S_FørOgNu_1918

virkningsfulde Teaterstykke, hvis Personer repræ senterer en egen Ungdommens Længsel og Munterhed. Underligt nok blev de tre Ynglinge, der frem stillede de unge Mænd, senere T eaterledere i K jøbenhavn: A l b r e c h t S c h m id t, den mest franske af dem, var Marcel, H o lg e r H o fm a n , den mest kjøbenhavnske, spillede Col- line, og J o h a n n e s N ie ls e n , som lignede en ung Højskolelærer, var med Varme og maskulin Styrke Rodolphe. Spekulationsdra­ m aet „ T r il b y “ (1898; oversat af Charles Kjerulf) blev p aa Folke­ te a tre t som overalt i Verden en stor Sukcés og bragte Kassen til at bugne som i „Madame sans géne“-Aaret. Et Sted i Udlandet strømmede Folk til for at se Trilby-Skuespillerindens smaa Fød­ der, i en anden By var det et Sangnummer, der lokkede. Her i Kjøbenhavn blev Stykket frelst af P e t e r F j e l s t r u p s fantasi­ fulde Svengali; hans Frem stilling var et scenisk Virtuosnummer, som vilde have kunnet fængsle Publikum overalt i Verden, der­ som Sproget ikke havde lag t ham H indringer i Vejen. Dybere Skuespilkunst i egentlig Forstand ydede F jelstrup som Forst- mesten i I f f l a n d s „landlige Sædem aleri“ „ J æ g e r n e “ (1898; oversat af Johs. Magnussen) og som Storm i S v e n L a n g e s fine menneskelige Tragedie „ S to rm “ (1899), der begynder som et Lystspil. Det var fortjenstfuldt, at Abrahams tog In itiativ et til Frem stillingen af H o lg e r D r a c h m a n n s smaa Skuespil, omend „Am or t r iu m p h a n s “ (1895) kun naaede et beskedent Antal Op­ førelser. B landt andre Komedier i én Akt,- som i højere Grad tiltra k Publikum, var » T j e n e s t e f o l k “ (1897; oversat fra Tysk af Jacob Jacobsen), „Uskyldig døm t“ (1898; oversat fra Tysk af Valdemar Høy) og G o e th e s „ S ø s k e n d e “ (1899; oversat af Carl Levin). Derimod faldt et Forsøg paa at skaffe K o tz e b u e en Renæssance uheldigt ud. Hans effektfulde R utinearbejder do­ minerende i Begyndelsen af A arhundredet selve Nationalscenens Repertoire, men nu, ved dets Slutning, naaede hans „ R a v n e ­ k ro g “ (1899; oversat af Sophus Schandorph) kun tre Opførelser, endda paa et folkeligt T eater. Springet fra Goethe til Kotzebue var typisk for Abrahams’ usikre Repertoirevalg, og denne urolige Linje fortsattes, da han fra ganske illitteræ re Folkekomedier som „ N i h i l i s t e r “ (1898; oversat fra Tysk af Emmy Drachmann), som gjorde Lykke, og H. G le e s e n s Fiasco „ H ø jt S p il“ (1898) ind­ bød til hyperlitteræ re Abonnementsaftener, ved hvilke bl. a. S o p h u s C la u s s e n s i dram atisk Henseende svage, men poetiske Skuespil „ A r b e jd e r s k e n “ (1898) opførtes i en mangelfuld Ud­ førelse. Til samme Kategori af Forestillinger hørte M y liu s - E r ic k s e n s ravjyske Folkelivsbillede „ T a te r e “ (1898), der fik en livfuld Fremstilling, og A r i s t ó f a n e s ’ omtr. 400 Aar før vor Tids­ regning skrevne Komedie „ K v in d e rn e s S a m m e n s v æ r g e l s e “ (1898; oversat fra Tysk af P. A. Rosenberg), hvis Satire endnu virkede frisk, og som paa Grund af Anna Larssens glade og kaade Spil vakte saa stor Opmærksomhed, at S tykket fra Abonnements­ forestilling overgik til det alm indelige Repertoire i Forbindelse med V ig g o V. H o lm s stemningsfulde Situation „U d i A m o rn s H e c te “. I sin næstsidste Sæson (1898—99) naaede Abrahams den største B ruttoindtægt i sin 16-aarige D irektørperiode: 264,288 Kr. og 57 Øre. Til dette gode R esultat bidrog bl. a. Farcen „Styrtende Uheld“, som A x e l H e n r iq u e s havde oversat fra Tysk. Dens Paafund var, a t lade en Hustru opdage Mandens U troskab der­ ved, a t han under et Stævnemøde opsnappes af en Fotograf og senere mangfoldiggøres som „levende B illede“. Ideen var ny og morsom og berørte den kommende Storindustri, Filmen, som for tyve Aar siden næsten var et ukendt Begreb. Sæsonen bød ogsaa paa G u s ta v W ie d og J e n s P e t e r s e n s muntre Komedie „ F ø rs te V io li n “, der i Aand og Tone passede udmæ rket for Folketeatret og gav Hellemann Anledning til a t skabe en k arakteristisk Skik­ kelse ud af den baade sære og godmodige Adjunkt Møller, men Aarets Begivenhed, ja, en V aardag i T eatrets H istorie, var Op­ førelsen den 25. Marts 1899 af første Del af B jø r n s o n s Skue­ spil „O v er E v n e “ i følgende Rollebesætning: Sang, P ræ st....................................................................... Johannes N ielsen. Klara Sang, hans H u stru .......................................... Alma Ahlstrøm. Bratt, den ukendte Mand.......................................... P eter Fjelstrup. B isk o p p e n ......................................................................... Albrecht Schmidt. Hanna, Fru Sangs S ø ste r ......................................... Olga Meyer. RakeØ „ D [Anna Larssen. E lia s ) Sa"Ss B“ ™ ...................................................... il ri,s Boesen. P ræ steen k en .................................................................... Julie Møller. Krøyer 1 (H olger Hofman. Falk I Johannes Ring. Blank >.............................................................................. ... Hallander Hellemann. Jensen Marius Berggreen. Brei „ Emanuel Madsen. A a g o t................................................................................... Gerda Krum. Ved en lykkelig Frem stilling af dette D igterværk, hvori Problemet M irakel contra N aturlov gøres dramatisk, samledes alle Kyndiges Interesse om Folketeatret, og dybe Tanker bragtes til Kundskab for de Mange, for hvem Bøger er lukkede; jævne Tilskuere løftedes op i den Sfære hinsides Tid og Sted, hvor Digtningens Symboler lever deres bestandige Liv. Iscenesæ ttelsen af dette Værk var Herman Bangs ypperste Arbejde paa Folketeatret. Han havde det Held at raade over en ung Skuespiller, som i sjælden Grad ejede Udtryk for Pastor Sangs ydre og indre Egenskaber. Større T alenter hjemme og ude er senere kommet til kort i denne Rolle, fordi deres Frem stilling var for aandig, det vil sige, at den sav­ nede det jævne, almenmenneskelige Præg, som netop var Johan­ nes Nielsens Styrke. Han ejede lyrisk Magt og Myndighed for­ uden den brede, folkelige Pathos i Ordene. Spillet af ham blev Pastor Sang en skøn Aabenbaring af nordisk Naturfølelse og 256

brog. Han opgav al Modstand — og søgte at faa Zincks Gage er­ s ta tte t ved at opsige enkelte Medlemmer af Personalet. P aa Maa- nedens sidste Dag meddelte han M inisteriet, at Zincks K ontrakt var fornyet indtil 1. Juni 1900 „under Forudsætning af, a t der m aatte blive givet ham [Abrahams] Bevilling til at opføre Skue­ spil paa Folketeatret indtil det nævnte T idspunkt“. Endelig den 13. Juni 1893 havde han P rivilegiet i Hænde med Tilladelse til at deponere det hos Aktieselskabet „Hippodromen“, hvor det tjen te som Sikkerhed saavel for Opfyldelsen af hans L ejekontrakt som for en Kautionsforpligtelse, Aktieselskabet havde paataget sig over­ for Landmandsbanken. Det drejede sig om en ny Kassekredit paa 55.000 Kr., mod at den ældre paa 32.000 Kr. blev afgjort. Udfra sit sangvinske Sind saa Abrahams nu atte r Frem tiden forhaabningsfuldt i Møde. Naar H ovedresultatet af hans V irk­ somhed blev negativt, skyldtes det i hvert Fald ikke, a t hans Repertoire var for ensartet. Snarere var Forskelligheden for stor. I sit Valg var han som Regel en frygtsom Mand, men han kunde ogsaa — ligesom i Trods — gaa til den modsatte Yderlig­ hed og gøre et dumdristigt Forsøg med noget splinter nyt, der laa helt udenfor T eatrets Ramme. Disse Eksperimenter tiltog, navnlig efter at Herman Bang i 1897—98 var blevet Sceneinstruk­ tør, og det kan ikke nægtes, at de desorienterede T eatrets egent­ lige Publikum. Mislykkedes Forsøget, skyndte Abrahams sig a tte r ind i Forsigtighedens Sneglehus, og ofte m aatte „Revyen“ og „De Forlovede“ eller „For Alvor“ og „Feriegæ sterne“ tilbage­ kalde Husets gamle Tone, naar han havde vovet sig for langt ud i moderne Strømninger. Varierende B illetpriser bidrog ogsaa til Ledelsens usikre Præg. Abrahams forsøgte altfor ofte ved „smaa P riser“, „nedsatte P riser“ og „halv P ris“ a t lokke Folk i T eatret. Hans System med forskellige „forhøjede Salg“, som vekslede efter K lokkeslettet, var en Labyrint, som Publikum kun med Vanske­ lighed kunde h itte ud af, og som engang gav den nuværende Indenrigsm inister Ove R o d e Anledning til a t skrive en vittig Samtale mellem Køber og Kasserer foran B illethullet. Derimod var Efterm iddagsforestillingerne til halv Pris om Søndagen en god Idé, som Abrahams efter udenlandsk Mønster realiserede i Sæsonen 1896—97. Allerede i den følgende V inter gaves 11 b il­ lige Forestillinger, og i Sæsonen 1898—99 steg A ntallet til 34. Alvorlige Skuespil afvekslede med Lystspil, gamle og nye Folke­ komedier med Farcer, skønlitteræ re Forsøg med en Pantomime. Ud af Arkivet hentedes „Orpheus i Underverdenen“, „Den skønne He­ lene“ og „Niniche“, og da det viste sig, at disse gamle Operetter ved Hjælp af stemmebegavede Gæster — f. Eks. FrU A n n a P e t- t e r s o n - N o r r i e — havde bevaret deres T iltræ kningskraft, forøgede han R epertoiret med „Frk. N itouche“, hvis T itelrolle var som skre­ vet for Charlotte Wiehe, og stræbte at vedligeholde Publikums Interesse for Genren ved a t opføre „ T o - T a ta “ (1896), „De sm a a L a m “ (1897) og „H a n s og G r e th e (1897) uden dog at opnaa, at disse nye Sangspil fik en lignende Betydning for Kassen. Han satte meget ind pea Frem stillingen af S tr in d - b e r g s „ L y k k e - P e r s R e js e “ (1893) i Otto Borchsenius’ Over­ sættelse, men dette virkningsfulde Eventyrskuespil blev alligevel ikke den store Sukcés, paa hvilken Abrahams haabede. Endelig i den følgende Sæson —, hvori G u s ta v E sm a n n s Farce „ F r e ­ d e r i k s R e d n in g s m a n d “ og A l b e r t G n u d tz m a n n s Lystspil „ P e te r S te n s A r v i n g e r “ faldt to ta lt — gik H aabet i Opfyl- fyldelse: Heldet kom i Form af R e ja n e s Parisersukcés „M a­ d am e s a n s g ê n e “ (1894), som i Emma Gads Oversætselse var et underholdende Skuespil, fuldt af farverige Optrin og historiske Urimeligheder. Udstyret omkring den indtagende og tungerappe Vaskerpige, som bliver Hertuginde, var rig t og smagfuldt. Havde Sardou set det, m aatte han have erklæ ret sig tilfreds. D irektø­ rens Datter, Frk. J o h a n n e A b r a h a m s , kom for første Gang frem i Titelrollen, blev set og sejrede. Martinius Nielsens Na- poleonsmaske havde fuldendt Lighed med populære Billeder, og hans ejendommelige Diktion klædte denne Figur. Saaledes kunde, syntes man, Napoléon have talt. „Madame sans gêne“ opførtes uafbrudt .110 Gange — et svimlende Antal for 24 Aar siden — og det reddede Folketeatrets Gæstespil i K ristiania i Maj 1896, hvor forøvrigt Pressen roste Frem stillingen af det gamle Reper­ toire „Revyen“, „De Forlovede“ m. fi. Opmuntret af dette heldige Udfald forsøgte Abrahams Aaret efter i de danske Provinsbyer en Lystspilturné, som sluttede den 31. Maj 1897 i Odense med et uheldigt økonomisk Resultat. I Tiden omkring 1895 beherskedes Repertoiret af M a r t i n i u s N ie ls e n , P e t e r F j e l s t r u p og A n n a L a r s s e n , medens den ældre Del af Personalet traad te noget i Baggrunden. Den fran­ ske Komedie „Hr. D e p a r t e m e n t s c h e f e n “ (1896; oversat af Robert Henriques og Oscar Madsen) og L in d a u s mystiske Skue­ spil „D en A n d e n “ (1897; oversat af Charles Kjerulf) og D u m a s ’ Folkekomedie „K e a n (1896; oversat af Edgar Collin) bares med Elegance af Martinius Nielsen, der havde sin sidste Optræden forinden D irektørperioden paa D agm arteatret som Sir Rochester i „E t V a js e n h u s b a r n (1897). Opførelsen af A r t h u r S c h n it z ­ le r s Skuespil „Elskovsleg“ (1897; oversat af C. E. Jensen og W illiam Norrie) var noget af en Begivenhed, fordi det inderlige og poesifyldte D igterværk fik Liv gennem H. Hellemanns smukke Frem stilling af den gamle Musiker og Anna Larssens henrivende Spil som den skælmske Mizi. Fru Larssen udfoldede i disse Aar sine rige Evner: Naar Opførelsen af H. v. Kleists farverige Folke- skuespil „ P ig e n f r a H e i l b r o n n “ (1897; bearbejdet af P. A. Rosenberg) lykkedes, og Stykkets Skønhed fængslede, skyldtes det navnlig hendes fuldendt illuderende Fremstiling af Katchen. Og ingen, der saa’ hendes rørende, trofaste Mimi i M u r g e r s „ F r ie F u g l e “ vil nogensinde glemme det poetiske Skær, som lyste ud fra hendes Skikkelse. Ove Rode havde oversat dette