S_FørOgNu_1918

rede Drenge og spillede Skolens kvindelige Personale ; Svend Aggerholm udmærkede sig navnlig som en fregnet Knægt i Løm­ melalderen. Dygtig arrangeret var Frk. Thorberg-Sommers Debut som Suzanne i W illiam Blochs Oversættelse af P a i l l e r o n s Lyst­ spil „H v o r m a n k e d e r s ig “, idet fhv. kgl. Skuespillerinde Fru E ckardt ledsagede sin unge Nièce ind i T eatrets Verden og som Gæst spillede Hertugindens Rolle. Dengang var Optræden paa et P riv atteater af en virkelig kgl. Skuespillerinde en Begivenhed, — senere har Gentagelser tag et K raften af Sensationen. Hel­ digvis kunde Debutantindens Evner taale den Opsigt, Forestillin­ gen v ak te; T eatret vandt i hende en nydelig og sanddru Frem ­ stillerinde af Lystspillets kultiverede unge Pige. Johannes N iel­ sens Genkomst fra Nationalscenen (Septbr. 1904) var en betydelig Vinding, navnlig fordi han i de mellem liggende Aar under W il­ liam Bloch havde udviklet sine Instruktørevner, som nu kom Folketeatret tilgode. E fter nogle Uheld erobrede han henimod Sæsonens Slutning sin gamle Stilling som Skuespiller, idet han skabte en rørende og tilforladelig Figur ud af Skrivelæ rer Møl­ mark i Gustav W ieds „B y e n s S t o l t h e d “. Næsten hele Perso­ nalet bidrog til den Sukcés, som denne harmløse Skildring af Livet i en dansk Provinsby opnaaede, navnlig var Johs. Ring meget pudsig som en forgældet adelig Stationsforstander. „Byens Stolthed“ var en Komedie af den paa Fo lk eteatret bombesikre Slags ; ved sin Overfladebehandling af Typerne og sine kaade

des i Sæsonen 1904—05, og det blev ikke overgaaet senere i Perioden indtil 1908. Men hermed er ikke sagt, a t U dbyttet ogsaa naaede Toppunktet; ved at formindske Personalet og ind­ skrænke Udgifterne det mest mulige, blev Dorph-Petersens Over­ skud i de følgende Sæsoner langt større. Det brogede Repertoire i Aarene 1903 —05 bød Skuespillerne forskelligartede Opgaver, og derfor blev disse Sæsoner særdeles frugtbare i kunstnerisk Forstand. 13. Septbr. 1903 debuterede H ja lm a r B e r g s t r ø m som D ram atiker med Folkelivsbilledet „Møn t e r g a d e 3 9“ og røbede ved sin slagfærdige Replik og sikre Iagttagelsesevne, at han engang vilde kunne skrive et udmærket Lystspil. S tykket fik en livfuld Udførelse, navnlig brillerede Fru Ring ved sin naturtro Frem stilling af den gamle, visne Jomfru Phil. Opførelsen af E d v . B r a n d e s ’ „ O v e rm a g t“ i Forfatterens Iscenesættelse var al Æ re værd, men Nørregades T eater blev ikke det rette Forum for dette Skuespil; alene af den Grund naaede S tykket kun ti Opførelser. Dog, disse skaffedede det faatallige Publikum, som véd hvad Kunst er, den Nydelse at være i Selskab med en Forfatter, der nøje kender Scenen og med Klogskab og Skarphed blotter Livet. I C a rl B e h r e n s Oversættelse af M ax D r e y e r s „ L iv e ts D a l“ , hvis lidt vovede Emne Forfatteren havde behandlet med bred og sund Humor, fik Poul Reumert rigtig Lejlighed til at indtage Publikum ved sin friske Elskværdighed, og i W a l t e r C h r is tm a s ’ habile Teaterstykke „En L e k t i o n “ røbede

Poul Reumert.

S cenebilleder fra „Livets D al“.

B etty Nansen.

Betty Nanscn.

Julie Møller.

han som den unge Skovfoged, der af Jalousi drives til Raseri, hvilken fortræffelig K arakterskuespiller han vilde blive. Begge disse Forestillinger klædte i høj Grad Folketeatrets Scene, og det lykkedes Skuespillerne at skabe Typer ud af Roller, der kun indeholdt Antydninger, f. Eks. Julie Møllers fordrukkent blus­ sende, sløve Hofdame i „Livets Dal“ og Leo Tschernings adelige Fløs v. Schneppen i „En Lektion“. Hvilken Værdi en udmærket Enkeltpræ station kan have for et tynd t Stykke, viste Frk. Sigrid Andersens Frem stilling af Tjenestepigen Trine i E lle n R e u m e r ts „ T v il li n g e r “. Komedien var kun en elskværdig Studenter-Faste­ lavnsfarce, men Sigrid Andersens naturtro og morsomme Skikkelse hævede den til et nationalt Lystspil. Nogle Ord, Forfatteren E d g a r d H ø y e r skrev i „Vort Land“, havde Adresse til adskil­ lige af Folketeatrets K unstnere: „Det er ærgerligt, at et saadant Stykke lødig Kunst uløselig skal være k n y ttet til en Komedie, der gaar idag og imorgen kastes i Ovnen. Den Tanke maa være Skuespillerens tungeste, langt tungere end den, at hans Ydelser engang dør med ham . . . at vide og føle det usigelig sikkert, blandt andet paa hele Publikums uendelige Begejstring, at man har skabt et Stykke Kunst, der b u r d e hænges op paa et Natio­ nalgalleri, og som nu er kny ttet til et Døgnstykkes tilfældige, sandsynligvis korte Levetid, det maa være b itte rt“. Skønt „Tvillinger“ fremkom i Decbr. Maaned, naaede det i første Oip- gang 41 Opførelser. Et morsomt Eksperiment var E s m a n n s og C h r i s t m a s ’ Børnekomedie „En S a m m e n s v æ r g e ls e e l l e r H r. M ik k e ls e n s V a n h e ld “, hvori Skuespillerne med Held age-

Indfald stammede den ned fra Vaudevillen og Lystspillet i Tea­ trets ældste Tid, for hvilken Otto Zinck nu var den sidste Re­ præ sentant. Hans „D rolligkeit“ var ingenlunde ringere end før, men denne Form for Komik virkede nu næsten historisk. Han be­ varede dog stadig sit ældre Repertoire og derigennem sin Popu­ laritet, der gav sig et Udslag, da han den 11 . Febr. 1905 fejrede sit 50 Aars Jubilæum („Nøddebo P ræ stegaard“—„F am ilietvist“), hvorom han b eretter i sine „E rindringer“ : „Jeg modtog en stor­ arte t Hyldest ikke blot fra det store Publikum, men ogsaa fra Kongehusets Medlemmer, der beærede mig med deres Nærværelse. A ftenen endte efter Forestillingen med en fornøjelig Fest, som min D irektør og mine Kammerater, Herrer og Damer, havde for­ an staltet for mig, og ved hvilken jeg holdt ud til Kl. 4 om Mor­ genen. Aaret forud havde Kong Christian IX i Novbr. udnævnt mig til Ridder af Dbg., en Hædersbevisning, der var saa meget større, som jeg er den første Skuespiller udenfor det kgl. Teater, der i a k ti v Tjeneste har modtaget denne Udmærkelse“. Medens Zinck, trods sine 80 Aar, vedblev a t virke ved Folketeatret, drog Adam Poulsen til mere klassiske Steder, foreløbig i Berlin og Wien. To Skikkelser vil huskes fra hans Folketeaterperiode: Præsten B ratt i „Over Evne“, overraskende ved intens Replik­ behandling og k arakteristisk Maske, sam t hans Frem stilling af en brutal Officer i H a r tl e b e n s Skuespil „ K a r n e v a l“, som Paul Sarauw havde oversat. Stykket faldt totalt, men dræbte ikke Erindringen om Adam Poulsens pragtfulde Don Juanskikkelse i prøjsisk Udgave, kynisk og stenhaard, et af de Jernmennesker, 266