S_FørOgNu_1918

Disposition, forsaavidt hans Tjeneste ved N ationalscenen tillod det. I Dorph-Petersens anden Sæson (1901—02) satte hans In­ struktion gavnlige Spor i Frem stillingen af Karl Larsens Bear­ bejdelse af den amerikanske Farce „ S m ith s H v e d e b r ø d s ­ d a g e “, hvori Emil Helsengreens Greve og Sigrid Andersens fag­ organiserede Kogefrøken var meget morsomme Skikkelser, og Dr. Mantzius’ virkningsfulde Iscenesættelse efter engelslc-ameri- kanske Mønstre af „ S h e rlo c k H o lm e s “ bidrog ogsaa i høj Grad til denne Detektivkomedies uhyre Sukcés. Hvem har vel glemt Gaskæ lderakten med den brændende Cigar i M ørket? Eller den sagte Musik, som udfyldte de uhyggelige Pauser, forinden Sher­ lock Holmes traad te ind. I en Tid, der laa førend Filmsindustriens Periode, underholdtes Publikum fortræ ffeligt gennem flere Maa- neder af dette „Melodrama“, som W alter Christmas havde im­ porteret fra Amerika, med dets spændende Optrin mellem For­ bryderkongen, spillet med barok Fantasi af Emil Helsengreen, og hans Overmand, den berøm te Privatopdager, til hvilken Skikkelse Dorph-Petersens slanke Figur, skarpe Profil og haarde Diktion

nes harmløse Letsind fra Hostrups Regensdage og nu og da med Holbergs folkelige Kulører. Aabningsforestillingen „M e s te r og L æ r li n g “ slog straks Tonen an, og samme Aften lykkedes det Aages Frem stiller, T eatrets nye Elsker, Fr. Schack-Jensen, ved sit Glansbilledydre a t faa Tag i det ukritiske Publikum. Endnu samme Sæson opførtes „ E v e n ty r p a a F o d r e j s e n “ — tidligere Skuespiller ved det kgl. T eater Carl Meyer spillede som Gæst sin gamle Glansrolle „Skriverhans“ — og „D en p a n t s a t t e B o n d e ­ d r e n g “ med Berggreen i T itelrollen, en solid Præstation, der stod paa Højde med hans tidligere Frem stilling af „Jeppe“. De nye Ar­ bejder, Dorph-Petersen spillede i sine første D irektøraar, svarede i Indhold og Tone til Husets gamle T raditioner, og han havde det Held allerede nu a t kunne forøge R epertoiret med to danske Lystspil, der begge faldt i Publikums Smag og gav Forfatterne Lyst til a t skrive for Folketeatret, nemlig P a l l e R o s e n k r a n t z ’ „En S k r i f t e f a d e r “, hvori H arald Kolling som en gammel Kam­ m ertjener skabte sin sidste lyslevende Skikkelse, og G u s ta v W ie d s „ T h u m m e lu m s e n “, der skaffede sin Frem stiller, Emil

S cenebillede fra „N øddebo P ræ stegaard“, dram atiseret af Skuespiller Elith Reum ert (1888).

E lith Reumert.

Johannes R ing.

Benjamin Redersen.

Otto Zinck.

Wulff, lokal Berømmelse og gav Sigrid Andersen Anledning til at forme en meget morsom Figur ud af den fnisende „W ulfdine“. Dermed var disse nye Navne fastslaaet i Publikums Bevidsthed. Sæsonen bragte endnu et vigtigt Gennembrud : Emil Helsengreens Gengivelse af Store Klavs i Karl Larsens Bearbejdelse af G e ije r- s ta m s Eventyrkomedie „ S to re K la v s og l i l l e K la v s “, en fan­ tasifuld F igur, som varslede om Skuespillerens Betydning for T eatret i Frem tiden. Medens Abrahams Aaret forinden havde m aattet opføre 12 nye Stykker og 14 Repriser, behøvede Dorph- Petersen kun a t spille 9 nye Arbejder og 7 Repriser, og Nyheder­ nes Antal sank yderligere til 6 i de følgende to Sæsoner. Men det vilde føre for vidt her at opremse hele det Dorph-Petersenske R epertoire; Pladsen tillader kun, at de Komedier fremdrages, som gav T eatret Fysiognomi og Skuespillerne udviklende Opgaver. Paa Grund af det betydelige Opførelsesantal, Stykkerne i Reg­ len naaede, var der rigelig Tid til grundige Indstuderinger, som Dr. phil. K a rl M a n tz iu s nu og da ledede. Han havde tidligere som Oversætter af Komedien „B lo d “ (1897) haft en flygtig Berøring med Folketeatret, men nu stillede han — af Hensyn til sin tilkommende Hustru, Frk. Sara Beckett — sine Evner til

passede udmærket. Hele K jøbenhavn skulde se „Sherlock Holmes“, og medens Kassen fyldtes Aften efter Aften, overskyggede Styk­ ket ganske Aarets øvrige Repertoire, blandt hvilket Palle Rosen- krantz’ meget lette Lystspil „ R e g im e n te ts D a t t e r “ var. En vemodig Mærkedag blev den 14. Septbr. 1901, da Harald Kolling ved en smuk Afskedsforestilling sagde Farvel til sit store Publi­ kum og det Teater, han med Undtagelse af én Sæson havde tjen t siden Aabningsforestillingen i 1857; samme Dag udnævntes han som den første Privatteaterskuespiller til Ridder af Danne­ brog. Inden Sæsonen var til Ende, havde Johs. Ring med Held remplaceret ham i en af hans Glansroller, Hammer i „F o r A l ­ v o r “, hvori man i Backfischens Rolle for første Gang lagde Mærke til den purunge Frk. Ellen Abrahams, en B roderdatter af den afdøde D irektør; under Navnet Fru Aggerholm fik hun stor Værdi for T eatret, navnlig efter a t dets første Ingenue i denne Periode, Frk. Diedrich, havde forladt det. Sin tredie Kampagne (1902—03) begyndte Dorph-Petersen under meget lovende Auspicier. Hans Teaters Virksomhed var til Glæde for mange og til Forargelse for ingen. Vel syntes D irektøren ikke at interessere sig for nyere litteræ re Strømninger, men disse

262