S_FørOgNu_1918

Skuespil „En V ilj e “ (1886), „En S kæ rsild “ (1887) og „Isen b ryd es“ (1890), foregik blandt Bønder og jævne Borgere og skyldte deres Sceneheld en solid Komposition, Lune og en let begribelig Moral. Blandt Hovedstadens unge Skribenter fik Einar C h r istia n sen en Sukcés paa sin velskrevne Bagatel „ F o lk e sn a k “ (1891), to Samtaler mellem et Par unge Mennesker, hvem For­ fatteren har lagt mangt et morsomt Ord i Munden. Langt min­ dre Glæde havde G u stav Esmann af sin én Akt „P eb er­ sv end e“ (1886), hvorimod P e t e r N a n s e n s lille, vittige Lystspil „En B r y llu p s a ft e n “ (1893) opnaaede 25 Opførelser og næste Aar efterfulgtes af hans dramatiske Situation „K amm era ter“. Ritmester F. S eem ann s „Lette D ragon er“ (1892) var et mun­ tert Soldaterstykke, og Fru Emma Gad spottede i Satiren „I v e ldæ d ig t Ø jem ed“ (1891) den selviske Velgørenhed: Modsæt­ ningen, som kan findes mellem de Fattiges elendige Stilling og den fornøjelsessyge og behagelige Maade, hvorpaa Bourgeoisiet yder Hjælpen. Men Satiren var som altid hos Fru Gad af god­ modig Beskaffenhed. Fru Rosenbaum spillede den brave Madam, og Edvard Brandes skrev: „Rigtigere har denne Skuespillerinde sikkertingensinde truffet enFigur, og Aftenen var ganske særlig en Triumf forhende“. AfO tto Benzon opførtes én Akts Lyst- — i Anno spillet „ P ro v iso risk “

S ch w a n e n flü g e l, søgte at standse en brutal Sergents Banden og Torden ved at bestikke ham med en Pølse, som han tog imod. J. F. S. Dorph-Petersen fremstillede Sergenten — Thim hed han — og havde skabt en saare naturtro Figur : Holdningen var stram med en paagaaende Foroverbøjning i Lænderne, Stemmen var rusten og rullede paa én Tone, Ansigtsfarven bar tydelig Præg af Mandens Forbindelse med „vaade Varer“. Paa den tredie Aften lød fra Balkonen en stærk Piben, medens „Bestikkelses- scenen“ spilledes; dog fik Klapperne efterhaanden Overtaget, og Akten sluttede med en Mængde Fremkaldelser. Men de følgende Aftener blev LTroen større, og det viste sig da, at det var Under­ officerer, der protesterede mod Optrinet med Pølsen. Efterhaan­ den udviklede Demonstrationen sig til en Diskussion i Pressen. Sammen med „Alt for Damerne!“ opførtes et Brudstykke af V ilh . Ø stergaa rd s Folkekomedie „Den and en A p r il“, som nylig havde været en stor Sukcés. Heri medvirkede som Statister en Del Sergenter. Disse sluttede sig nu til deres protesterende Kolleger paa Tilskuerpladsen og forlangte, at Direktøren skulde udelade Stykkets Clou, Pølsescenen; i modsat Fald vilde de ikke optræde oftere. Abrahams svarede med at lade „Den anden April“ udgaa af Programmet, hvorefter „Alt for Damerne!“

spilledes 62 Gange uden Pièce de rideau for udmærket Hus. Demonstrationerne virkede saa- ledes som en god Reklame, og Sergent Thim blev Sæsonens mest populære Teaterfigur — saa fol­ kelig, at Slagterne ved Nikolaj Taarns Kødboder fremstillede ham i Sne ! Til Byens Fattige indsamlede han flere Tusinde Kroner. Men ellers var den sto re Suk cés en sjælden Begi­ venhed i Abrahams første ni Aar, endskønt den kun krævede 50 uafbrudte Opførelser. Nu er Teaterdirektørerne mere for­ vænte. Foruden de allerede om­ talte Arbejder naaede blandt nye Stykker kun H. Suder- manns „Forhus og B aghu s“ (1891), oversat af C harles K jeru lf, og Eventyrsangspillet „Et F o lk e s a g n “ (1892) dette Opførelsesantal. Ikke mindre end tre Skribenter, Edgar Collin, A lfred Ipsen og V ilh . Øster- g a a rd , havde forvandlet B ou r- n o n v ille s Ballet til et naivt, men effektfuldt Folkeskuespil, og de fandt til Fremstillingen af Hilde en stor Støtte iC h a r lo tte W ieh es Ungdom, Ynde og koreo­ grafiske Færdighed. Forøvrigt havde Vilh.Østergaards borgerlige Muse let ved at fængsle Folke­ teatrets jævne Publikum, og hans Dramatiseringer af A. R o sen ­ k ild e s Fortælling „Anders T ikøb“ (1887) og S. B a u d itz ’ Roman „Sk o v r id e r g a ar d en “ (1890) naaede en smuk Række Opførelser. Dramatisk Haande- lag, men ringe poetisk Aare viste P. F ristrup i Folkelivs­ billedet „Det gam le Kongens K jøb enh a vn “ (1889) og i den historiske Komedie„Ro s e nbo rg“ (1895), hvori Abrahams agerede

1886 en meget aktuel Titel. Styk­ ket foregik i en Jærnbanecupé mellem Vordingborg og Næstved og gjorde stor Lykke ved Slag­ færdighed og Vid. Men mere betydningsfuld var Teatrets Fremstilling af hans femakts Lystspil „Sportsmænd“ (18. Septbr. 1891). Otto Benzon har i et vittigt Forord til den trykte Udgave givet en interessant Skildring af Stykkets Historie paa Nationalscenen, hvor det delte Skæbne f. Eks. med Hen­ rik Ibsens „Gengangere“ — den nemlig, at blive kasseret af Censor Erik Bøgh. Denne gamle Viseskribent og Teaterskrædder havde glemt, hvor hensynsløs hans egen Pen var, da han i sine yngre Dage gik de Natio­ nalliberales Ærinde. Alt det „utilladelige“, „hensynsløse“, „uhøviske“, „oprørende“ og „uhørt gemene“, som Benzon vo­ vede at byde Censor, vovede han imidlertid ogsaa at byde Folke­ teatrets Publikum. Opførelsen desavouerede fuldstændig Bøghs Dom, som Kultusministeren, Pro­ fessor Go o s havde anerkendt. Stykket var et satirisk Angreb paa, hvad Forfatteren selv kaldte „de ansete Mænds Fagforening“ og ejede hans ægte dramatiske Evne til at karakterisere Perso­ nerne gennem deres Ordvalg.Stem- ningen i Teatret var højspændt, den mindede om „Leonarda“-Af- tenen og endte ligesom dengang med en Sejr for Forfatteren. Men i 1880 stod Opførelsen i Forsøgets Tegn; nu, 11 Aar senere, var Folketeatrets Ensemble gennem et forbedret Repertoire og ved J u liu sL ehm ann s naturlige In­ struktion tiltaget i Fasthed og

Forfatteren Carl M øller om favnende Skuespillerne Harald K olling o g Otto Zinck, som sæ rlig bidrog til den Succes, hans Stykke opnaaede paa F o lk e­ teatret.

Sikkerhed. De to Koryfæer, Kolling og Zinclc, ejede endnu om­ kring 1890 deres Kraft, men Julie Hansen var atter udvandret til Casino og vendte ikke mere tilbage. Hun erstattedes af Julie Møller, .en sand Kunstnerinde med stilfærdige Midler og ægte Lune, og af Fru Rosenbaum, der i Reglen spillede paa sit muntre, kække Væsen. Fru Maria Müller (Fru Ring) var ind- tagende-skælmsk som Ingenue, vittig-pikant som ung Frue og altid intelligent og ladylike, Frk. Olga Meyer lignede Bour- geosiets unge Pige og medbragte fra det kgl. Teater en sikker Teknik, som dengang ingenlunde var almindelig blandt Privat­ teatrenes Ungdom, Charlotte Wiehe var henrivende yndefuld og chic, fransk af Type, men uforfalsket kjøbenhavnsk af Sprog. Elskværdighed, Lune og landlig Frodighed var udbredt over Frk. V ic to r ia P e te r sen , som senere blev en af Kjøbenhavns mest yndede Revyskuespillerinder, Sikkerhed og Kendskab til det store Publikums Smag prægede J. F. S. Dorph-Petersens Fremstillinger, Hallander Hellemann forbausede i sine yngre Aar mange Gange ved sin Evne til at give Konturen af en Karakter — Konturen tegnet op af intet, Hans Orlamundt, den vittige og elegante Lystspilskuespiller, som i sine Folke- teateraar endelig erobrede Kjøbenhavn, Jacques Wiehe, der kæm­ pede mod nedarvede lyriske Slægtskrav for omsider at blive en ejendommelig moderne Farcør, Marius Berggreen, Byens bedste Dialektskuespiller, Victor Neumann, altid tør-ejendommelig i sin Karakteristik, og Johannes Ring, der begyndte som Romantiker i Stigaards Aand og senere fandt helt personlige Toner som Ko­ miker.

Christian den Fjerde. Under en Kostymeprøve til „Et Folkesagn skete den 21. Decbr. 1892 en Brandulykke, som krævede et Men­ neskeliv. Teatrets Læge, Dr. Somm er f e l d t , meddelte Offent­ ligheden, „at en ung Pige ved egen Skyld paa Paaklædnings- værelset kom for nær til en Gasflamme, af hvilken hun havde aftaget Sikkerhedsgitret. Der gik Ild i hendes Paryk, og fra hende forplantede Ilden sig til 6 andre unge Piger. Heldigvis lykkedes det de Tilstedeværende i en Fart at slukke Ilden, saa at de unge Piger slap med nogle Brandsaar, som forhaabentlig ikke vil med­ føre nogen Fare“. De blev alle kørt til Kommunehospitalet, hvor det viste sig, at en af Damerne, Frk. V a l b o r g S ø r e n s e n , ikke stod til at redde. Juleaften døde hun. Abrahams stillede gerne Teatret til Raadighed for nyere dan­ ske Forfattere. Blandt Arbejder, skrevne af det moderne Gen­ nembruds Mænd, var Sophus S ch and o rp h s dramatiske Situa­ tion „I G æ s tg iv e r g a a r d e n “ (1884), som efterfulgtes af samme Forfatters Skuespil „Ud en Mi d tp un k t“ (1887), hvortil Edvard B r a n d e s havde skrevet Sceneriet. I sine Erindringer mindes Schandorph med Taknemmelighed Elith Reumerts morsomme jyske Kapellan og Hans Orlamundts lige ud af Livet skaarne skikke­ lige og forkuede Landjunker. Begge Skuespillere viste i dette Stykke nye Sider af deres Talent. Af landlige Forfattere op­ førtes Zacharias N ie lsen s „ S e lv sty r e “ (1888) og Nye T ider (1885) — en Dramatisering af den livfulde Fortælling, hvormed han brød igennem — og begge disse Lystspil passede i Aand og Tone udmærket til den folkelige Scene. Den fynske Gaardejer Peder R. M øllers i kunstnerisk Forstand mindre betydelige

250