S_FørOgNu_1918

VI.

teisen deraf var Herman Bangs sidste Arbejde paa Folketeatret, og en D ramatisering, som Charles K jerulf havde oversat, af D u ­ m as' berømte Roman „De t r e M u s k e t e r e r “ blev — trods effektfulde Scener — ikke den Snkcés, som kunde genoprette Tabet ved flere af Sæsonens tidligere Forestillinger. Medens denne Folkekomedie stod paa Programmet, døde Abrahams den 31. Marts 1900. Da hans Bo var erklæ ret fallit, besluttede P er­ sonalet at spille paa Deling, indtil Kontrakterne udløb. Peter Fjelstrup valgtes til Direktør. Den første Forestilling under Delingsspillet, C. H o s tr u p s „ T o r d e n v e jr “, var ikke egnet til at skaffe de fornødne Kon­ tan ter i Kassen, men heldigvis havde Gustav Esmann, kort før Abrahams’ Død, indleveret 3 Akter af et vittigt, undertiden revy- agtigt Lystspil, som var skrevet for Folketeatrets Skuespillere. Det hed „ A le x a n d e r d e n S to r e “. Medens Personalet gik i Gang med Indstuderingen, sled Esmann for at faa S tykket fæ r­ digt, og den sidste, tynde Akt blev først afleveret fem Dage før­ end Generalprøven. Men Stykket gjorde stor Lykke og fik en overmaade god Udførelse: Fjelstrups spillevende Kelner, Hofmans jødiske Grosserer, Rostrups stupide H usarløjtnant, Jonna Neiien- dams lade Bourgeoisifrøken og Julie Møllers sleske Madam var udmærkede kjøbenhavnske Typer. R esultatet blev, a t „Alexander den Store“ indspillede Gagerne til Personalet. D irektør Abrahams’ Død — han blev kun 57 Aar — vakte a l­ mindelig Deltagelse. Boets Konkurs lagde hans økonomiske Kamp aaben for Alle. Mindet om hans Væsens gode Egenskaber, hans Bravlied og Humør, overskyggede snart Erindringen om hans Mangel paa bestem t Vilje. Døden udslettede vrede Ord. Han lever nu i Mindet som en dannet, patriarkalsk Mand, hvem Kærlighed til Skuespilkunsten drev bort fra mere sikre Livsveje. P aa T eatret læ rte han — som mange før og siden — at slaa af paa Idealerne, men han stræ bte dog i sin Ledelse at forene kunstneriske Hensyn med den nødvendige Sans for Publikums Smag. — Blandt de P r i v a t f o r e s t i l l i n g e r , som fandt Sted paa Folke­ tea tret i Perioden 1884—1900, var „Studentersam fundets fri T ea­ ters“ Opførelse af litteræ re Værker de mest betydningsfulde. Foreningen blev dannet d. 11. Febr. 1891, og dens Formaal var bl. a. a t raade Bod paa Savnet af et intim t T eater. Ca. 1000 Medlemmer stod bag ved Bestyrelsen, hvis bærende K raft var Redaktør C a r l B e h r e n s . Dette Teaters alvorlige Stræben og overraskende Resultater fortjente en nærmere historisk Rede­ gørelse ; men da Forestillingerne var Folketeatrets Ledelse uved­ kommende, skal her blot nævnes, at Opførelsen af G u s ta v W ie d s Sørgespil „En B r y l l u p s a f t e n “ d. 6 . Febr. 1892 formede sig til en enestaaende Begivenhed i dansk Teaterhistorie, fordi Publi­ kum protesterede mod at se Stykket til Ende. Situationen var denne : En overspændt Kvinde (Fru Luduvica Levy) vil befri sit Barnebarn, en tretten aarig Pige (Fru Olivia Norrie), for at føres med ind i hendes Moders ny Ægteskab og ny Forelskelse ; paa Bryllupsaftenen sidder hun ved Pigebarnets Seng og prøver paa at kvæle Barnet, medens hun — beder Fadervor. Denne p ara­ doksale Scene faldt selv den radikale Beaumonde for Brystet, og de fleste Tilskuere raabte : „Fy! Fy! Tæppet ned! Tæppet n ed !“ E fter at Gongonen havde paabudt Stilhed, forsøgte man at spille videre, men det var umuligt at faa Ro. Folk v il d e ikke se mere af Gustav Wieds lille Sørgespil, der sa aledes end ikke naaede en hel Première. Gæstespil, saavel af enkelte Kunstnere som af hele Selskaber, var meget almindelige i den her om talte Periode. Da Operetterne fra Begyndelsen af Halvfemserne fik deres Renæssance, m aatte Abrahams engagere adskillige stemmebegavede Gæster, blandt hvilke' Fru A n n a P e t t e r so n - N o r r ie blev den, som hyppigst vendte tilbage. Opmærksomhed vakte ogsaa B jø r n B jø r n s o n s Optræden som Far Mathias i „K lokkerne“ (1894), A u g u s t L in d - b e r g s „Gringoire“ (1897), S u s a n n e D e p ré s og L u g n é - P o ë ; han spillede bl. a. én Gang Pastor Sang blandt sine danske Kolleger ( 2 . Maj 1899). Gøteborgs Teaterpersonale optraadte i Maj 1886, et W ieneroperetteselskab gav 10 Forestillinger i Maj 1897, men mest betydningsfuldt i kunstnerisk Henseende var M ou n e t - S u l l y s Spil som „Ham let“ og „Kong Ødipus“ den 18. og 19. Decbr. 1899. Det var ikke Tragediernes ydre Iscene­ sættelse, som bragte ham Sejren. „Ham let“ gaves i det tilfæ l­ digste Udstyr, og Publikum lo, naar Kong Claudius’ Hof an­ vendte „Kong Christian stod ved højen Mast“ som Introduktions­ melodi ved højtidelige Lejligheder. Omgivet af et daarligt Ensem­ ble viste Mounet-Sully sin storladne Prins af Danmark med det sorgfulde Ansigt og den aabne Mund, og med de blytunge Øjen- laag sænkede over det angstfuldt stirrende Blik. Han var herlig a t skue og altid interessant. Men endnu mere flammende og uforglemmeligt for den, der saa’ ham, staar hans Frem stilling af Sokrates’ Kong Ødip, som for over to Aartusinder siden opførtes i Athen. Hvilken enestaaende Evne til at udtrykke majestætisk Højhed ! Ingen Tilskuer kan faa udvisket af sin Erindring Ødips Rædsel, da U lykkerne meddeles ham, eller Billedet af den blinde, blodplettede Høvding, der jam rende tum lede frem. En saa gri­ bende Skuespilkunst opleves kun én Gang. Mounet-Sully var af den Støbning, efter hvilken Guderne slaar Formen itu.

1 9 0 0— 1908 . I Sommeren 1900 gennemgik Folketeatret en grundig Reparation. Den gamle Staldbygnings prim itive Paaklædningsvæ relser, hvor Rotter mangen en N at gnavede af Skuespillernes Sminke, blev sløjfede, og den herskabelige Ejendom paa Nørrevold Nr. 50, som senest var beny ttet af E tatsraad Gamél, blev nu T eatrets kom­ fortable Adm inistrationsbygning. Sam tidig steg L ejeafgiften til 47,500 Kr. om Aaret. J e n s F r e d e r i k S ie g f r e d D o r p h - P e te r - s e n blev den første D irektør, som fik Privatbolig paa selve Teatret. Allerede i 1866 havde han spillet Studenterkom edie indenfor dets Mure. Aaret efter, d. 26. April 1867, debuterede han paa det gamle kgl. T eater i „Man kan, hvad man vil“ som Ruy Go- mez, en Rolle, han med sit gode Sceneansigt, sin ranke Skikkelse og naturlige Holdning havde en Del Betingelser for a t kunne spille. Men da Debuten fandt Sted ti A ftener efter hin Vaardag i T ea­ trets Historie, da Emil og Olaf Poulsen optraadte første Gang, var hans Skæbne beseglet. Ligesom Carl W ulff og Abrahams havde han ikke Udsigt til at faa nogen udviklende Virksomhed, og efter tre Aars Forløb brød han af. D irektionen L in d e - B e r n e r beklagede i en Indstilling til Kultusm inister H a ll P ri­ vatteatrenes Lyst til at erhverve „saadanne Talenter, ved hvis Hjælp de venter at gøre gode A ffairer“ og nævnede som Eksem­ pel, at „den unge Dorph-Petersen havde faaet 900 Rdlr. ved Folketeatret imod 800 Rdlr. ved det kgl. T ea te r“. Dog, de tre Aar ved Nationalscenen var ingenlunde spildt; hvad han læ rte dér, kom ham siden til gode. Ogsaa for hans P rivatlivfik de Betydning. Saaledes fortæ ller Fru Sødring i sine „Livserindrin­ ger“, at hun flere Gange, naar hun havde spillet og skulde til at køre hjem, saa’ en af T eatrets Elever, en ung Student, lukke Vogndøren op med en ærbødig Hilsen. Naar hun saa havde naaet sin Bolig ved Vestervold, stod han der til hendes Forbau- selse atte r og aabnede Vogndøren. Han havde altsaa løbet den hele Vej for a t komme tidsnok! Forklarende tilføjer Fru Sød­ ring: „Om han gjorde dette for min eller for min ældste Datters Skyld, har jeg aldrig faaet a t vide. Det unge Menneske hed Dorph-Petersen og blev senere min kære Svigersøn“. F ra sin 28aarige Virksomhed som Skuespiller, Inspektør og In­ struktør havde han et nøje Kendskab til det T eater, hvis Ledelse han nu overtog. Vel var han betydeligt ældre end de nærmeste Forgængere havde været, da de blev D irektører, men til Gengæld ejede han større E rfaring. Hans Folketeaterpraksis strak te sig over det lange Stykke Livsvej mellem H. V. Langes myndige Fasthed til Abrahams’ stigende Usikkerhed. Dog, det var ikke alene Institutionens forskellige Grene i n d a d t i l , Dorph-Petersen kendte, men han var ogsaa i høj Grad fortrolig med Teatrets Stilling u d a d ti l. Han vidste, hvad Folk vilde se paa Nørregade, og forstod i sit Repertoire at vælge en Tone, som laa mellem den, der havde hjemme paa Nationalscenen og den, som var til Huse i Martinius Nielsens D agm arteater. Og til Fornyelse af Perso­ nalet valgte Dorph-Petersen saadanne Skuespillere, som paa en frisk og livfuld Maade kunde' bevare de gamle T raditioner. Uden at være betydelig som Instruktør havde han god Forstand paa Komedie, navnlig paa den snart muntre, snart sentim entale Ka­ rakterskildring, der passede for F o lketeatret. Langt mere end Kunstner var han en udmæ rket Forretningsmand af den ældre, solide Skole, flittig, nøjagtig, snu, forsigtig og økonomisk. Men han savnede i sin daglige Optræden Abrahams’ Jovialitet og Evne til at slaa en Modstander paa Skulderen og sige: „Kom nu, gamle Ven, saa skal vi to tale fornuftigt med h in an d en !“ Dorph- Petersen var i Reglen faamæ lt og altid ivrig optaget af sin V irk­ somhed. Det mærkedes da ogsaa snart, at „den faste Haands Po litik “ var vendt tilbage. Med en udmæ rket Forøgelse af Personalet omkring den ældre Stab begyndte han sin Æ ra:

Marius Berggreen. Hallander Hellemann. Emil H elsengreen. Harald Kolling. Valdemar Lund. Johannes Ring. Fr. Schack-Jensen. Leo Tscherning. Viggo W iehe.

Frk. Sigrid Andersen, 3: Fru Neiien- dam. Frk. Sara Beckett, 3: Fru Dr. Mant- zius. Frk. Vera Beyer, 3: Fru Lindstrøm. Fru Henny Borchsenius, f. Ketelsen. Frk. Ellen Diedrich, 3: Fru Rindom. Fru Johanne Ingwersen, f. Ingwer- sen. Frk. Olga Meyer, 3: Fru Schmige- low . Fru Julie Møller, f. Bondesen. Fru Dagmar Orlamundt, f. Hansen. Fru Maria Ring, f. P etersen. Fru Bernh. Rosenbaum , f. Kruse. Frk. Gudrun Schmidt, 3: Fru Bruun. Fru Ellen Uhlendorff, f. Jørgensen.

Emil Wultf. Otto Zinck.

Musikdirektør : Nikolaj Hansen. Inspektør: Fhv. B illetkasserer Harald Hansen. R egissør: Emanuel Madsen. Sufflør: Axel Dahl. Frisør: Robert Møller. Billetkasserer: Peter Jørgensen. Maskinmester: Christian Clausen (fra 1901).

Med disse Skuespillere søgte Dorph-Petersen at bevare det be- standig-borgerlige Præg fra Overskous Tid, tilsa t med Studenter- 260