S_FørOgNu_1918

men med den Omstændighed, at han sikkert baade h a r en Vilje og nok skal vide at gøre den gældende. Desuden anbefaler In­ teressentskabs-Ordningen sig ogsaa derved, at den vistnok vil bi­ drage til foreløbig at skabe nogen Ro i og om de kjøbenhavnske Teaterforhold. Jeg tillader mig derfor ærbødigst at henstille til velvillig Over­ vejelse, om det ikke m aatte behage M inisteriet a t tilkendegive Ansøgerne: At saa længe Dorph-Petersen personligt driver eller deltager i D riften af F o lketeatret, vil der in tet være at bemærke imod, at den ham tilstaaede Bevilling udnyttes af det af ham og Fru Nansen bestaaende Interessentskab, naturligvis under nøje Iagttagelse iøvrigt af de i Bevillingen paalagte Forpligtelser. Skulde Hr. Dorph-Petersen, f. Eks. ved Sygdom, i nogen Tid blive forhindret fra personligt at deltage i Ledelsen, m aatte der imid­ lertid af hans Medinteressent søges m inisteriel Tilladelse til at bestyre Bevillingen. Kjøbenhavn d. 20 . Septbr. 1908. Æ rbødigst V ilh e lm M ø l le r “. Ved Fru Nansens Indtrædelse i Ledelsen skiftede D riftsplanen

var til Gengæld velkomne paa Dagmar teatret. De udmærkede Skuespillere, han i Løbet af to Sæsoner havde givet Lejlighed til at gennemgaa en rig Udvikling, supplerede han nu med Svend Aggerholm, som stod i de gode Forventningers Tegn, Albrecht Schmidt, der fra Aarene 1897—99 var velset paa Nørregades Scene, Poul Reumert, en nittenaarig, studentikos Friskfyr fra det kgl. Teaters Elevskole, og Viggo Lindstrøm, den dygtige Karak- terkorniker, som tillige skulde være Sceneinstruktør og en Art Intendant. Vel mislykkedes Opførelsen af C. E. Jensens Over­ sæ ttelse af B r ie u x ’ interessante Tendensstykke „D en rø d e K a p p e “, men til Gengæld blev E m m a G a d s Billeder fra Ho­ vedstadslivet „G a d e n s B ø rn “ en jævn Sukcés. Denne kjøben- havnske Livsskildring i Episoder indeholdt navnlig én fortræffelig A kt: „ P a a T r a p p e g a n g e n “, der senere opførtes særskilt. Her brillerede Emil Helsengreen som en saare n atu rtro Vicevært og Maria Ring som en slesk, svensk Madam, medens T eatrets Gæst, Fru Oda Nielsen, ved et glimrende Foredrag populariserede en Søderbergsk Vise. Dog, det blev ingenlunde dette Stykke og ej- heller den af W alter Christmas bearbejdede Folkekomedie „ S p i­ o n e n “, som bestem te Sæsonens Udfald. Hvis man kaldte Dorph- Petersens første Aar „Thummelumsen-Sæsonen“ og gav det andet

K arakter, idet det var Tan­ ken for Frem tiden a t lade den største Del af R epertoiret be- staa af danske og fremmede litteræ re Skuespil. Derfor undergik Personalet nogle Forandringer, af hvilke den væsentligste var, at Adam Poulsen blev T eatrets nye Elsker. Forinden m aatte han betale en betydelig Bøde for sit K ontraktbrud med D irek­ tør Martinius Nielsen. Dog var det ikke Meningen gan­ ske a t forlade Folketeatrets gamle T raditioner; dem skul­ de Dorph-Petersen som sæd­ vanlig varetage med den Del af Personalet, der særlig eg­ nede sig dertil. Den nye Styrelse involverede altsaa to Retninger, en litteræ r og en borgerlig, og det tjente til Styrkelse for den første, a t Professor E m il P o u ls e n i én Sæson blev Sceneinstruk­ tør. Omkring Aabningsstyk- ket, Henrik H ertz’ Skuespil „ N in o n “, stod der en Nim- bus fra Michael Wiehes og Fru Heibergs Dage, og der er ingen Tvivl om, at Fru Nansens stolte Ninon, der endte som en M ater dolorosa, og Adam Poulsens skønne Chevallier, vilde have draget Folk til Huse, — hvis de blot ikke havde spillet paa Nørre­ gades Scene. Naar nogle faa Rækker i P a rk e tte t undtages, syntes Publikum meget bedre om de tilvante borgerlige R etter fra Forældrenes Køk­ ken. Det var næsten, som om Huset havde faaet Besøg af fremmede Gæster, og skønt Fru Nansen i Løbet af to Sæ­ soner skabte en Række udmær­ kede Skikkelser (f. Eks. Jose­ fine i E d v a r d B r a n d e s ’

Navn efter „Slierlock Hol­ mes“, m aatte man opkalde det tredie efter M e y e r- F ø r s t e r s Skuespil „H an s H ø jh e d “ , som Karl Larsen havde oversat. Denne tysk- romantiskeKærlighedshistorie mellem en Prins og en Op­ vartningspige fængslede ved sit vemodige Farvel til Ung- domsaarene. Var Stykkets Figurer maaske ikke betyde­ lige af Indhold, saa havde de til Gengæld vindende Egen­ skaber. Folketeatrets Skue­ spillere gjorde disse Skik­ kelser lyslevende. Kyndige Folk, som saa Stykket i Ber­ lin, vidnede, at Emil Helsen­ greens godmodige Gamling, A lbrecht Schmidts og Berg- greens typiske Tjenere langt overgik de tilsvarende tyske Fremstillinger. Til K ath f hav­ de • Ellen Abrahams alle Be­ tingelser: Rollens Ungdom, Skønhed og Naturlighed, og Svend Aggerholms unge Fyr­ ste var lykkelig fri for alle sædvanlige „E lskertag“ ; han virkede overalt fin og stilfuld og spillede bedst i sidste Akt, hvor Karl Heinrich forsøger at genopleve den forbigangne Ungdom. Her kunde in telli­ gente Tilskuere kontrollere Spillets Ægthed, thi hvem har ikke oplevet at vende tilbage til Stedet for sine Ungdoms­ drømme og in tet finde — uden Grave ? — I Marts 1908 sprang en Nyhed, der blandt T eaterin ­ teresserede virkede som en Bombe: Fru B e tty N a n s e n agtede at forlade sin førende Stilling paa Dagmarteatret-for som Kjøbenhavns første kvin­ delige T eaterdirektør at ind træde i Folketeatrets Ledelse.

Poul Reum ert, 20 Aar gi.

Forud for denne Beslutning laa et dram atisk Kontraktbrud med tilhørende Proces. Den 8 . August blev de juridiske Form aliteter mellem Dorph-Petersen og Fru Nansen ordnede, og de gik ud paa, a t begge Parter, under Forbehold af M inisteriets Tilladelse, i Interessentskab overtog Driften. D irektør P eter Nansen var Kautionist og Selvskyldner for sin Frue. M inisteriet sendte P ar­ ternes Ansøgning til Censor, Prof. V ilh . M ø l l e r s Erklæring, og da Justitsm inister A lb e r t i ved Afgørelsen fulgte hans Udtalelser, skal de meddeles her : „Ved Tilbagesendelsen af indlagte Interessentskabs-Kontrakt tillader jeg mig at bemærke, at hvis der ikke netop var blevet ansøgt om allerhøjeste Konfirmation paa denne, vilde der vel slet ikke have væ ret Anledning til at beskæftige sig med Bevillings- Forholdet. Det høje Ministerium har jo nemlig hidtil aldrig modsat sig, at en Bevillingshaver indgik Kompagniskab, naar blot ikke Kompagnonen optraadte officielt som Bevillingshaver eller „D irektør“ i Annoncer og paa P lakater. Men herom bliver der i det foreliggende Tilfælde jo næppe Tale. Det fremgaar tydeligt af flere Punkter i Kontrakten, at det har væ ret Forudsætning for dens Indgaaelse, at Hr. Dorph-Peter­ sen a le n e bevarer Bevillingen, som udstedtes til ham under 1 . Oktbr. 1899. Hvad der nu end formelt lader sig indvende mod denne Ordning, saa er der formentlig praktisk sét in te t at be­ frygte ved den. I saa Henseende er Dorph-Petersens Samvittig­ hedsfuldhed, Hæderlighed, Formuesforhold o. s. v. en Borgen sam­

„ O v e rm a g t“, Baronesse Alvilda i G u s ta v W ie d s „H e n d e s g a m le N a a d e “) og bestandig sejrede kunstnerisk, lykkedes det hende ikke a t fængsle de jævne Tilskuere, førend hun optraadte i Stykker, som havde Relation til Aanden paa Nørregade, f. Eks. „ L iv e ts D a l“ (Markgrevinden), „D en g rim m e K o n e “ (Jacque­ line), „ N i h i l i s t e r “ (en Dame), „ F o r A lv o r“ (Caroline) og „En L e k ti o n “ (Komtesse Polly). Den Side af Repertoiret, som i For­ vejen havde Dorph-Petersens Sympati, fik derved Overtaget. Men det var ikke for at dyrke de gamle Husguder, at Fru Nansen forlod Byens førende P riv atteater og i sit 30. Aar blev D irektrice; hendes Maal var netop at omforme Folketeatret i moderne Aand og gøre det til et nyklassisk Skuespilhus. Dog, dis :e Bestræbelser lykkedes det hende førstat gennemføre 15 Aar senere paa Tea­ tre t iFrederiksbergallé ;paa Nørregade var Fædrenes manes en naturlig H ind ring— de mere end fyrretyveaarige T raditioner lod sig ikke forandre paa en V inter eller to. Derfor brød hun reso­ lu t ud af Ledelsen ved Udløbet af den anden Sæson, og havde paa Falderebet den Trium f at besejre de Modvillige ved sin skønne Fremstilling af A m a lie S k r a m s „Agnete“. Hun havde ingensinde virket mere overbevisende end i de Scener, hvor Ulykken bryder ind over hende, i anden Akt, hvor hun til- staar sine Forbrydelser, og i sidste Akts Haabløshed. Hun kunde forlade Folketeatret med Bevidstheden om' ved sit T alent at have hævet Husets Niveau og skaffet det den største B ruttoindtægt, der endnu var indspillet: 339,493 Kr. og 44 Øre. Dette Beløb naa-

2C4