at flytte sin Bevilling fra Nørre­ bros Teater til „National“, det nuværende „Scala“, som dengang ejedes af Landmandsbanken. Men da Bankens Chef, Etatsraad G lü c k sta d t sen., mærkede, at Projektet var ved at strande, tilbød han Abrahams en Skadeserstatning, mod at han frafaldt sine Betænkeligheder. Og herpaa gik Abrahams ind. Den for­ ventede Konkurrence udeblev forøvrigt, idet Teaterdriften i „Na­ tional“ allerede standsede et Par Aar senere. Alligevel var de første Sæsoner trange og blev ogsaa i kunstnerisk Henseende en Skuffelse for Abrahams. En Bemærkning af Herman Bang i „Tilskueren“ tyder paa, at den nye Direktør, førend han fik Magten, drømte om en Reformation. Da han havde styret et Aarstid, skrev Bang: „Lykkeligt at den, som ledede Severin Abrahams’ første Skridt i Kunsten, ikke skal se denne Teater­ ledelse, denne Opfattelse af Pligten mod Ungdommen, hvem den store Mester viede hele sit Liv“. Med disse Ord sigtede Bang til Høedt. Men under Ansvarets Vægt forstod Abrahams, at det ikke nyttede at styre Folketeatret som en fremfusende Idealist, der bruger Scenen til at tilfredsstille sine litterære Lyster. Publi­ kums Dom og Privilegiets Indskrænkninger lærte ham at resig­ nere, men det var aldrig hans Smag, som lokkede ham mod Gøglet; det var Pengekassens Krav. Den Modsætning, der var mellem hans Kultur og det Repertoire, Publikum vilde se, pinte ham. Saavidt muligt søgte han at holde Fanen højt. Men efter- haanden gjorde Forholdene ham til en Forretningsmand, som forstaaende lytter til Kundernes Ønsker, men som tillige vaager over Husets Anseelse. Hans Liv som Direktør blev en aarelang Rejse mellem Klipper og Skær, afbrudt snart ved Ophold i lyk­ kelige Egne, hvor Heldet smilede til ham, og snart ved Stran­ dinger og Skibbrud, der sænkede ham i Fortvivlelse, — en be­ sværlig og farefuld Teatersejlads, hvorunder han maatte kæmpe med Opbydelsen af al sin Kløgt, hele sit sangvinske Sind og sin diplomatiske Evne til at omgaas Mennesker for at holde sig oven Vande. I de første Sæsoner dannede de gamle kurante Stykker Repertoirets Grundlag, og en stor Del af disse (f. Eks. Molt Wen- gels Arbejder, flere af Frits Holsts Skuespil, W. Blochs og N. Bøghs Smaastykker) blev derved udspillet, medens Kolling, Zinck og Julie Hansen endnu var i Vigeur. løvrigt startede Abrahams sin Æra med følgende Personale : Marius Berggreen. Fru Laura Diedrichsen f. Ohlen- Frederik Christensen. dorff (Fru William Pio). J. F. S. Dorph-Petersen. Fru Julie Hansen f. Lumbye. Carl Hansen. Fru Julie Jansen f. Petersen. Hallander Hellemann. Fru Julie Møller f. Bondesen. A. J. Jansen. Fru Alma P edersen f. Rosenstand. Harald Kolling. Fru Theodora Petersen f. Peter- J‘ hannes Marer. sen (FruW olfgang-Hansen). Hans Orlamundt. Fru Bernhardine Rosenbaum f. Benjamin Pedersen. Kruse. Elith Reumert. Fru Julie Secher f. Lund. Vilhelm Treschou. Frk. Lydia Sørensen (Fru Linde- Jensenius Winther. mann). Otto Zinck. Frk. Anna West (Fru Hôffner). Af væsentlige Kræfter havde Teatret for stedse mistet Stigaard, Carl Wulff og Fru Holst, men til Gengæld — foruden Direktøren — erhvervet Orlamundt, B e rg g r ee n , Fru S ech er og (fra den følgende Sæson) Fru Maria M illier, nu Fru Ring. Abrahams og hans Personale udfoldede straks i den første Vinter en Virksom­ hed, som ikke kendtes siden Langes Dage. Ikke mindre end 26 nye Stykker foruden 16 Repriser blev indstuderet, og blandt „Nyhederne“ var Brudstykker af „Othello“ og „Kong Lear“, som opførtes af Hensyn til den store italienske Tragiker E r n e st o Rossi. Folketeatrets Skuespillere fik derved Lejlighed til at forsøge sig i uvante Rollefag, men Sammenspillet med den frem-, mede Gæst var ikke behageligt, fordi han benyttede sit Moders- maal. Sætningerne vilde ikke slutte til hinanden, og Svaret pas­ sede som oftest ikke til Spørgsmaalet. Paa 200 Aarsdagen for Holbergs Fødsel den 3. Decbr. 1684 fik Abrahams Lejlighed til at vise, at han kunde sammensætte en Forestilling, hvis Mage ingensinde tidligere var set paa et „Sekondteater“. Med den gamle Akademikus og Phister-Kender Otto Zinck i Spidsen op­ førtes, efter at Fru Secher havde fremsagt en Prolog af Dr. Schandorph: Plautus: Spøgelset (Uddrag af „M ostellaria“)» Molière: Den indbildt Syge, Holberg: Jule-Stue, altsaa et Tværsnit gennem Verdenslitteraturen. Aftenen blev meget ærefuld. Zinck førte som Instruktør Personalet frelst i Stilens Havn. Selv spillede han Argan med fint udarbejdede Monologer, men uden det frodige Lune, som senere prægede Sophus Neumanns Fremstilling af Rollen paa Dagmarteatret. Johan­ nes Marers Thomas Diaforius var et Mønster paa Stilfuldhed. Diktion og Maske gled sammen til en virtuosmæssig Moliére- Illustration fra „Théâtre français“. Mere talentfulde Skuespillere har senere spillet denne Rolle, men ingen naaede Hr. Marer. I Musikdirektør: C. C. Møller og (fra den følgende Sæson) Nikolaj Hansen. R egissør: Hallander Hellemann. C ensor: Overretsprokurator H. H. Nyegaard.