S_FørOgNu_1918

en Operetteprimadonna. E fter sine beskedne Folketeatera ar søgte hun Udvikling paa Aarhus T eater, og da hun a tte r kom til Kjø­ benhavn, brød hun igennem paa Casino som „Den glade Enke“. Hun er nu gift med Overretssagfører J u n c k e r . Krum-Hunderup, Johanne, født Schmidt, Frue, født 2. Febr. 1853, første Optr. 26. Septbr. 1877 som Margrethe i „De røde Dominoer“, afg. 1879, genansat 1897, sidste Optr. 28. Maj 1899 som G ratia Povle i „Et Vajsenhusbarn“. Christian Schmidts D atter, Johanne, havde faaet Undervisning af Phister og Høedt, inden hun debuterede paa Nationalscenen. Hun spillede nogle Ungpigeroller, deriblandt en Pernille, men vandt dog først Publikums Øre, da hun fra 1872 blev ansat ved Faderens gamle T eater, Casino, hvor hendes Skønhed og tekniske Kunnen gjorde hende til en yndet Frem stillerinde af Folkekome­ diernes alvorlige Elskerinder. Ringere Betydning fik hun for F o lk eteatret i de to korte Perioder, hun var ansat dér. Hun var *) gift med Solodanser K ru m , 2) med Skuespiller H. R. H u n d e - ru p . Fru Gerda Krum -Juncker er hendes D atter. Kruse, Augusta, født Krag, Frue, første Optr. 1. Oktbr. 1886 som Cyprienne i „Lad os skilles“, sidste Optr. 6 . Maj 1891 som Fru Klem i „Vedbæk—Skodsborg—K jøbenhavn“. Augusta Kruse, som 1877 debuterede i Odense, var efter sin Folketeatertid i flere Aar ansat ved D agm arteatret, hvor hendes Mand, Skuespiller A lf r e d M ø lle r , spillede et betydeligt Reper­ toire. Lange, Agnes, Frøken, født 21. Novbr. 1841, første Optr. 18. Septbr. 1857 som Fanchon i „En lille Hex“, sidste Optr. 1 . Juni 1864 som Anna i „Koncerter for Rejsende“. D irektør Langes D atter af første Ægteskab, Agnes Lange, op­ traad te allerede som Barn paa Casino og havde sin Debut derude den 18. Marts 1855 som N ina i „Syv m ilitæ re P iger“. De første Ord paa Folketeatrets Scehe lød fra hendes Mund, da hun smuk, rank og klædt i Hvidt ved Aabningsforestillingen fremsagde Reckes Prolog. Gennem syv Aar lyste hun ved sit stæ rke Tem­ peram ent og sin sydlandske Skønhed som en Tropeblomst mellem borgerlige Vækster. Husets jævne Repertoire dækkede hendes Talents Mangel paa smidig Finhed, men fremhævede dets Glans og K raft. Hun var Byens første Folkekomedie-Heltinde. Men da hun som en af Fru Heibergs Arvtagere skulde hæve sig fra „Et Vajsenhusbarns“ forlorne Pathos til det kgl. T eaters klassiske Re­ pertoire, traad te H aardheden i hendes Tale skarpt frem. P ubli­ kum yndede Fru Heibergs afm aalte Spil og beherskede Plastik, men Fru Nyrop (som Agnes Lange hed efter sit Ægteskab med Sangeren J. L. N y ro p ) havde ikke tag et Thorvaldsens Kunst til plastisk Forbillede; hendes Bevægelser var kantede og voldsomme, Stemmen mørk og haard , og den brugtes paa en springende Maade, hvorved Replikken lød abrupt. Hun evnede ikke a t slibe sit T alent af efter de nye Omgivelser og naaede aldrig udover Folkeskuespillets bredt tilskaarne Flader og enkle, k raftige F ar­ ver. Da det netop var saadanne, hun fik Brug for som Hjørdis i „Hærmændene paa H elgeland“, blev denne vilde Sagakvinde hendes største Sejr paa det kgl. T eater, hvor hun i Realismens Tidsalder ellers virkede som en Epigon af svundne Dages dekla­ matoriske Skuespillerinder. Fru Nyrop tog Afsked i 1896 og døde den 19. Juni 1903. Hun var Moder til Skuespillerinden M a r­ g r e t h e N y ro p . Lange, Christen, født 17. Febr. 1866, Broder til Skuespillerinden Fru E m m a T h o m s e n , første Optr. 28. Aug. 1890 som Adolf i „For Alvor“, sidste Optr. 31. Maj 1892 i samme Rolle; død som Films­ skuespiller den 12 . Oktbr. 1913. Lange, Louise, Frøken, født 16. Marts 1839, første Optr. 18. Septbr. 1857 som M arguerit i „En lille Hex“, sidste Optr. 20. Febr. 1865 som Madame Benoit i „Han er gruelig gal“ ; gift med Skue­ spiller F r e d e r i k M a d se n . Folketeatret var i Langes Tid et F am ilieteater — ogsaa i den Forstand, at de Optrædende var i Slægt med hverandre. H. C. Lumbye havde ikke mindre end tre Døtre ansat dér, hvoraf den ene, Julie, blev gift med D irektøren, den anden, Caroline, med Husets specielle Digter, Adolph Recke. Og Lange havde i sit første Æ gteskab to Pigebørn, som begge spillede Komedie; den yngste, Agnes, var T eatrets Primadonna, og den ældste, Louise, blev i 1862 gift med dets første Skuespiller, F r e d e r i k M a d s e n , som efter hendes Død ægtede Reckes Enke. Madsen blev saa- ledes ikke alene Langes Svigersøn, men ogsaa hans Svoger. Louise Madsens Theaterbane var fattig paa Lykke. Hendes Mand var et Geni, men hun selv kun en Brugbarhed, som stod i Skygge af Søsterens Popularitet. Da Agnes Lange havde forladt Folketeatret, og en Hindring for Louises Udvikling dermed var fjernet, blev hun syg og døde den 10. Febr. 1866. T eatret var lukket den Dag, hun blev begravet. Larsen, Dido, Frøken, født 8 . Febr. 1837, første Optr. 18. Septbr. 1857 som Madelon i „En lille Hex“, sidste Optr. 8 . Novbr. 1857 i samme Rolle; gift med T eaterdirektør i Provinserne J u l i u s P e ­ t e r s e n ; død under Forestillingen paa Randers T eater den 5. Jan. 1881. Larsen, Henry, D ebutant, optraadte i Oktbr. 1899 som Scipio i „Smugleren“, afg. s. A. Larssen, Anna, født Halberg, Frue, født 12. Septbr. 1875, første Optr. 20. Oktbr. 1895 som Ellen i „Den anden H ustru“, sidste Optr. 30. Maj 1899 som Rakel i „Over Evne 1“ ; gift x) med For­ fatteren O tto L a r s s e n , 2) med Lægprædikant, Løjtnant S ig u r d B j ø r n e r. 288

gante Paletot omsluttede det smækre Liv og tildels dækkede over Syndernes Mangfoldighed, og Lorgnetten var anbragt paa hans Næse, kunde han virkelig gore Indtryk af at være en Mand.“ Han spillede først mindre Elskerroller, men gled efterhaanden over i det komiske Fag og virkede navnlig morsom i Skikkelser, som tillod ham at være Komiker med et alvorligt Ansigt. Kirch- heiner døde den 12 . April 1891 i Nyborg. Kjertmann, H. E. R., født 25. Febr. 1845, første Optr. 4. Septbr. 1873 som Justitsraad Bech i „En fix idé“, sidste Optr. 4. Juni 1874 som Christensen i „Han drikk er“, senere Skuespiller i P ro­ vinserne; gift med Skuespillerinden Clara Christensen, senere Fru S c h ø n f e ld ; død den 16. Juni 1885. Kliiver, Inger, Frøken, født 22. Maj 1858, første Optr. 2. Septbr. 1891 som Madam Jensen i „Forhus og Baghus“, sidste Optr. 29. Maj 1892 som Fru Frost i „Sivertsens D øttre“. Frøken Kliiwer, som nu er kgl. K lasselotterikollektrice, har stadig bevaret, sin Interesse for Teatret. Hun var en indsigtsfuld Leder af „Den dram atiske Læ reanstalt“ og har grundlagt en om­ fattende Samling af teaterhistoriske Billeder, som ogsaa er kom­ met nærværende Værk til gode. Knobelauch, Frits Ferdinand, født 22. Febr. 1820, første Optr. 18. Septbr. 1857 som en Sergent i „En lille Hex“, sidste Optr. 28. Maj 1867 som Lars i „En G aardm andsdatter“. Knobelauch debuterede 1848 paa Vesterbros T eater og rejste derefter i Provinserne, indtil Lange engagerede ham til sit ny­ dannede Folketeater, hvis mest alsidige Skuespiller han blev i de følgende ti Aar. Hans Repertoire strak te sig fra Vaudevilleelskerne og Farcebonvivanterne over Offenbachs Zeus og Calchas, som han spillede med burlesk Lune, til ældre, adstadige K arakterroller. Samtiden mente, at Danseren Gérard i „Gamle M inder“ var hans bedste Præstation. Ældre Teatergængere husker endnu Knobelauch fra hans sidste Scene, Casino, hvis Hovedstøtte han var i 16—17 Aar. Hans Spil bar altid Præget af Forstand og stor Samvittighedsfuldhed. Syv Dage efter, at han for 200. og sidste Gang havde udført Philias Fogg i „Jorden rundt“, døde han, den 18. Jan. 1884. Kolling, Harald Johan Frederik, født 29. April 1835, første Optr. 18. Septbr. 1857 som Nicolas i „En lille Hex“, afg. 1870, genansat 1871, fejrede 40 Aars Jubilæum 18. Septbr. 1897, optr. sidste Gang som K raft i „Revyen“ ved sin Afskedsforestilling 14. Septbr. 1901 og udnævntes samme Dag som d e n f ø r s te P r i v a t t e a t e r s k u e - s p i l l e r til Ridder af Dbg. Harald Kolling var en af de Kunstnere, som gav Folketeatret dets Præg af hyggelig Smaaborgerlighed med ikke altfor støjende Løjer og ikke altfor tung Højtidelighed. Kun én Sæson tilbragte han paa Kongens Nytorv, saa vendte han tilbage til sit egentlige Hjem paa Nørregade. I Overskous, Reckes, Frits Holsts, Erik Bøghs og Carl Møllers gemytlige Kjøbenhavn var H arald Kolling mere end nogen anden Skuespiller Frem stilleren af B o rg e re n fra det gamle Voldkvarter eller Nyboder, den flittige, brave Haandværker og gode Fam iliefader. Ingen kunde som han sige det fornemme Pak Sandheden eller røre til Taarer, naar han priste de smaa Glæder i et fattig t, men hæderligt Hjem. F ra et saadant var han selv udgaaet, og i dets Milieu havde han som Tobaksspindersvend levet sine tidlige Ungdomsaar. Overordentlig morsom og dog ganske stilfæ rdig Kunst ydede han, naar han førte Borgeren ud i en let K arrikatur, f. Eks. som K raft i „Revyen“, Lejetjeneren i „De Forlovede“, Pedanten i „For Alvor“ og Skole­ læ reren i „Verdens H erkules“. Kolling spillede c. 450 komiske og alvorlige Roller, optraadte 10,600 Gange og fejrede Trium fer — navnlig i „Redaktionssekretæ ren“ — ved sin Forvandlingsevne, men dybest naaede han i Skikkelser, hvor det komiske forenede sig med det rørende. E fterhaanden som det gamle Kjøbenhavn forsvandt, blev Kollings Repertoire mindre, men han bevarede sin skabende Evne til det sidste. I P rivatlivet var han en stilfærdig, faamæ lt Mand, uden anden Interesse end sin Kunst; da han havde forladt den og var blevet kgl. K lasselotterikollektør, faldt han sammen i Mismod og Tungsind. Han døde den 11 . Decbr. 1904. Kgl. Skuespiller W a ld e m a r K o llin g var hans Fæ tter; den yngre V a ld e m a r K o llin g , navnlig kendt fra Casino, var hans Søn. Koop, Peter Larsen, født 4. Decbr. 1823, første Optr. 18. Septbr. 1857 som Caillaud i „En lille Hex“, sidste Optr. 16. Marts 1860 som Salling i „En T ale“ ; død 19. Novbr. 1877. Koop var en indtagende Skuespiller, begavet med saa lykkelige Egenskaber som en klangfuld Stemme, Lune og et bedaarende Smil. Han var en farende Svend, der for sin udmærkede Del­ tagelse i Krigen 1848 var hædret med Dannebrogskorset. Han var med til at aabne saavel Casino som Folketeatret, og hans Glansrolle var Ferdinand Jansen i „Plader“, men da han ikke kunde trives i Skyggen af Geniet Frederik Madsen, drog han atter ud til Provinsscenerne, hvorfra han kom. Da Ungdommen havde forladt ham, forkortede han selv sit Liv med et Revolverskud. Det skete paa det gamle T haliateater ved Østergade, hvor han senest var ansat. Kreutzer, Frederik, født 20. Maj 1849, første Optr. 21. Aug. 1892 som Robert i „Frk. N itouche“, sidste Optr. 15. Maj 1893 som Mars i „Orfeus i Underverdenen“. Krum, Gerda, Frøken, født 30. Juni 1878, første Optr. 10. April 1897 som Johanne i „K anariefuglen“, sidste Optr. 28. Maj 1900 som Komtesse Duehjelm i „Alexander den Store“. Da Fru Krum-Hunderups D atter, Gerda Krum, debuterede, anede ingen, at der i hendes lille, spinkle Skikkelse boede K ræ fter til