S_FørOgNu_1918

Dr. Edvard Brandes: „Vil man i ét Billede samle gamle Helsen­ greens Teatervirksomhed, kommer Liberiet — symbolsk eller vir­ keligt — uvilkaarligt med. Det t r o f a s t t j e n e n d e bliver Bil­ ledet.“ Hans Sønner er Albert og Emil Helsengreen. H elsengreen, Emil V aage, født 25. Febr. 1863, første Optr. 4. Septbr. 1900 som Justitsraaden i „Mester og Lærling“, fejrede 25 Aars Jubilæum 4. Novbr. 1910 som Onkel Bræsig i „Landmandsliv“. Emil Helsengreen debuterede 1885 i Aalborg og tilhørte Provins­ scenerne, med Undtagelse af korte Ophold paa Casino og Frede­ riksberg Morskabsteater, indtil han i sit 38. Aar knyttedes til Folketeatret. Ved dette Engagement fejrede Dorph-Petersens Evne til at finde Talenter en Triumf. Helsengreens kunstneriske Personlighed fandt en udmærket Jordbund i Folketeatrets Reper­ toire, og han kom straks i første Række. Han kunde virke baade rørende-naiv (Kellermann. i „Hans Højhed“), fantastisk-grotesk („Store Klaus“) og komisk-brutal (Svupnikolaj i „Forbryderliv“). Han ejer den fødte Skuespillers Evne til at beherske Scenen med et Blik, en Gestus eller en Pause, selv om Replikken i teknisk Henseende undertiden ikke er fuldkommen, og hans Skikkelser fra Samfundets Baggaarde er dybt originale ved deres Naturfylde, Lune og Kraft. Karakteriseret i to Ord er Emil Helsengreen et Eksempel paa instinktiv Genialitet. H elsengreen, Hedvig, født Reckendorff, Frue, født 25. Febr. 1872, første Optr. 21 . Aug. 1901 som Fru Freiesleben i „Thummelumsen“, død 29. Septbr. 1901; gift med E m il H e ls e n g r e e n .

.1867 blev hun gift med D irektør L a n g e , og efter hans Død æg­ tede hun Skuespiller C a rl H a n s e n , en Søn af Kammersangeren. Hun døde som Kgl. K lasselotterikollektrice den 7. Oktbr. 1895. Hansen, N ikolaj, født 20. Febr. 1855, Folketeatrets Musikdirek­ tør 1885—1903; Ridder af Dbg. Ikke alene som O rkestrets Leder, men som Komponist og Musik­ arrangør var Nikolaj Hansen en meget ny ttig Mand for T eatret, og det vakte Beklagelse i vide Kredse, da han ikke efter eget Ønske forlod sin Stilling. Hansen, Valdemar, født 22. Novbr. 1869, første Optr. 21. August 1901 som Greven i „Thummelumsen“, sidste Optr. 29. Maj 1903 som Engelbrecht i „Hans Højhed“. Valdemar Hansen debuterede som 20 -aarig ude i Provinserne, hvor han efterhaanden erhvervede et stort Publikum. Paa Folke­ te a tre t gjorde han navnlig Lykke ved sin gemytlige Frem stilling af Forbryderen Mikkel Shark i „Sherlock Holmes“. Hellemann, Carl Christian Hallander, født 15. Jan. 1852, første Optr. 25. Maj 1879 som Birk i „Et Kys“, fejrede 6 . Maj 1914 sit 35-aarige Jubilæum som Skuespiller ved Folketeatret, hvor han tillige i 15 Aar var Regissør. Hellemann debuterede den 23. Septbr. 1877 i Fredericia og kom i 1879 til Folketeatret, hvor han i de følgende 40 Aar har spillet c. 375 Roller. P ræ dikatet af at være „en støt og paalidelig K raft“ fa ar en Skuespiller let paa sig — navnlig i et Land, hvor man helst anbringer Folk i Klasser — n aar han i Aarenes Løb udfører

megen utaknemmelig T e a tertje­ neste og altid søger at skabe Skik­ kelser ud af daarlige Roller. Hel­ lemann har m aattet gøre megen T eatertjeneste ved Siden af sit egentlige og betydelige Repertoire. Paa Scenen er ingen menneskelig Følelse forblevet ham fremmed, han har væ ret Elsker og Nar, Brav­ mand og Skurk, godtroende og snu. Han har under Jubel ta lt forfjam sket i Farcernes rivende Tempo og fremkaldt T aarer ved at dvæle paa Ordene som værdig Fader. Og han ejer nogle bløde, hjertelige Toner, som gør ham til meget mere end en „støt og p aa­ lidelig K raft“. Han fik bl. a. Lej­ lighed til a t bruge dem som den gamle Musiker i „Elskovsleg“, som Blinde Anders i „Over Evne 11“ og som Borgmesteren i „Den røde H ane“. Det var Toner, som bragte Bud fra et barnligt Kunst­ nersind. Allerede ved sit 35-aarige Ju­ bilæum blev Hellemann hædret som P riv atteatren es af Alle agtede Nestor. Kongen sendte ham Rid­ derkorset til at hænge ved Siden af den Redningsmedalje og det Hæderstegn, han bæ rer fra sin M ilitæ rtid. Han staar nu som Repræsentanten for Folketeatrets gamle Traditioner, som man flere Gange har løbet Storm imod, men som har vist sig at være vidunder­

H elsted-P etersen, Ellen, Frøken, første Optr. 26. Decbr. 1894 som Hertuginden af Rovigo i „Ma­ dame Sans-Gene“, sidste Optr. 19. Febr. 1895 som Miss Longwood i „Kean“ ; død 29. Marts 1916. H enningsen, W illiam , født 8. Au­ gust 1858, Sufflør ved Folketeatret siden 1905. Sufflørens Gerning ved et Teater er ligesaa vigtig, som den er utaknemmelig. Under sundheds­ farlige Forhold maa han udføre sit enerverende Arbejde. Han skal være usynlig og bør være uhørlig for Alle — undtagen for Skue­ spillerne, til hvem han hvisker Digterens Ord. Han maa i sit In- cognito have alle Nerver spændt og sidde paa Lur. Hvis Hukom­ melsen hos de Spillende glipper, er det fra ham, at Hjælpen skal komme. Det staar i hans Magt at reddeen vanskelig Situation, men vé ham, dersom han i sin Iver bliver hørt udover Lampe­ rækken! Skuespiller og Forfatter kan gaa sejsglade fra Forestillin­ gen, og Publikum kan være rørt til Taarer eller trætte af at le, — men ingen tænker paa Sufflø­ ren. Nævnes h a n i Aviserne, er det aldrig for det Gode. Denne utaknemmelige Opgave i mange Aar. Han var i sin Ungdom

Peter Fjelstrup (U ngdom sbillede). 1894—1900.

lig levedygtige: Præget af gammeldags Hygge, afstilfæ rdig H jertelighed og elskværdig K arakteristik, som er Husets Aand. H elsengreen, Frederik Albert, født 3. Jan. 1854, første Optr. 1. Septbr. 1876 som Lindner i „Familien Danicheff“, sidste Optr. 31. Maj 1878 som Gordvin i „I den nye Verden“. For Albert Helsengreen blev Folketeatret kunen Station paa Vejen. Hans Navn er i Kjøbenhavn væsentligst kn y ttet til Ca- sino, hvor han debuterede i 1872 og endnu virkede — med lange Afbrydelser — som Sceneinstruktør i 1914. I Mellemtiden havde han dyrket Holberg paa Nationalscenen og (fra 1896) rejst med sit eget Selskab i Provinserne. Hvem, der har set nogle af hans Forestillinger, ved, at han er en dygtig Instruktør. Han har uden Tvivl læ rt meget af a t overvære Høedts Iscenesæ ttelser i sin Ungdom paa Folketeatret. Skuespiller G u n n a r H e ls e n g r e e n ved Casino er hans Søn. Helsengreen, Andreas Frederik, født 13. Oktbr. 1827, første Optr. 28. Aug. 1862 som P ailleret i „Comedianter“, sidste Optr. 28. Maj 1867 som Jørgen i „En G aardm andsdatter“; død 1 . April 1890. Mindet om „Gamle Gren“ er kun i ringe Grad kny ttet til Folke­ te a tre t. De fleste af hans populære Figurer — undtagen Mene- laos i „Den skønne Helene“ — tilhørte Casino, hvor han debu­ terede i 1855. Men naturligvis høstede ogsaa Scenen paa Nørre­ gade Gavn af hans store Anvendelighed. Blandt hans 471 Roller, spillet gennem 32 Aar, fandtes Skikkelser af enhver Art. Snart fremstillede han det forslagne Hoved, snart den klodsede Dumrian. Hans Ansigt kunde spidse sig sammen til snu Paapasselighed og træ kke sig sammen til sløv Enfold. Han var væver som et Egern. Undertiden nød han den Æ re at blive sammenlignet med Frederik Madsen, fordi han havde noget af Mesterens springske Hastighed og Tungeraphed. Paa de gamle Dage, da han (1887) m aatte af­ bryde sin Gerning paa Grund af svigtende Hukommelse, skrev

har Henningsen nuløst

(fra 1880) Skuespiller iProvinserne og véd fra dengang, hvad det vil sige at staa hjælpeløs paa Scenen. Uden at gaa nogen af hans Kolleger ved de andre Teatre for nær, kan man sige, at bedre Sufflør findes ikke. Uhørlig for alle Uvedkommende virker han beroligende ved sin stille, men intense Nærværelse. Henriksen, Carl, født 15. Decbr. 1847, første Optr. 22. Aug. 1873 som Allembourne i „Gertrude“, sidste Optr. 2 . Juni 1874 [-som Boldt i „De Forlovede“. Carl Henriksen debuterede i 1868 paa Alhambra, men med Und­ tagelse af én Sæson ved Folketeatret tilhørte alle hans bedste Aar Prbvinserne, hvor han fra 1884 var Direktør. I Kjøbenhavn startede han Sønderbros Teater og døde den 22 . Juli 1907 som Leder deraf. Hjernøe, Carl, født 29. Aug. 1871, første Optr. 20. Aug. 1899 som Dommeren i „Jeppe paa Bjerget“, sidste Optr. 6 . April 1900 som Bødlen i „De tre Musketerer“. Da det kneb for Hjernøe at ernære sig som lyrisk Digter, blev han med Herman Bangs Hjælp ansat ved Folketeatret, hvor han i én Sæson spillede en Del Smaaroller, bl. a. Halden i „Over Evne II“. Det viste sig dog snart, at hans sceniske Evner ikke stod Maal med hans friske, af Drachmann paavirkede, lyriske Talent. Hjernøe døde den 15. Novbr. 1913. Hjorth-Clausen, Volm er, født 6 . Novbr. 1868, første Optr. 2. Novbr. 1890 som Forvalter Jensen i „Isen brydes“, sidste Optr. 31. Maj 1894 som Fritz Triddelfitz i „Landmandsliv“, derefter ansat ved Casino; nu overgaaet til privat Virksomhed. Hoff, Frue, første Optr. 9. Septbr. 1859 som Julie i „Marmor­ kvinderne“, sidste Optr. 23. Maj 1860 som Fru d’Aubrey i „En fattig ung Mands Eventyr“.

282