S_FørOgNu_1918

teatret, men dansk Skuespilkunst en af sine stilfæ rdigste og mest oprindelige Kunstnerinder. Hun virkede altid ved smaa, men ganske tydelige Midler og skabte med Troskab mod N aturen. To fran ­ ske Arbejder vakte ogsaa Opmærksomhed: Det ene var en fiks Farce, kaldet „ F rø k e n J o s e t t e — m in K o n e “, som Poul Reu- m ert havde oversat. Den lignede mange tidligere og senere saakaldte Lystspil, der handlede om Erotik, og var for saa vidt karakteristisk for en ikke uvæsentlig Del af Repertoiret. Skue­ spillere som Hellemann, Dorph-Petersen, Ring, Lindstrøm, Fru Ring, Frk. Olga Meyer, Fru Aggerholm og Fru Orlamundt gengav i saadanne ensartede Stykker staaende Typer. V ariation var ofte umulig, fordi den indbyrdes Lighed mellem Skikkelserne var for stor. A lt blev anlagt paa pikante S ituationer og vittige Replikker; Boulevard- teatrenes Publikum forlangte, at Ingenuen skulde virke b e v id s t naiv. Men det synes lykkeligvis, som om Verdenskrigen nu vil gøre en Ende paa denne Form for Menneskefremstilling. Sophus Michaélis’ Oversættelse af Bernsteins „ T y v e n “, der i Grunden kun er en D ramatisering af en Feuilletonroman, virkede vægtigt, fordi Fru Johanne Dybwad indvarslede sit aarlige Gæstespil i dette Stykke. Hun jublede og led for sin Kærligheds Skyld og naaede Kunstens Vidder. Sæsonen bød iøvrigt paa to litteræ re Fore­ stillinger, hvoraf den ene vakte Forventning i store Kredse, fordi Henrik Pontoppidan var Forfatteren. Den højt ansete Prosaist havde givet sig Scenen i Vold, men Forsøget lykkedes ikke. Der var udmæ rket sete Skikkelser i „ A s g a a r d s r e je n “, navnlig den gamle, bitre Sandhedssiger, som Johs. Nielsen spillede, men S tyk­ ket var svagt i dram atisk Henseende og støttedes ingenlunde af den unge Skuespillerinde, Frk. Mary Lindegaard, som debuterede i Hovedrollen. Langt betydeligere Kunst ydedes i Svenskeren H jalmar Søderbergs første Skuespil „ G e r t r u d “, hvori der ban­ kede en Digters følsomme H jerte. Ved dette Arbejdes Fald m a a tte . man mindes den gamle Sætning, a t undertiden kan et ta b t Slag indbringe større Æ re end en letkøbt Sejr. Fru Nansen havde valgt at gæste i Titelrollen og ydede i Forbindelse med Johannes Nielsen og T eatrets anden Gæst, Emmanuel Larsen, alle sine skønne Kræfter, men Vandene lukkede sig over Stykket, fordi dets Livsindhold var dødelig Tristhed, og fordi Poul Reu- m ert i en Hovedscene forvandlede Musikeren, en degenereret Hovedstadstype, til en Vaudevillefigur. I denne Skildring er ikke m edtaget Beretninger om personlige Stridigheder mellem Skuespiller og D irektør, undtagen i de en­ kelte Tilfælde, hvor Affæren fik et for Standen betydnings­ fuldt Resultat, og som saadan maa Udløbet af et Opgør mellem Viggo Lindstrøm og Dorph-Petersen betegnes. Lindstrøm havde, siden han i 1902 forlod sin mangeaarige Stilling ved Daginar- teatret, væ ret Nørregadescenen en nyttig Mand baade som Skue­ spiller og som Instruktør. Hans P opularitet gav sig da ogsaa et tydeligt Udslag, da han den 2 . December 1905 fejrede sit 25 Aars Jubilæum, i hvilken Anledning Leth-Hansens tidligere paa det kgl. T eater spillede Komedie „ H a n n ib a ls U n g d o m s b e d r if t e r “ blev opført. Lindstrøm var dertil, som det tidligere er bemærket, en A rt Intendant, hvis P ligt det bl. a. var ved given Lejlighed at repræsentere Direktøren. Forholdet mellem Dorph-Petersen og ham var bygget paa gensidig Tillid — der fandtes end ikke nogen Kontrakt. Alle troede — og ikke m indst Lindstrøm — at det var Meningen, at han skulde være T eatrets Chef, naar Dorph- Petersen ad Aare tra k sig tilbage. En venskabelig Samtale, Lindstrøm i V interen 1905 havde med D irektøren, resulterede i a t fortsæ tte det uskrevne Forhold i endnu to Sæsoner. Ved Bort­ gangen sagde Lindstrøm : „For min Kones Vedkommende bliver Forholdet vel det samm e?“ — nemlig med Hensyn til hendes étaarige Kontrakts Prolongation. Herpaa svarede Dorph-Petersen med et Nik. Men nogen Tid efter fik Fru Lindstrøm alligevel en Opsigelse, og trods alvorlige P rotester følte D irektøren sig hver­ ken juridisk eller moralsk bundet ved sit Nik. Da Dr. Karl Mantzius i sin Egenskab af Skuespillerforbundets Formand fore­ lagde ham disse to kortfattede Spørgsm aal: 1) Har Hr. Lindstrøm ved A fsluttelsen af Engagement for ham for to Sæsoner, efter at dette var afgjort ved Haandslag, s a g t: „For min Kones Vedkommende bliver Forholdet vel det samm e?“ og 2 ) Har Dorph-Petersen herpaa svaret med et N ik? og blot ønskede et „ Ja “ eller et „Nej“ som Svar, vægrede Dorph- Petersen sig ved at sige nogetsomhelst udover at henvise til sin Sagfører. R esultatet af denne pinlige Affære, som beskæftigede Pressen, blev i første Omgang, at Fru Lindstrøm modtog Opsigel­ sen, medens hendes Gemal forblev sine to Sæsoner til Ende. Dog, han fandt sig ikke ydmygt i Skæbnen, men undfangede en Idé, som i anden Omgang skulde bringe ham fuld Oprejsning. Planen gik ud paa at skaffe Folketeatret en farlig Konkurrent, og med Opbydelsen af al sin Energi lykkedes det ham ved Hjælp af Aktieselskabet „Bona“, der ejede nogle Grunde paa Vesterbro­ gade, a t faa d e t ny T e a t e r rejst. Naadens Sol skinnede om­ kap paa begge Modstandere. Samtidig med, at Dorph-Petersen blev Ridder af Dannebrog (Febr. 1907), fik Lindstrøm ordnet det vigtige Bevillingsspørgsmaal og kunde nu give sine dygtige Kol­ leger paa Nørregade, f. Eks. Poul Reumert, Svend og Ellen Aggerholm, fordelagtige Engagementstilbud, som de modtog. Men da Dorph-Petersen indsaa, at et nyt Skuespilhus med en fortrin­ lig Beliggenhed og dygtige Kunstnere i hvert Fald i de første Aar m aatte blive en haard Konkurrent til hans Teater, veg han sin lille Guldgrube til Fordel for Johannes Nielsen, inden Lind­ strøm den 19. September 1908 lod Tæppet gaa op for sin Scene. Alting gentager sig: 50 Aar før skabtes F olketeatret ud af en Konflikt mellem Aktieselskabet „Casino“ og Direktør L ange; 25

Aar senere opstod D agm arteatret af en Uenighed mellem Folke­ teatrets Ejere og D irektør M. V. Brun, og nu fremgik det ny T eater af — et Nik. Dorph-Petersens sidste Sæson begyndte i Festens Tegn. Den 18. September 1907 var det 50 Aar, siden F o lk eteatret aabnede, og som en af de sidste fra Langes Dage gjorde Direktøren Hon­ nør for Institutionens Fortid. Om Formiddagen lagde Udsendinge fra Personalet Kranse paa de tidligere D irektørers Grave. E t festklæ dt Publikum med Kongerne F r e d e r i k og G e o rg i Spidsen hilste først Aftenens eneste Jubilar, den gamle, brave Cellist Hansen, da han viste sig ved sin beskedne Nodepult, bærende den Fortjenstm edalje, der samme Dag var d alet paa hans Bryst. Aftenens Hovedstykke var „ R e v u e n “, som Publikum modtog med V en eration ; Hellemann havde for­ met en tro Kopi af Harald Kollings endnu ikke glem te Fælled- Napoleon, og Vaudevillekomediens Forfatter, Oberst F rits Holst, der sad i P ark ettet, blev hædret af Tilskuerne som den eneste levende Repræ sentant for T eatrets Husdigtere i Tresserne og H alvfjerdserne. D erefter gik Tæppet op for A lbert Gnudtzmanns „ B ro g e d e M i n d e r “, en Revy med gamle Sange over kendte Folketeaterskikkelser, indvævet i en spinkel dram atisk Ramme. Man saa et hyggeligt Hjem, hvor e t gammelt Æ gtepar — Poul Reumert og Fru Ring — boede. T ryllet tilbage til deres Ung­ dom af Husalfen (Fru Aggerholm), genoplevede de deres første Kærlighedsleg, i hvilken Hammer (Ring) deltog sammen med Lars Skytte (Dorph-Petersen), Jappe (Helsengreen) og Hans Styx (Hellemann). Prinsen af A rkadiens Sang om Hestesporvog­ nen, der trods Byens Udvikling stadig luntede gennem Nørregade, vakte Jubel og ledte ældre Tilskueres Tanke hen til H alvfjerd­ serne, da N ytaarsrevyerne var til Huse paa Folketeatret. Stor Lykke gjorde ogsaa Sigrid Neiiendam (tidl. Sigrid Andersen) ved sit Foredrag af Visen „Da jeg i Vuggen la a “, men Aftenens Kulm ination var dog Zincks Tilsynekomst som Jokum . Der stod han igen med sin Kasket og sin røde Næse, missende med sine smaa Øjne og viftende med sit historiske Sjal af et rødt Lomme­ tørklæde. Han gik paa Gravens Rand med sine næsten 83 Aar, men kunde dog endnu synge et Vers af sin berøm te Vise og gøre et Forsøg paa at løbe paa den gamle Zinckske Manér. Nogle faa A ftener udholdt han disse Strabadser, saa blev han syg for sidste Gang. Men paa Jubilæum saftenen var han endnu i sit gamle Humør og havde K raft nok til at samles med Personalet i Festdragt ved Apotheosen, hvor Dorph-Petersen paa Lystspillets og Johs. Nielsen paa Skuespillets Vegne tolkede Fortids Daad og Frem tids Haab. E fter Tæppets Fald vilde Publikum ikke slippe Synet af den gamle Veteran, men vedblev at kalde ham frem. Gennem ham sagde man endnu en sidste Tak til Firkløveret F re­ derik Madsen, Julie Hansen, Harald Kolling og Otto Zinck, hvis P o rtræ tter burde hænge i T eatrets Tilskuerfoyér. Om N atten samledes Personalet til en Fest i Koncertpalæet, ved hvilken Aktieselskabet „Hippodromen“ var Vært. Flere af Institutionens ældre Medlemmer følte det som et Savn, a t Statens officielle Anerkendelse af Folketeatrets Betydning ikke var blevet paakaldt. Ingen af Regeringens Medlemmer var til Stede, og Cellist Hansens beskedne Sølvmedalje blev Dagens eneste Hæders­ tegn. Men dette lille Skaar i Glæden glemtes under den stilfulde Fest, til hvilken Professor O tto Borchsenius havde skrevet denne S an g : „Har den hyggelige gamle Nørregade-Skueplads sine Venner villet samle til et lille Aftenglas,

kunde det vel ogsaa hænde, a t til M idnatstimens Fest nu lid t Kogleri vil sende en og anden sjælden Gæst. Ud af M indetaagen svøber først sig Tvendes kendte Træk, hvor de skarpe Linjer røber Mænd, der var en Fjendes Skræk. V idtforskellige Naturer, som en Scene sammen b a n d t: Nørregades Dioskurer, Høedt og Lange, sejersvant. Rundt om dem en broget Stimmel, som paa hvert et Firmament. Der var Stjæ rner paa vor Himmel gennem fem A artier tændt. Tak selv til de slukte Sole : de om Lys dog bragte Bud — Var de tid t end som „El Ole“ kun et flygtigt Stjærneslcud. I Johannes Rings Annaler mangt dog staar med varig S krift: Agnes Langes slanke Svaler, Harald Kollings Storbedrift, Viddets Væld hos Frederik Madsen, Sjæl og Gnist i Langes Trup, genial som Spradebassen, ægte dansk som Pipperup. Se, hvor Blomster Kalkas kranser til Kankanens kaade Takt,

270